Gå til hovedindhold

Forfatter: Maria Voss

Løsning Fjernvarmes nye administration giver rum til hverdagens behov

Skrevet af Maria Voss d. .

– Jeg har det fantastisk med, at fremtiden for Løsning Fjernvarme kommer til at foregå i de her rammer.

– Det sender et klart signal om, at vi er et stærkt selskab, som tør gå nye veje og sige: Det kan vi, og det gør vi.

Begejstringen er til at spore i direktør Esben Iversens stemme, kort tid efter han og resten af Løsning Fjernvarme flyttede ind i deres nye administrationsbygning.

Og det er til at forstå. For det var på høje tid, at den gamle blev pensioneret. Alle ti medarbejdere var samlet på 90 kvadratmeter – og direktøren selv havde kontor i et gammelt nødgeneratorrum, fortæller han:

– Som maskinmester var det da sjovt at sidde midt i teknikken. Men det var ikke holdbart i længden. Vi var nødt til at have noget mere plads og nogle bedre faciliteter.

Giver glæde og stolthed

Det har Løsning Fjernvarme i den grad fået. I dag sidder personalet i en helt ny og mere end fire gange så stor bygning, med rum til alle hverdagens behov.

Som bygningsrådgiver på projektet har Arkikon haft ansvar for både bygningens funktioner, visuelle udtryk og byggeledelse.

Med medarbejdernes trivsel i centrum har vi fokuseret på at skabe visuelle kig og åbenhed gennem arkitekturen, så bygningen fremstår let og overskuelig for dem, der bruger den.

Arbejdet tog afsæt i fire centrale hensyn: fremtidssikring, klimaaftryk, visuel rød tråd og fornuftig økonomi

Og kombineret med en stærk indsats fra projektets entreprenør, Østermark, lykkedes det at leve op til alle fire, fortæller Esben Iversen.

– Vi har alle sammen fået en glæde og stolthed i at møde ind i bygningen. Vi bliver faciliteret i arbejdsglæde og i rum til at udføre vores opgaver. Og så er der rigeligt med plads til nye kollegaer i fremtiden, siger han.

Gammelt og nyt i samspil

Klimaaftrykket har vi arbejdet med ved først og fremmest at vælge en let konstruktion fremfor beton i byggeriet, mens den gamle kedelhal er bevaret og ombygget.

Samtidig er det netop det gamle og det nye i samspil, som giver den visuelle sammenhæng, forklarer vores arkitekt på projektet, Henrik Juncker:

– Sådan en gammel bygning skal renoveres med ømhed, fordi den er med til at fortælle historien om varmeværkets udvikling. Så samtidig med at vi har tilbageført den hen imod sit oprindelige udtryk, har vi også brugt den gule tegl i den nye bygning, så der opstår en samhørighed i bygningsmassen, siger han.

Den visuelle sammenhæng havde vi allerede gode forudsætninger for at skabe – for vi har nemlig også tegnet de seneste nye produktionsanlæg i Løsning.

– Vi binder administration og produktion sammen med en sorte klikfalsbeklædning på facaden og Løsning Fjernvarmes røde signaturfarve, som nu både præger fjernvarmeanlæg og ’den røde portal’, som udgør indgangspartiet til administrationen, fortæller Henrik Juncker.

Når detaljerne gør forskellen

Midt i administrationsbygningen findes en ret unik detalje: En rundet trækasse i birkefinér, som huser alle bygningens servicefaciliteter og skaber en lethed ved at bryde bygningens kerne op.

I hjertet af bygningen er loungen, hvor et stort ovenlysvindue sender lys ud i mange af bygningens rum og afkroge. Derudover er der ved kantinen og pumperummet sat store glaspartier ind, som peger ud mod hovedvejen og giver forbipasserende blik ind til det lokale fjernvarmeselskab.

Det er alt sammen detaljer, som man kun får, når man investerer i arkitekturen, understreger Esben Iversen:

– Arkitekter kan have nogle lidt vilde ideer, men det giver altså også pote i form af nogle lækre bygninger. Jeg var da lidt nervøs for, om det kunne lykkes med birkefineren, men konstruktionen er flot, og farvesamspillet er ramt helt rigtigt, siger han og tilføjer til sidst:

– Nu har jeg efterhånden været med i et par byggeprocesser. Og i den her var vi helt nede i detaljen for at finde noget. Det er solidt håndværk, et flot design og byggeledelsen fra Arkikons side spillede bare.

Stærkere rammer for udvikling: Arkikon bliver en del af Thranekær

Skrevet af Maria Voss d. .

Vi har taget et vigtigt skridt i udviklingen af Arkikon og har valgt at lade os opkøbe af Thranekær Rådgivende Ingeniører.

Det betyder, at vi fremadrettet bliver en del af større rådgivningsvirksomhed med stærke faglige kompetencer fordelt i hele landet – blandt andet indenfor byggeri og forsyning.

Men kernen i Arkikon forbliver den samme.

Thomas Enevold, Bo Brøgger og Jesper Quist Hauskov bliver partnere i Thranekær – og fortsætter med at sætte retningen for Arkikon.

Og vores 33 nuværende medarbejdere bliver ved med at levere præcis den samme høje kvalitet, vores kunder og samarbejdspartnere er vant til.

– For os er det helt afgørende for aftalen, at vi som en del af Thranekær beholder vores identitet, styrker og organisation i Arkikon. Det er vores tværfaglighed – med arkitekter, konstruktører og ingeniører – der gør Arkikon til noget særligt, siger Thomas Enevold og fortsætter:

– Det holder vi fast i. Og vi holder også fast i vores fokus på at skabe helstøbte byggeprojekter for energi- og forsyningsbranchen. Faktisk er det netop for at styrke vores ydelser til branchen, at vi nu kan kalde os en del af Thranekær.

Vi vil blive ved med at udvikle os

Hverken kunder, samarbejdspartnere eller medarbejdere kommer til at opleve et forandret Arkikon efter overtagelsen.

Vi fortsætter arbejdet på alle de projekter, vi er en del af – og intet i aftalerne ændrer sig.

Den eneste forskel bliver, at vi nu kan trække på kompetencer fra hele landet, og dermed levere endnu bedre rådgivning til energi- og forsyningsbranchen.

Det er stadig vores ambition at skabe byggeri, hvor teknik, funktion og arkitektur tænkes sammen som en helhed.

Og skal vi kunne det i fremtiden, hvor kompleksiteten og kravene til branchens byggeprojekter fortsætter med at stige, er det afgørende, at vi nu får nogle endnu stærkere rammer for udvikling.

– Både Bo, Jesper, jeg selv – og vores mange dygtige kollegaer – har lagt enormt mange kræfter i at udvikle Arkikon til det, vi er i dag. Vi har alle en kæmpe passion for energi- og forsyningsbranchen, og et mål om at blive ved med at udvikle branchens byggerier, forklarer Thomas Enevold og tilføjer:

– Derfor er opkøbet af Arkikon alt andet end en afslutning. Vi fortsætter med at levere den samme kvalitet og fremsynethed i rådgivningen, som vi altid har. Det kan vi nu som en del af Thranekærs stærke organisation.

Om Thranekær

Med opkøbet af Arkikon tæller Thranekær nu samlet cirka 260 medarbejdere fordelt på 12 afdelinger i Danmark.

Thranekær har et erklæret mål om at skabe en markedsledende rådgivende ingeniørvirksomhed med fagligt stærke specialister i hele landet. Og de er allerede godt på vej.

Det ser vi frem til at blive en del af.

Omgivelserne forpligter: Nyt flisværk i Ringkøbing er bygget til at blive set

Skrevet af Maria Voss d. .

Det helt nye flisværk i Ringkøbing er svært at overse.

Den prominente placering lige ud til en af byens hovedveje – og ikke mindst bygningens størrelse – gør, at den for alvor skiller sig ud i omgivelserne.

Flisværkets aftryk på Ringkøbing er dog ikke kun at finde i bybilledet.

Siden Ringkøbing Fjernvarme indviede det i slutningen af 2025, har fliskedlen på 10,5 MW og absorptionsvarmepumpen i bygningen nemlig spillet en væsentlig rolle i at omstille varmeproduktionen fra naturgas.

Det fortæller direktør hos Ringkøbing Fjernvarme, Martin Halkjær Kristensen:

– Projektet har givet en meget positiv effekt på vores varmeproduktion. Allerede fra den første vinter har vi mærket en stor reduktion i gasforbruget.

Inviterer omgivelser og mennesker ind

Det nye flisværks vigtige rolle i byens grønne omstilling afspejler sig også i det visuelle udtryk.

Lige fra starten af projektet var Ringkøbing Fjernvarme nemlig opmærksomme på, at den centrale placering og varmeværkets størrelse er noget, der forpligter overfor omgivelserne.

Derfor tog de fat i os for at få en bygning, der passer ind i byen – og tydeligt viser, hvad der foregår inde bag ydermurene.

Som bygningsrådgiver har vi taget os af alt fra det indledende design og arkitektoniske udtryk til ingeniørarbejdet og løbende kontrol. Med andre ord har vi fulgt byggeriet fra start til slut.

– Bygherren har i projektet været meget åbne overfor vores ideer til at invitere både omgivelser og mennesker ind i varmeværket. Det har gjort, at de i dag står med en bygning, som både skiller sig ud og bidrager positivt til konteksten, siger vores arkitekt på projektet, Henrik Juncker.

Arkitektur væltede ikke budgettet

I Ringkøbing er den nye bygning ikke gået ubemærket hen.

Faktisk har man allerede fået meget positiv kritik fra dem, der færdes i området, fortæller Martin Halkjær Kristensen.

– De er meget imponerede over det udtryk, bygningen har. Derfor er jeg også glad for, at vi valgte at gøre noget ud af det visuelle. Vi skal jo ramme bygningen ind på den ene eller den anden måde – og så får arbejdet i at gøre noget ud af arkitekturen en større betydning, siger han og fortsætter:

– En flot bygning gør ikke varmen billigere, og den giver heller ikke større forsyningssikkerhed. Men jeg synes, beliggenheden giver os en forpligtelse overfor borgerne.

Let facade med kig til produktion

Helt konkret er Ringkøbing Fjernvarmes flisværk præget af store glaspartier med tydelige kig ind til produktion og teknik.

Bygningen er vendt, så man fra teknik- og kontrolrum har overblikket, når der læsses flis af. Og samtidig har vi haft stor fokus på at optimere på pladsen i bygningen – uden at gå på kompromis med de tekniske behov.

Fra hovedvejen ser man direkte ind til fliskedlen gennem det store glasparti, mens lodrette vinduesbånd gør flislageret og transportkran synlig for forbipasserende. Fokus har været på at skabe et synligt varmeværk for byen, både bygningsmæssigt og teknisk, fortæller Henrik Juncker.

– De opretstående sandwichpaneler giver bygningen en mere ren facade, fordi man undgår tydelige samlinger. Imens er betonbunden brudt af et gennemgående glasbånd, som løfter bygningskroppens øvre del og adskiller den tunge fra den lette facade, forklarer han.

Med det nye flisværk er andelen af vedvarende energi i Ringkøbings fjernvarmeproduktion oppe på godt 90 procent.

Efter planen skal der i fremtiden blandt andet tilføjes en luft-vand-varmepumpe og yderligere kapacitet på flisværkets absorptionsvarmepumpe.

Tilsammen skal det sikre Ringkøbing Fjernvarmes mål om at nå tæt på 100 procent VE i produktionen i 2030.

Undgå omprojektering i dit byggeprojekt: Tænk brandsikkerhed ind fra starten

Skrevet af Maria Voss d. .

Brandsikring er sjældent blandt de første forhold, der bliver tænkt ind, når et byggeprojekt tager form.

Men særligt i teknisk tunge byggerier kan brandkravene hurtigt få betydning for både indretning, arkitektur og hverdagens arbejdsgange i bygningen.

Når brandrådgiveren er med fra begyndelsen, bliver brandsikkerhed ikke et benspænd senere i processen, men en del af de løsninger, der fra starten tænkes ind i byggeriets funktion og drift.

Det fortæller bygningskonstruktør og brandrådgiver i Arkikon, Thorbjørn Tarpgaard Olsen.

– Som brandrådgiver arbejder jeg med at omsætte myndighedskravene til konkrete brandtekniske løsninger, der både opfylder lovgivningen og understøtter bygherrens ønsker til bygningen. Og en del af opgaven er også at dokumentere de løsninger, siger han og fortsætter:

– Tidligt i projektet er der et stort handlerum til at finde de gode løsninger – men kommer brandrådgiveren først ind, når arkitektur, konstruktioner og installationer er fastlagt, så bliver handlerummet mindre. Derfor risikerer at man ende ud i større omprojekteringer, som kunne have været undgået.

Brandrådgivning med forsyningssikkerhed for øje

Brandsikkerhed og forsyningssikkerhed går hånd i hånd.

I energi- og forsyningsbranchens bygninger handler brandsikkerhed derfor i høj grad om den samfundsvigtige funktion, anlægget skal opretholde.

Når man bygger et forsyningsanlæg, betyder det ofte, at der er flere forhold og hensyn at tage stilling til end de rent myndighedsmæssige brandkrav

– Hvis der skulle udbryde en brand, som medfører en midlertidig nedlukning af anlægget, kan det få store konsekvenser for de borgere, der er afhængige af forsyningen, siger Thorbjørn og fortsætter:

– I kritiske forsyningsanlæg kan der derfor være særlige krav til blandt andet brandsikring af installationer og opdeling af anlægget. Dem tænker vi ind fra starten, så vi ikke går på kompromis med forsyningssikkerheden.

Vi bidrager til anlæggets robusthed gennem blandt andet brandsektionering, sikring af kritiske installationer og brandtekniske strategier – alt sammen for hurtigt at kunne inddæmme en brand, begrænse skaderne og sikre forsyningen.

Bred faglighed skaber praktiske løsninger

Uanset omfanget på brandrådgivningsopgaven, består en stor del af arbejdet i at binde kravene fra både arkitekt, bygherre, ingeniør og entreprenør sammen.

Det kræver både en dyb forståelse af bygningsreglementets brandkrav og erfaring med, hvordan kravene omsættes til konkrete løsninger inden for konstruktioner, installationer og bygningens anvendelse, forklarer Thorbjørn.

Når der opstår tvivl om brandsikkerheden, er hans vigtigste rolle derfor at være til rådighed, så arbejdet ikke står stille.

– Vores arkitekter og ingeniører har en kort kommunikationsvej til mig, så vi hurtigt får løst de spørgsmål til brandsikkerheden, som ofte opstår i løbet af sådan et byggeprojekt. Det forhindrer helt klart nogle forsinkelser i projektet, siger han og tilføjer til sidst:

– Derfor er det også afgørende, at vi har en bred faglighed i Arkikon og en dyb specialisering i energi- og forsyningsbranchen. Det gør, at vi kan udvikle og dokumentere brandsikre løsninger, som både opfylder myndighedskravene og understøtter forsyningsanlæggenes drift og funktion.

Nu kan vi skabe 3D-modeller over dit byggeprojekt på få timer

Skrevet af Maria Voss d. .

Det visuelle overblik er afgørende i et byggeprojekt – særligt, når vi arbejder med forsyningsbranchens komplekse, tekniske anlæg.

Derfor har vi gjort det langt lettere for både os og bygherre at have et fælles, visuelt udgangspunkt for samarbejdet.

Vi har investeret i en ny 3D-scanner, som hjælper os til at skabe 3D-modeller over vores projekter. Og allerede nu ser vi, at modellerne kan være et uvurderligt værktøj i projektet. Lige fra projektering til udførelse – og den efterfølgende vedligeholdelse.

Vores bygningskonstruktør, Dan Høj Knudsgaard, har været i fuld gang med at teste det nye legetøj af, blandt andet på transformerstationen SMO i Østjylland.

– Scanneren giver os en helt ny måde at opmåle byggerier og byggegrunde på, med en anden nøjagtighed og effektivitet end tidligere. Det er egentlig bare at tage den i hånden og gå en planlagt rute i det område, vi vil scanne, forklarer han og fortsætter:

– Med data fra scanneren kan vi lave punktskyer eller 3D-modeller, som viser byggeriet. Dem bruger vi så som underlag for vores arbejde, så vi har et meget præcist visuelt grundlag for de eksisterende forhold.

Skaber værdi gennem hele projektet

Men en 3D-model af byggeriet kommer ikke bare os til gavn som rådgiver. Den er både et vigtigt værktøj i samarbejdet med bygherren, og kan give en masse værdi til dem, når projektet er afleveret.

– Før vi overhovedet går i gang med at projektere, giver scanneren os en hurtig og effektiv opmåling, som hjælper os til at kvalitetssikre projekteringen og skabe et bedre grundlag i projektet, fortæller Dan og fortsætter:

– Særligt hvis der er en eksisterende konstruktion i projektet, som skal bygges videre på eller inkorporeres, giver det en helt åbenlys gevinst til det endelige resultat.

I selve udførelsen af projektet, er det særligt dokumentationen, der får et løft med scanneren. Vi kan tage detaljerede øjebliksbilleder af byggeriet, som hjælper bygherren med at dokumentere hele processen.

Det kan for eksempel være godt at have, hvis der er konstruktioner, som undervejs i projektet skal lukkes inde.

– Og når vi så afleverer projektet, ser vi en stor værdi i at kunne levere en digital model af byggeriet til bygherren. For når man har visuel og klar dokumentation af de faktiske forhold, der er udført, giver det et godt udgangspunkt for løbende drift, vedligehold og videreudvikling af byggeriet, pointerer Dan og tilføjer:

– Det tror vi på, mange bygherrer vil få glæde af i fremtiden.

Betonrenovering forlænger levetiden i Silkeborg Højskoles svømmehal

Skrevet af Maria Voss d. .

Efter næsten 50 års plask, spring, dyk – og utallige kilometer svømmede baner – trængte Silkeborg Højskoles svømmehal til en kærlig hånd.

I starten af marts blev svømmehallen derfor lukket og bassinet tømt. Og siden har vi været i gang med en omfattende renovering af det mere end 700.000 liter store bassin og de tilhørende faciliteter.

Arkikon er rådgiver på projektet og følger det gennem hele udførelsesfasen og frem til afleveringen som byggeleder på pladsen. Det sikrer, at svømmehallen også de næste årtier kan være et samlingspunkt for højskolens – og resten af Silkeborgs – vandhunde.

I forberedelserne til renoveringen har vi bidraget med tilstandsvurderinger af de eksisterende konstruktioner og installationer – og haft stor fokus på at bevare så stor en del af den eksisterende beton som muligt, både med bæredygtighed, økonomi og holdbarhed for øje.

Det har krævet grundige undersøgelser, for som vores konstruktionsingeniør Rasmus Greve Madsen pointerer, så er en svømmehal et hårdt miljø for de fleste materialer.

– Det er lykkedes os at bevare betonen i den dybe ende af bassinet, væggene ind til omklædnings- og bruserum, en del af promenadedækket og ikke mindst springtårnet. Vi skal have skåret cirka en meter ned i bassinet, før vi kommer til beton, som er i en bevaringsværdig tilstand, fortæller han og fortsætter:

– Som en del af renoveringen og levetidsforlængelsen anvendes katodisk beskyttelse, der netop gør det muligt at bevare en del af de eksisterende konstruktioner – både strukturelt og økonomisk.

Løbende justeringer giver et bedre resultat

Lige nu er nedbrydningen af svømmehallens gamle konstruktioner i fuld gang.

Alt fra klinker til slidlag og altså en stor del af den gamle beton, skal udskiftes – og det er et kæmpe arbejde.

Da vi udformede udbudsprojektet i 2025, var svømmehallen stadig i brug. Det betyder også, at der var dele af konstruktionen, vi ikke kunne undersøge helt til bunds.

Mens vi har været i gang med nedbrydningen, har vi løbende revideret udførelsesprojektet, efterhånden som vi har fået ny viden om den gamle svømmehal, forklarer Rasmus.

– Når vi får et større kendskab til konstruktionerne, giver det os mulighed for at lave små justeringer i de metoder og principper, vi bruger i projektet. Det gør vi ikke af nød, men for løbende at optimere projektet og sikre det bedst mulige resultat, siger han.

Holdbare materialer er afgørende

Efter planen fortsætter nedbrydningen ind i maj, hvor bygningen reduceres, indtil kun den rå konstruktion står tilbage.

Og så kan genopbygningen ellers gå i gang med nye og endnu mere holdbare materialer.

– Vi har lagt stor vægt på at vælge de rette materialer til reparation af den gamle beton, men også til de nye membraner og klinker, som bliver sat op. Svømmehallen skal jo gerne holde i mange flere år, når vi er færdige, forklarer Rasmus og tilføjer:

– Inden vi kan gå i gang med det, skal vi dog lige have støbt al den nye beton først. Den kræver en del tørretid, så vi håber på at være i mål med det inden sommerferien.

Fra tømningen af bassinet i marts går der under et år, inden der igen kan fyldes vand i Silkeborg Højskoles svømmehal.

Vi afleverer den renoverede svømmehal i udgangen af 2026 – og allerede i 2027 er den klar til at huse de næste mange årtiers svømmere med en konstruktion, der er bygget til at holde.

Egtved Varmeværk står stadig skarpt efter fem år

Skrevet af Maria Voss d. .

Det var et glædeligt gensyn, da vi for nylig besøgte Egtved Varmeværk – og kunne konstatere, at bygningen stadig står skarpt fem år efter afleveringen.

Byens varmeværk, der kombinerer varmepumpe og biomasse, leverer fortsat stabil og fremtidssikker varme. Og øjnene falder straks på den rødbrune beton og det tydelige kig ind til den teknik, der producerer varmen.

Det fortæller vores bygningskonstruktør, Simon Nygaard, som netop har besøgt varmeværket til en 5-års gennemgang. Som rådgiver deltager vi aktivt i gennemgangen for at sikre, at bygherren får afdækket fejl og mangler – og stiller krav til entreprenøren, hvor det er nødvendigt.

– Selvfølgelig var der nogle småting, som skulle udbedres. Men det var på et minimalt og forventeligt niveau – ikke mindst fordi entreprenøren har været god til at komme, når der har været noget, forklarer han og tilføjer:

– Det er altid rart, når det er de små ting, vi tager fat på. For så ved man, at bygningen fungerer godt i bygherrens hverdag.

Ikke meget at komme efter

Bygherren selv stemmer i.

Han hedder Anders Rønshof og er bestyrelsesformand i Egtved Varmeværk. Og noget af det, der for ham står som en af de vigtigste beslutninger, når han tænker tilbage på byggeprocessen, er valget af materialer.

– Vi oplever at have fået en bygning, som rummer de funktioner den skal – og som vi kun har oplevet småting med. Det bærer frugt i dag, at vi har en bygning i nogle ordentlige materialer, så vi ikke står med noget, der indenfor en årrække skal have en overhaling, fortæller han.

Ved gennemgangen sammen med Egtved Varmeværk blev vi hurtigt enige om de mindre ting, der skal kigges på – blandt andet nogle tagnedløb og enkelte fliser, som er knækket. Manglerne registreres af entreprenøren i en rapport, hvor løsninger og ansvar fastlægges.

Og Anders Rønshof er ikke i tvivl om, at de bliver tilfredse med løsningerne i Egtved. For som han siger, har processen indtil nu været lige efter bogen:

– Arkikon har stået på mål for byggeriet hele vejen igennem og har været gode til både at samarbejde med og stille rimelige krav til entreprenøren, fortæller han og tilføjer:

– Man må ikke spare en arkitekt og en bygningsrådgiver væk. Det er vejen til et bedre byggeri.

Sætter gang i dialogen om hverdagen

Hvad vi helt konkret tager fat i ved en 5-års gennemgang, varierer meget fra sag til sag og afspejler altid bygherrens oplevelser. Men som oftest er det de mere skjulte funktioner i bygningen, der tjekkes igennem, fortæller bygningskonstruktør Simon Nygaard:

– Bygningen har jo været i drift i fem år. Så det er nogle af de ting, der bliver slidt på hver dag, vi ser på. For os er det vigtigt at få dialogen om hverdagens udfordringer i gang – og hjælpe med at rette op på problemer, så bygherren bliver ved med at være glad for bygningen, siger han.

I Egtved var man ikke i tvivl om, at det kunne give værdi også at have rådgiveren med til gennemgangen, fortæller Anders Rønshof:

– Som en lille organisation har vi ikke haft ressourcerne til at stå med projektet selv. Derfor har det været vigtigt at have Arkikon med som rådgiver. Og så var det en naturlig del af deres arbejde, at de også skulle være med til at følge op.

Klar til at levere varme langt ind i fremtiden

5-års gennemgangen er det sidste lovpligtige tilsyn af Egtved Varmeværk.

Det betyder selvfølgelig ikke, at vi helt slipper projektet. Vi står altid klar til at hjælpe bygherren, hvis de har spørgsmål til eller udfordringer med bygningen.

Og det kan også meget vel være, at der i fremtiden opstår et behov for at bygge til eller udvide varmeværket i Egtved. Med tiden håber man nemlig på at få 2-400 boliger mere på fjernvarmen – og så skal varmeproduktionen også følge med tiden, fortæller Anders Rønshof.

– Vi havde jo egentlig en smule for lidt jord at bygge på. Så bygningen er lidt mindre, end vi egentlig havde brug for, siger han og tilføjer:

– Det er jo altid svært at spå om fremtiden, men vi har da fået fremtidssikret varmeværket med plads til yderligere elektrificering – og måske bliver biomassekedlen også kun en trædesten for en mere grøn produktion.

Power-to-X-anlæg i Fredericia

Skrevet af Maria Voss d. .

Med sikkerhed, logistik og hverdag for øje

Sikkerhed, logistik og de daglige arbejdsgange for både produktion og administration er tænkt sammen på Everfuels Power-to-X-anlæg i Fredericia – mens anlægget er gjort helt klar til ambitionerne om at skalere eksporten af grøn, dansk brint.

Samarbejdspartnerne Everfuel og Crossbridge Energy har nemlig planer om at udvide den nuværende kapacitet på 20 MW med yderligere 300 MW.

Arkikon har været totalrådgiver for byggeri og anlægsarbejder på projektet – og har stået for hele processen fra idéoplæg, projektforslag og myndighedsprojekt til udbud, udførelsestegninger og løbende tilsyn under byggeriet.

Som perler på en snor

Arkitektonisk har ambitionen været at skabe en klar fysisk forbindelse mellem bygningerne, så de opleves som elementer, der spiller sammen – næsten som perler på en snor.

Derfor er anlægget opbygget af fem længer, som er forskudt af hinanden for at give plads til de tekniske funktioner. Samtidig bindes de visuelt sammen gennem tynde, vandrette vinduesbånd, der understreger anlæggets horisontale bevægelse og refererer til den energi, produktionen skaber.

Bygningerne er inddelt i zoner og organiseret i et hierarki, hvor produktionen ligger længst væk fra offentligheden for at opnå den højeste sikkerhed. Samtidig samler administrationsbygningen både administrative medarbejdere og produktionsfolk – med direkte kig ud til alle produktionsfaciliteterne.

Bag kulissen i elnettets udbygning: Sådan former vi fremtidens transformerstationer

Skrevet af Maria Voss d. .

Danmark står midt i en massiv elektrificering. Alt fra fjernvarme til biler, busser og tog drives i stigende grad af strøm, og det kræver et elnet, der kan følge med.

Her spiller transformerstationerne en afgørende rolle. De sikrer, at strømmen kan fordeles sikkert og stabilt – og at kapaciteten kan udbygges i takt med behovet. En proces, der kræver tung teknik, store arealer med kabler og sikkerhed i top. Det rimer ret godt på det, vi er bedst til i Arkikon.

Derfor er transformerstationer naturligt nok noget af det, vi har været med til at bygge mest af, siden vi begyndte at specialisere os i energi- og forsyningsbranchens projekter for lige omkring 25 år siden.

Teknisk krævende byggeri

Særligt Bo Brøgger Rasmussen, Partner i Arkikon, har spillet en nøglerolle i arbejdet med stationerne. Han har været involveret i knap 100 projekter gennem tiden – primært i Østjylland for samarbejdspartnere i KONSTANT Net og Dinel.

– Transformerstationer er jo nogle teknisk krævende bygninger – og sådan ser de også ud over jorden. Men det er slet ikke hele historien, for store dele af projekterne foregår under jorden, hvor der ligger kabler overalt, fortæller han og fortsætter:

– Det giver et stort, tomt areal over jorden – med en pladsmæssig udfordring nedenunder, som man skal tage højde for. Samtidig skal bygningen konstrueres med fokus på den daglige drift, udskiftning af komponenter og minimalt vedligehold. Så arkitekturen spiller også en vigtig rolle – selvom det ikke lige ses ved første øjekast.

Ikke to stationer er ens

Med den fart, der er på udbygningen af elnettet, er Arkikon altid involveret i flere transformerstationsprojekter samtidig.

Lige nu arbejder vi blandt andet på en ny station ved Aarhus Havn, der skal understøtte elektrificeringen af færgefarten – mens vi renoverer en ældre station inde i byen ved Trøjborg.

Og helt generelt er der ikke to stationer, der er ens. Nogle opføres i eksisterende bygninger, andre i nye – og nogle helt tredje placeres på en bar mark.

Alt fra materialer, beplantning, eksisterende byggeri og strenge lokalplaner er med til at definere transformerstationerne i byerne – mens det i landområderne særligt er udenomsarealerne, som kommer i spil. Og selvom det visuelle udtryk ofte er konservativt, varierer løsningerne markant.

– Men vi oplever igen og igen, at forsyningsselskaberne er villige til at gøre noget ud af bygningen – også selvom den bare står på en bar mark. Særligt når det gælder drift og vedligehold, er der meget at hente ved at tænke det ind fra starten, forklarer Bo Brøgger og fortsætter:

– Det kræver meget specialiseret viden at bygge en transformerstation – på alt fra el til ventilation, køling og sikkerhed. Derudover har vi altid kollegaer fra mange fagdiscipliner med på projekterne, som på hver deres måde påvirker udformningen af byggeriet. Det er både arkitekter, ingeniører og konstruktører, siger han.

Komplekse bygninger stiller komplekse krav

Fra de første streger til en station står klar, går der typisk omkring to år.

Myndighedsbehandling, projektering og koordinering tager tid, mens selve udførelsen normalt varer 20–40 uger.

Undervejs har vi en projektleder på, som sørger for at holde fast i den røde tråd hele vejen igennem – og binde enderne sammen til sidst. På den måde sikrer vi, at det endelige byggeri lever op til bygherrens krav. Det er blandt andet bygningskonstruktør Kasper Tornbjergs rolle.

– En af vores største opgaver er at få koblet bygningen sammen med ledningstracéerne. Der er mange rørføringer ind i konstruktionen, og derfor er det afgørende at levere en helt tæt bygning. Samtidig er transformerstationer kommet i højere sikkerhedsklasser, hvilket betyder, at vi må skrue på nogle parametre for at beskytte infrastrukturen, siger han og fortsætter:

– Derudover designer vi stationerne med fokus på lang levetid, lav vedligeholdelse og nem drift. Bygningen skal kunne rumme udskiftning af komponenter og fungere stabilt i mange år. Det er vigtigt, at den er funktionel over lang tid.

Erfaring skaber tryghed

Når vi går ind til et transformerstationsprojekt, er udgangspunktet altid bygherrens behov og krav. Dem sørger vi for at få afklaret fra starten – så begge parter er enige om, hvordan resultatet skal se ud. Og det gør en stor forskel, at vi kender processen, forklarer Bo Brøgger:

– Der findes ikke to transformerstationer, der er ens – men mange af de særlige forhold og krav fra bygherrens side går igen, fortæller han og fortsætter:

– Derfor er det også vigtigt, at vi har de rette personer på projekterne, som har prøvet at bygge det før. Når vi går i gang med at projektere ved vi næsten på forhånd, hvordan projektet skal gribes an. Der er en tillid mellem os og vores samarbejdspartnere – som gør det nemt for både dem og os.

Og samarbejdspartnerne har samme oplevelse. Simon Stæhr Kirchheiner, der er projektleder hos KONSTANT Net, fortæller nemlig, at han ser en stor fordel i samarbejdet:

– Vi har samarbejdet med Arkikon i mange år, så vi kender hinanden ret godt efterhånden. Kort sagt bliver vi jo ved med at samarbejde med dem, fordi det går godt, siger han og tilføjer:

– Vi har fået opbygget en fælles forståelse, så Arkikon ved præcis, hvad vi har brug for, når vi går i gang med at etablere en ny transformerstation.

Sådan guider vi din forsyning gennem byggeprocessen

Skrevet af Maria Voss d. .

– Det er en kæmpe opgave at være bygherre. Derfor giver det også god mening at have en erfaren sparringspartner med i processen, som deler din interesse i at skabe et godt projekt.

Ordene er Thomas Enevolds.

Igennem sine 25 år som rådgiver for energi- og forsyningsbranchens byggeprojekter har han været med til at bygge alt fra nye varmeværker og akkumuleringstanke til vandværker og biogasanlæg.

Og hans erfaring er, at forsyningsselskaber får deres sag for – uanset om de har erfaring som bygherre eller ej. Det gælder både, når der skal sættes ord på ønskerne til projektet – og når de ønsker skal føres ud i livet.

– Der er enormt meget, man skal forholde sig til, når man sidder med et blankt stykke papir. Der kommer input mange steder fra – rådgivere, entreprenører og myndigheder. Alle har aktier i projektet, forklarer han.

Sætter fokus på forsyningens behov

Siden Thomas Enevold tegnede sit første varmeværk i 1999, er der kommet en del flere byggeprojekter for energi- og forsyningsbranchen i bagagen – og grå hår i skægget.

Den erfaring brænder han for at give videre, så han kan gøre en forskel i branchens næste projekter. Bare på den anden side af bordet som bygherrens mand.

Som rådgiver med fokus på flere af byggeriets fagdiscipliner har Thomas blik for at skabe samarbejde på tværs af arkitekter, ingeniører og konstruktører i projektet.

Ved at stille skarpt på forsyningens behov i byggeriet sikrer han, at alle projektmål nås inden for de aftalte rammer. Og gennem hele processen hjælper han med at træffe beslutninger, der optimerer resultaterne og minimerer risici i projektet.

– Jeg har efterhånden været med til at bygge rigtig mange energianlæg. Så jeg kender branchen, jeg kender kravene og jeg kender faldgruberne, siger han og fortsætter:

– Det er viden, jeg gerne vil bruge til at guide forsyninger i at tage den bedste vej frem mod det færdige projekt – og til at hjælpe dem godt igennem en byggeproces, som er let at fare vild i.

Skaber mest værdi tidligt i projektet

Hvor Thomas byder ind som bygherrerådgiver på et projekt, kommer helt an på forsyningens behov, understreger han. Men står det til ham, vil han helst ind i projektet så tidligt som muligt.

Det er nemlig særligt i de indledende faser af et byggeprojekt, en bygherrerådgiver kan skabe størst værdi.

– For mig gælder det om at få projektet ind på det rette spor fra starten. Når jeg allerede er med fra afklaringsfasen, kan jeg hjælpe med at få stillet de vigtige spørgsmål til bygherren og de rette krav til dem, der skal føre arbejdet ud i livet, siger han og tilføjer:

– Og jeg byder meget gerne ind på projekter, hvor andre arkitekter og ingeniører end mine kollegaer i Arkikon skal løse opgaven. For mig er det ikke meget anderledes, fordi det i bund og grund handler om at oversætte bygherrens ønsker til handling. Det er der, min passion ligger, og det er det, jeg har arbejdet med de sidste mange år.