Skip to main content

Forfatter: Maria Voss

Sådan guider vi din forsyning gennem byggeprocessen

Skrevet af Maria Voss d. .

– Det er en kæmpe opgave at være bygherre. Derfor giver det også god mening at have en erfaren sparringspartner med i processen, som deler din interesse i at skabe et godt projekt.

Ordene er Thomas Enevolds.

Igennem sine 25 år som rådgiver for energi- og forsyningsbranchens byggeprojekter har han været med til at bygge alt fra nye varmeværker og akkumuleringstanke til vandværker og biogasanlæg.

Og hans erfaring er, at forsyningsselskaber får deres sag for – uanset om de har erfaring som bygherre eller ej. Det gælder både, når der skal sættes ord på ønskerne til projektet – og når de ønsker skal føres ud i livet.

– Der er enormt meget, man skal forholde sig til, når man sidder med et blankt stykke papir. Der kommer input mange steder fra – rådgivere, entreprenører og myndigheder. Alle har aktier i projektet, forklarer han.

Sætter fokus på forsyningens behov

Siden Thomas Enevold tegnede sit første varmeværk i 1999, er der kommet en del flere byggeprojekter for energi- og forsyningsbranchen i bagagen – og grå hår i skægget.

Den erfaring brænder han for at give videre, så han kan gøre en forskel i branchens næste projekter. Bare på den anden side af bordet som bygherrens mand.

Som rådgiver med fokus på flere af byggeriets fagdiscipliner har Thomas blik for at skabe samarbejde på tværs af arkitekter, ingeniører og konstruktører i projektet.

Ved at stille skarpt på forsyningens behov i byggeriet sikrer han, at alle projektmål nås inden for de aftalte rammer. Og gennem hele processen hjælper han med at træffe beslutninger, der optimerer resultaterne og minimerer risici i projektet.

– Jeg har efterhånden været med til at bygge rigtig mange energianlæg. Så jeg kender branchen, jeg kender kravene og jeg kender faldgruberne, siger han og fortsætter:

– Det er viden, jeg gerne vil bruge til at guide forsyninger i at tage den bedste vej frem mod det færdige projekt – og til at hjælpe dem godt igennem en byggeproces, som er let at fare vild i.

Skaber mest værdi tidligt i projektet

Hvor Thomas byder ind som bygherrerådgiver på et projekt, kommer helt an på forsyningens behov, understreger han. Men står det til ham, vil han helst ind i projektet så tidligt som muligt.

Det er nemlig særligt i de indledende faser af et byggeprojekt, en bygherrerådgiver kan skabe størst værdi.

– For mig gælder det om at få projektet ind på det rette spor fra starten. Når jeg allerede er med fra afklaringsfasen, kan jeg hjælpe med at få stillet de vigtige spørgsmål til bygherren og de rette krav til dem, der skal føre arbejdet ud i livet, siger han og tilføjer:

– Og jeg byder meget gerne ind på projekter, hvor andre arkitekter og ingeniører end mine kollegaer i Arkikon skal løse opgaven. For mig er det ikke meget anderledes, fordi det i bund og grund handler om at oversætte bygherrens ønsker til handling. Det er der, min passion ligger, og det er det, jeg har arbejdet med de sidste mange år.

Grenaas Motor- og Maskinsamling får et arbejdende museum for savværker

Skrevet af Maria Voss d. .

Det er ikke nogen hemmelighed, at vi godt kan lide teknik i Arkikon.

Vi elsker at nørde alle de banebrydende teknologier, vores arkitekter, ingeniører og bygningskonstruktører er med til at skabe rammerne omkring for energi- og forsyningsbranchen.

Men gammel teknik og teknologi kan være mindst lige så fascinerende.

Så er det jo heldigt, at landets største samling af historisk maskineri ligger et stenkast fra vores kontor i Grenaa.

Og nu får vi endda lov til at bidrage til samlingen med en helt ny bygning, der skal huse et museum om savværkernes historie i Danmark.

To fungerende savværker får hovedrollen

Udstillingen bliver det første i en række projekter, som igangsættes for at udvikle og udvide samlingen.

Vores direktør, Thomas Enevold, er både med i motorsamlingens bestyrelse – og bygherrerådgiver på projektet.

– Det bliver et ret unikt byggeri, fordi vi opfører udstillingen som et arbejdende museum med to fungerende savværker, der skal producere træet til bygningerne, fortæller han.

Vi ser frem til at bidrage til både tekniknørderiet og vores lokale kulturliv i Grenaa med samlingens nye udstilling.

Det er måske ikke helt så teknisk tungt som de store byggerier, vi arbejder på for landets forsyninger – men nogle gange er det de små projekter, der er med til at give inspiration til nye løsninger.

Læs mere om motorsamlingens mange kommende projekter her.

Everfuels nye PtX-anlæg er designet til at skalere grøn brinteksport

Skrevet af Maria Voss d. .

I starten af november 2025 kørte den første lastbil nogensinde med grøn, danskproduceret brint mod Tyskland.

Samme dag kunne brintproducenten Everfuel officielt indvie deres nye 20 MW PtX-anlæg i Fredericia – kaldet HySynergy – og dermed markere startskuddet til et nyt dansk eksporteventyr med grøn brint som omdrejningspunkt.

Arkikon har været totalrådgiver for byggeri og anlægsarbejder på projektet, som er udviklet i samarbejde mellem Everfuel og CrossBridge Energy, der driver det store raffinaderi i Fredericia – nu blandt andet med grøn brint fra anlægget som brændstof.

Som totalrådgiver har vi stået for hele processen fra idéoplæg, projektforslag og myndighedsprojekt til udbud, udførelsestegninger og løbende tilsyn under byggeriet.

Sikkerhed, logistik og hverdag i centrum

I arbejdet med anlægget har vores arkitekter, ingeniører og konstruktører været involveret – alle med et fælles fokus på at skabe et anlæg, der kan understøtte Everfuels ambitioner om at skalere produktionen og eksporten af grøn brint.

Planen er at udvide kapaciteten markant i projektets fase 2, hvor der forventes etableret yderligere 300 MW elektrolysekapacitet inden for få år.

Det krævede et design, hvor sikkerhed, logistik og de daglige arbejdsgange for både produktion og administration var tænkt sammen – og hvor den fremtidige udvidelse var tænkt ind fra starten – fortæller Henrik Juncker.

Han er vores arkitekt på projektet og har hele vejen igennem haft en tæt dialog med Everfuel.

– Bygherren lagde op til en bygningsmasse med god logistik og øje for sikkerheden. Og så havde de et ønske om at få en administrationsbygning, der kunne samle de forskellige funktioner i Everfuel og skabe mere fællesskab på tværs af virksomheden, forklarer han.

Løsningen blev et anlæg opbygget af fem forskudte længer med hver deres funktion. Bygningerne er inddelt i zoner og organiseret i et hierarki, hvor produktionen ligger længst væk fra offentligheden for at opnå den højeste sikkerhed.

– Og for at imødekomme Everfuels ønsker til administrationsbygningen har vi samlet både administrative medarbejdere og produktionsfolk – og placeret vinduerne, så der er direkte kig ud til alle produktionsfaciliteterne, tilføjer Henrik Juncker.

Rammer skabt til medarbejderne

Ud over selve produktionsanlægget rummer HySynergy en workshop med lager, værksted og laboratorium samt en administrationsbygning med plads til 50 medarbejdere.

De fem bygninger bindes sammen af en intern forbindelse, der gør det let for medarbejderne at bevæge sig mellem funktionerne.

Samtidig er der etableret en besøgsrute gennem anlægget, hvor man kan få indblik i teknikken og de centrale processer.

– For os handler det om at få teknik til at spille sammen med funktioner og daglig brug. Derfor har vi været opmærksomme på, hvordan vi skaber gode rammer for dem, der skal arbejde på anlægget, fortæller Henrik Juncker, som har været begejstret for at være en del af projektet:

– Det er jo et ret banebrydende anlæg, og derfor har der også været mange omstillinger undervejs. Men det er netop det, vi er gode til i Arkikon – og så er det meget givende at arbejde med en bygherre som Everfuel, der også er frisk på at tænke nyt en gang imellem.

Arkitektur, der signalerer bevægelse

Arkitektonisk har ambitionen været at skabe en klar fysisk forbindelse mellem bygningerne, så de opleves som elementer, der spiller sammen – næsten som perler på en snor.

Længerne er forskudt fra hinanden for at give plads til de tekniske funktioner, men bindes visuelt sammen gennem tynde, vandrette vinduesbånd, der understreger anlæggets horisontale bevægelse og refererer til den energi, produktionen skaber.

Administrationsbygningen er den højeste i komplekset og fungerer som anlæggets pejlemærke udadtil sammen med det store Everfuel-logo på produktionsbygningen.

– Everfuel har selv beskrevet administrationsbygningen som moderne og funktionel med et råt udtryk – og et strejf af hygge og varme. Og det synes jeg bestemt går godt i tråd med det, vi gik efter, siger Henrik Juncker.

Et godt år for PtX-anlæg

HySynergy i Fredericia er det andet PtX-anlæg med Arkikon som totalrådgiver, der er blevet indviet i 2025. I foråret meddelte European Energy nemlig, at verdens største Power-to-X-anlæg i Kassø var begyndt at producere grønt brændstof til blandt andet skibsindustrien.

Du kan læse mere om vores arbejde på det projekt lige her:

Enormt Power-to-X-anlæg i Kassø kan snart sættes i drift

Kæmpe PtX-anlæg i Kassø står på ikke bare ét – men mange solide fundamenter

Nye fjernvarmeanlæg i Silkeborg er snart klar til at udfase naturgas

Skrevet af Maria Voss d. .

Inden længe vinker Silkeborg Forsyning farvel til store mængder naturgas i fjernvarmeproduktionen – og sænker CO2-udledningerne markant.

Forsyningsselskabet med knap 60.000 fjernvarmekunder er nemlig så godt som klar til at trykke på startknappen til to helt nye produktionsanlæg: et 22 MW biomasseværk, der blandt andet kan udnytte have-parkaffald og et 20 MW varmepumpeanlæg, der kan omdanne strøm fra vindmøller og solceller til fjernvarme.

De to nye anlæg er tegnet af Arkikon og placeret lige på den anden side af vejen fra det store naturgasfyrede kraftvarmeværk, som de skal være med til at udfase.

Som projektchef Mogens Lyhne fortæller, er det en del af Silkeborg Forsynings strategi, at fjernvarmeproduktionen skal være helt fossilfri inden 2030.

– Nu er anlæggene gået i prøvedrift – og hvis alt går vel, er vi klar til at aflevere dem inden årets udgang. Når de indgår i driften, har vi færdiggjort to ud af tre faser i strategien, siger han.

Lokalplan fastlagde markant udseende

Det har længe været planen, at Silkeborg Forsynings kommende produktionsanlæg skulle være genboer til kraftvarmeværket. Det har stillet krav til udtrykket, for lokalplanen fastlægger, at nye bygninger skal have en visuel relation til kraftvarmeværkets skrå linjer og stålfacader.

I opstarten tog Silkeborg Forsyning derfor fat i Arkikon, der er specialiseret i byggerådgivning for forsyningsbranchen.

– Vi havde brug for at slå nogle streger til, hvordan bygningerne skulle se ud – og da vi tidligere har samarbejdet med Arkikon, var de et oplagt valg, fortæller Mogens Lyhne og fortsætter:

– Det var en meget bundet opgave, de fik, men jeg synes, de har løst den fortrinligt. Det er jo ikke lige den billigste byggeform med de skrå facader, men resultatet er blevet godt, og man må virkelig sige, at bygningerne skiller sig ud.

Masterplan blev et vigtigt udgangspunkt

Udover at designe bygningerne til de nye anlæg i Silkeborg, har Arkikon også spillet en stor rolle i planlægningen af det omkringliggende område.

Arkitekt Johan Grimsæth har været Arkikons tovholder på arkitektrådgivningen i projektet og fortæller, at arbejdet startede med en masterplan:

– Det var et vigtigt udgangspunkt, for på grunden skulle der være plads til både servicearealer, vejadgang, manøvrearealer samt bygninger og maskinlayout – og til fremtidige udvidelser. Samtidig har vi brugt biomasseanlægget som støjskærm, så vi beskytter de omkringliggende boligområder mod støj fra både vej og drift, tilføjer han.

Det visuelle tager afsæt i det eksisterende

Bygningerne er designet til at skabe en helhed, der tager højde for både teknik, driftsmedarbejdere og æstetik.

Arbejdet begyndte med at forstå indefra, hvordan teknikken fungerer sammen med arkitekturen, mens udformningen af de nye anlæg tog afsæt i det eksisterende varmeværk.

– Det har været vigtigt for os at videreføre det gamle varmeværks iboende kvaliteter i de nye anlæg, så helheden fremstår som en naturlig videreudvikling af det oprindelige udtryk. Men fordi vi har arbejdet med særlige volumener, har det krævet lidt ekstra koordinering at få anlæggene placeret ind i bygningerne, forklarer Johan Grimsæth og fortsætter:

– Vi har bundet anlæggene visuelt sammen gennem fælles formsprog og materialevalg i de skrå stålfacader – og samtidig er deres funktioner aflæselige i facaden, så forbipasserende fornemmer den energi, der produceres bag murene.

Arbejdet med at gøre tegningerne og ideerne til virkelighed i Silkeborg er sket i tæt samarbejde med Silkeborg Forsynings rådgiver på projektet, COWI, fortæller Johan Grimsæth.

– Det har været et godt samarbejde hele vejen igennem, så dem vil jeg gerne sende en særlig tak til, siger han.

Vi oversætter visioner til virkelighed i Læringslunden

Skrevet af Maria Voss d. .

Ikke ret langt fra vores kontor ved Fornæs på Djursland ligger Læringslunden.

Et vigtigt sted for vores lokalområde – for udover at agere et fantastisk læringsmiljø for eleverne på Gjerrild Friskole, er haverne i Læringslunden med den lokale botanik og kulturhistorie bare et dejligt sted at komme.

Og det er vi heldigvis ikke de eneste, der synes. Området er nemlig for nylig blevet udpeget af By og Land Danmark som en af landets 25 vigtigste haver.

Men udviklingen af Læringslunden er langt fra færdig. Snart ombygges de gamle savværkslader til en helt ny vidensbygning og et madpakkehus. Det giver friskolens elever endnu bedre muligheder for at arbejde med naturen – i naturen.

Projektet er tegnet af Norrøn – og som bygherrerådgiver for Gjerrild Friskole er Arkikons direktør, Thomas Enevold, dybt involveret. En rolle, han er både glad for og stolt af, fortæller han.

– Jeg kender mange af de ildsjæle på skolen, der lægger enorme kræfter i at gøre Læringslunden til et godt sted for eleverne. Derfor vil jeg gerne være med til at hjælpe projektet videre, siger han og fortsætter:

– Og så har jeg længe haft et ønske om at arbejde mere med bygherrerådgivning. Det er enormt spændende at oversætte ønsker og ideer – og facilitere dialogen, så både rådgivere og entreprenører kan føre dem ud i livet.

Trådte til på det rette tidspunkt

Da Thomas Enevold kom ind i projektet, var det på et tidspunkt, hvor både bygherre og arkitekt havde brug for sparring for bedre at forstå hinandens tanker og perspektiver.

Og selvom han egentlig gerne ville have været inde over projektet fra starten, var det et vigtigt tidspunkt at træde til på, siger han.

– Som bygherre kan det være svært at forklare sine tanker, så arkitekten forstår dem. Og omvendt kan det også være udfordrende at afkode arkitektens visioner. I dette projekt har jeg kunnet gøre en stor forskel som oversætter, forklarer han og tilføjer:

– Jeg har oplevet en stærk tillid fra bygherren, og at rådgiverne har sat pris på de byggetekniske og funktionelle input, jeg har bidraget med gennem min erfaring.

Følger projektet til dørs

Dialogen mellem Gjerrild Friskole, entreprenører og rådgivere kører efterhånden på skinner. Og nu ser Thomas Enevold frem til at se de gamle savværkslader få nyt liv.

– For mig er det vigtigt at følge projektet helt til dørs og sikre økonomi, kvalitet og proces gennem hele byggeriet. Hvis det betyder, at jeg en gang imellem må være mere insisterende – eller måske endda udfordre bygherrens tanker, så gør jeg det, siger han og fortsætter:

– Når man er på bygherrens side, handler det om at få skabt det bedst mulige resultat, så projektet giver størst værdi for lokalsamfundet. Det er der, min interesse ligger

Efter planen står Læringslundens nye videnskabslokaler klar i løbet af 2026.

Velkommen til vores mange nye kollegaer

Skrevet af Maria Voss d. .

Vi har haft vokseværk i Arkikon her på det seneste. Og vi har da helt glemt at præsentere vores mange nye kollegaer.

Hele seks nye er kommet til – indenfor alle vores tre fagområder: Arkitekter, ingeniører og konstruktører. De har alle sammen noget helt unikt at byde ind med i Arkikon – så vi synes, de fortjener en ordentlig præsentation hver især.

De nye kollegaer – fra venstre mod højre

Thorbjørn Tarpgaard Olsen er bygningskonstruktør med speciale i brandsikkerhed. Han skaber brandsikre løsninger, der ikke bare overholder lovgivningen, men også giver værdi for både bygherre og brugere.

Signe Gregers Christensen er arkitekt med fokus på æstetik, funktion og bæredygtighed. Hun interesserer sig for at skabe løsninger, der både tager hensyn til klimaet og til de mennesker, der skal bruge bygningerne i hverdagen.

Henrik Rasmussen er uddannet bygningskonstruktør og IKT-koordinator – og er tilbage i Arkikon efter at have søgt nye græsgange. Han har passion for at skabe bedre projektresultater gennem automatisering og digitalisering.

Laura Roland Sauermilch Sørensen er bygningskonstruktør med passion for arkitektur og natur. Hun er bindeleddet mellem kundens vision og virkelighed – med fokus på både æstetik og proces.

Kenwar Ibrahim Khalil Al Ali er i praktik som bygningskonstruktør. Han er hos os for at lære i et stærkt fagligt miljø med erfarne bygningskonstruktører, ingeniører og arkitekter.

Rasmus Greve Madsen er konstruktionsingeniør med speciale i bærende konstruktioner. Han er en stærk sparringspartner, der formår at koble teori og praksis og sikre løsninger, der fungerer i virkeligheden.

Vi er enormt glade for, at vi har kunnet hente så mange dygtige kræfter ind i Arkikon – og så endda i alle vores tre fagområder: Arkikter, ingeniører og konstruktører.

Velkommen til alle sammen!

Vi ser frem til at opleve de mange fantastiske byggerier i forsyningsbranchen, I bidrager til.

Tak for de mange nye perspektiver fra Landsmøde 2025

Skrevet af Maria Voss d. .

Det er tæt på umuligt at komme hjem fra Dansk Fjernvarmes Landsmøde uden ny inspiration, nye ideer og nye bekendtskaber.

Og årets landsmøde i Odense skuffede ikke.

Mens de gamle, snurrende Stirlingmotorer, vi havde udstillet, tiltrak opmærksomhed fra fjernvarmebranchens mange tekniknørder, fik vi også en masse gode snakke om deres byggerier.

Særligt to temaer gik igen i samtalerne

Hvordan får vi energianlæg til at passe ind i lokalmiljøet – både i større og mindre skala?

Flere og flere forsyninger er blevet opmærksomme på, hvor vigtigt det er at få lokal opbakning til deres byggeprojekter. Det hjælper vi med at skabe ved at tænke helheden ind i byggeriet

Hvordan kombinerer vi æstetik med funktionalitet og drift?

Fjernvarmeselskaberne lagde stor vægt på det funktionelle i deres byggerier – og det udgangspunkt deler vi. Vi hjælper med at tænke maskinernes funktionalitet og den daglige drift ind i bygningens udformning.

Det var en fornøjelse at opleve så stor interesse for noget af det, vi brænder allermest for, når det kommer til forsyningssektorens byggeri.

Tusind tak til alle jer, der kom forbi vores stand.

Vi ser frem til at gøre det hele igen til næste år.

Ti års udvikling har krævet helt nye rammer for Grenaa Varmeværk

Skrevet af Maria Voss d. .

Fjernvarmen i Grenaa har gennemgået en markant forandring det seneste årti.

Siden 2014 er varmeværket gået fra at købe fjernvarme fra et nu lukket kraftvarmeværk til i dag at producere den selv med både solvarme, elkedler, varmepumper og biomasse – og inden længe også med overskudsvarme fra den lokale gærfabrik.

Godt 5.500 forbrugere i byen får nu lokalproduceret fjernvarme – og den forandring har krævet en hel del nye rammer for fjernvarmeselskabet.

De rammer har Arkikon været med til at forme som rådgiver på Grenaa Varmeværks byggeprojekter gennem hele udviklingen.

– Det er vi da stolte af – især fordi vi med vores hovedkontor ved Fornæs lidt nord for Grenaa har en tæt, lokal tilknytning til byen, siger direktør Thomas Enevold og fortæller om arbejdet med varmeværkets projekter:

– Noget af det, vi særligt har haft fokus på i arbejdet med deres udvikling, har været at skabe en visuel og teknisk sammenhæng mellem de enkelte produktionsbygninger – og på at sikre, at de også passer ind i lokalområdet.

Gennemtænkt anlægsdesign sikrer æstetik og driftseffektivitet

Og det er et fokus, som har talt lige ind i varmeværkets strategi for udviklingen, fortæller Grenaa Varmeværks direktør Søren Gertsen.

Når de sender et nyt anlæg et udbud, er de nemlig meget opmærksomme på rammerne omkring teknikken.

– Det er jo ikke bygningen, der koster penge. Det er det indeni. Så når vi kender indpakningen på forhånd og kan tilpasse den til teknikken, får vi også den funktionalitet i driften, vi har brug for, siger han og fortsætter:

– Udviklingen af produktionen sker gradvist, og vi har bevidst arbejdet med at placere bygningerne side om side i samme farve og stil. Formålet er, at de skal komplimentere hinanden og fremstå som en samlet helhed – både visuelt og funktionelt.

Udviklingen fortsætter

Nu tager udviklingen af fjernvarme snart endnu et skridt.

Grenaa Varmeværk har indgået en aftale med gærfabrikken lige på den anden side af vejen – et samarbejde, der skal gøre det muligt at udnytte fabrikkens overskudsvarme.

Søren Gertsen forventer at sende projektet i udbud i starten af det nye år. Men allerede nu har Arkikon spillet en vigtig rolle, fortæller han.

– Det her projekt er jo lidt anderledes, fordi det ikke bare er os, der bygger et nyt anlæg. Det gør vi sammen med gærfabrikken, så det er i dialog og samarbejde med dem, siger han og fortsætter:

– Der er nogle helt klare tekniske krav til bygningen, og ligesom i vores tidligere projekter, har Arkikon været involveret fra starten. De hjælper os med alt fra de indledende tanker til tegninger, udbud og tilsyn under hele projektet. Og så har de en meget koordinerende rolle helt frem til afleveringen.

Funktionalitet i højsædet

I det hele taget er Søren Gertsen glad for at have haft Arkikon med som samarbejdspartner igennem hele udviklingen.

Ikke bare fordi det har skabt et visuelt sammenhængende udtryk mellem varmeværkets anlæg – men også fordi funktionaliteten er i top.

– Arkikon formår altid lige at give byggeriet den sidste twist, så det også fremstår pænt. Men de har også en stor teknisk indsigt, som hjælper os til at skabe en høj funktionalitet og en lang levetid på vores anlæg, siger han.

Og den tætte relation har også sine praktiske fordele:

– Det betyder noget, at vi bor tæt på hinanden. Man kan lige køre forbi, få en kop kaffe og en snak – og så bliver byggetilsynene jo hurtigt klaret.

Landsmøde 2025: Oplev fortidens og fremtidens energi

Skrevet af Maria Voss d. .

Den 30. og 31. oktober står vi klar på Dansk Fjernvarmes årlige Landsmøde – denne gang i Odense.

Vi har som altid forsøgt at skabe en lidt anderledes oplevelse for deltagerne, i år med udgangspunkt i temaet ’Energi i forandring’.

Derfor peger vi både frem mod fjernvarmebranchens behov til de fysiske rammer omkring fremtidens produktionsteknologier – og tilbage på fortidens energiteknologi med en udstilling af gamle Stirlingmotorer.

Kom forbi vores stand og hør mere om, hvordan vi rådgiver dit fjernvarmeselskab om jeres næste byggeprojekt med udgangspunkt i mange årtiers forandringer. Skal bygningerne kunne følge med teknologiens udvikling, kræver det nemlig, at de er både fleksible, forandringsparate og fremtidssikrede.

Og vores erfaring er, at jo tidligere vi kan komme ind i projektet, jo bedre kan vi hjælpe dit fjernvarmeselskab med at skabe et byggeri, der kan krydse alle tre bokse af. På den måde sikrer vi, at du er på forkant med forandringerne – og tryg i byggeprocessen.

Det kan du opleve på vores stand

  • Oplev, hvordan vi pakker fjernvarmeteknologier ind og former de fysiske rammer for energi i forandring.
  • ’Spark dæk’ på de gamle Stirlingmotorer, som vi i Landsmødets anledning har fået lov til at udstille af Dansk Motor & Maskinsamling.
  • Find inspiration i de mange unikke løsninger, vi har skabt i fjernvarmebranchens byggeprojekter.

SA-20 ved loungen

Besøg os på stand SA-20 ved loungen og lad os få en snak om fjernvarmens udvikling – og hvordan vi sikrer de rette fysiske rammer for fremtidens varmeforsyning.

Arkikon vil udnytte eksisterende betonkonstruktioner – fremfor at rive ned

Skrevet af Maria Voss d. .

Arkikon har fået en kæmpe kapacitet, når det kommer til renovering af betonkonstruktioner.

I slutningen af 2024 ansatte vi nemlig Thomas Blønd Sørensen som vores nye kollega. Og nu har vi så formelt overtaget ConPro – den enkeltmandsvirksomhed, han har drevet igennem de sidste 27 år.

Thomas Blønd Sørensen har næsten 40 års erfaring indenfor betonrenovering. Med ham på holdet, har vi derfor nu endnu bedre forudsætninger for at hjælpe energi- og forsyningsbranchen med at tænke i genanvendelse, når der skal udvides, renoveres eller bygges nyt.

Det kan nemlig meget ofte betale sig at udnytte de betonkonstruktioner, man allerede har, fremfor at rive dem ned og opføre nye. Det kræver bare den rette viden og de rette metoder, forklarer vores direktør, Thomas Enevold:

– Og det er den viden, vi nu kan trække på i Arkikon. Beton er jo ofte en del af de store byggerier, vi arbejder med indenfor vores niche i energi- og forsyningsbranchen. Teknikken og anvendelsen stiller store krav til materialerne, og her er beton i mange tilfælde det helt rette valg. Men det er dyrt, krævende og miljøbelastende, siger han og fortsætter:

– Så at vi nu har fået Thomas og ConPro ind får stor betydning for de kompetencer, vi kan tilbyde energi- og forsyningsselskaber. For der er noget at spare både økonomisk og tidsmæssigt, når man vælger at renovere og genbruge beton. Og så kan det naturligvis også reducere byggeriets klimaaftryk markant, når der ikke skal produceres ny cement.

Levetidsforlænger beton i mange år

Helt konkret er det en betonrenoveringsmetode kaldet ’katodisk beskyttelse’, som Thomas Blønd Sørensen og ConPro har specialiseret sig i.

ConPro har særligt arbejdet med tilstandsvurderinger af betonkonstruktioner, betonskader – og ikke mindst med vandbehandlinger af svømmehaller og svømmebassiner. Men katodisk beskyttelse kan anvendes i mange andre sammenhænge, understreger Thomas Blønd Sørensen.

– Metoden gør, at vi kan levetidsforlænge betonkonstruktioner med mange år efter renoveringen – og ofte til omkring en tredjedel af prisen sammenlignet med, når man opfører et nyt anlæg. Det har jeg haft travlt med i de sidste mange år. Og nu har jeg lyst til at dele min erfaring med nogen, så min viden kan leve videre, fortæller han og fortsætter:

– Derfor er jeg kanonglad for at være kommet ind i Arkikon. Synergien er der rent fagligt, så jeg ved, at mine erfaringer kommer videre til nogen, der virkelig får glæde af dem. Og så har Arkikon bare en sjælden ånd i firmaet, som jeg er glad for at være en del af.

Stor lyst til at lære

Den samme begejstring for det nye samarbejde deler Thomas Enevold.

Især fordi han tydeligt mærker lysten til at lære blandt kollegaerne i Arkikon.

– Der sidder i hvert fald et par stykker her på kontoret, som er ivrige efter at lære det, Thomas kan. Man kan virkelig mærke, hvor vigtigt det er for ham at komme ud med al hans viden. Og så er det jo bare dejligt, at vi har mulighed for at tage imod den, siger han.

Vigtigt at kunne tilbyde endnu flere kompetencer

Med overtagelsen af ConPro vil Arkikon fremadrettet kunne arbejde med en række nye typer af projekter som svømmehaller, parkeringskældre, altaner – og andre betonrenoveringer, hvor der kræves meget vedligeholdelse.

Men for Thomas Enevold er det især de mere bæredygtige løsninger og betydningen for byggeprojekterne i energi- og forsyningsbranchen, der trækker.

– Det er helt generelt vores mål at blive endnu bedre til at understøtte den branche, vi jo har som vores spidskompetence. Vi kaster os da gerne over svømmehallerne, men den her metode bliver på alle måder også relevant for forsyningerne, siger han og tilføjer:

– De er allerede på vej mod et mindset om, at de gamle byggerier kan genanvendes til nye formål. Og der vil vi gerne hjælpe dem hen. Det er ikke altid, man behøver at sende en nedbryder ind og starte fra scratch.