Gå til hovedindhold

Forfatter: Maria Voss

Nu kan vi skabe 3D-modeller over dit byggeprojekt på få timer

Skrevet af Maria Voss d. .

Det visuelle overblik er afgørende i et byggeprojekt – særligt, når vi arbejder med forsyningsbranchens komplekse, tekniske anlæg.

Derfor har vi gjort det langt lettere for både os og bygherre at have et fælles, visuelt udgangspunkt for samarbejdet.

Vi har investeret i en ny 3D-scanner, som hjælper os til at skabe 3D-modeller over vores projekter. Og allerede nu ser vi, at modellerne kan være et uvurderligt værktøj i projektet. Lige fra projektering til udførelse – og den efterfølgende vedligeholdelse.

Vores bygningskonstruktør, Dan Høj Knudsgaard, har været i fuld gang med at teste det nye legetøj af, blandt andet på transformerstationen SMO i Østjylland.

– Scanneren giver os en helt ny måde at opmåle byggerier og byggegrunde på, med en anden nøjagtighed og effektivitet end tidligere. Det er egentlig bare at tage den i hånden og gå en planlagt rute i det område, vi vil scanne, forklarer han og fortsætter:

– Med data fra scanneren kan vi lave punktskyer eller 3D-modeller, som viser byggeriet. Dem bruger vi så som underlag for vores arbejde, så vi har et meget præcist visuelt grundlag for de eksisterende forhold.

Skaber værdi gennem hele projektet

Men en 3D-model af byggeriet kommer ikke bare os til gavn som rådgiver. Den er både et vigtigt værktøj i samarbejdet med bygherren, og kan give en masse værdi til dem, når projektet er afleveret.

– Før vi overhovedet går i gang med at projektere, giver scanneren os en hurtig og effektiv opmåling, som hjælper os til at kvalitetssikre projekteringen og skabe et bedre grundlag i projektet, fortæller Dan og fortsætter:

– Særligt hvis der er en eksisterende konstruktion i projektet, som skal bygges videre på eller inkorporeres, giver det en helt åbenlys gevinst til det endelige resultat.

I selve udførelsen af projektet, er det særligt dokumentationen, der får et løft med scanneren. Vi kan tage detaljerede øjebliksbilleder af byggeriet, som hjælper bygherren med at dokumentere hele processen.

Det kan for eksempel være godt at have, hvis der er konstruktioner, som undervejs i projektet skal lukkes inde.

– Og når vi så afleverer projektet, ser vi en stor værdi i at kunne levere en digital model af byggeriet til bygherren. For når man har visuel og klar dokumentation af de faktiske forhold, der er udført, giver det et godt udgangspunkt for løbende drift, vedligehold og videreudvikling af byggeriet, pointerer Dan og tilføjer:

– Det tror vi på, mange bygherrer vil få glæde af i fremtiden.

Betonrenovering forlænger levetiden i Silkeborg Højskoles svømmehal

Skrevet af Maria Voss d. .

Efter næsten 50 års plask, spring, dyk – og utallige kilometer svømmede baner – trængte Silkeborg Højskoles svømmehal til en kærlig hånd.

I starten af marts blev svømmehallen derfor lukket og bassinet tømt. Og siden har vi været i gang med en omfattende renovering af det mere end 700.000 liter store bassin og de tilhørende faciliteter.

Arkikon er rådgiver på projektet og følger det gennem hele udførelsesfasen og frem til afleveringen som byggeleder på pladsen. Det sikrer, at svømmehallen også de næste årtier kan være et samlingspunkt for højskolens – og resten af Silkeborgs – vandhunde.

I forberedelserne til renoveringen har vi bidraget med tilstandsvurderinger af de eksisterende konstruktioner og installationer – og haft stor fokus på at bevare så stor en del af den eksisterende beton som muligt, både med bæredygtighed, økonomi og holdbarhed for øje.

Det har krævet grundige undersøgelser, for som vores konstruktionsingeniør Rasmus Greve Madsen pointerer, så er en svømmehal et hårdt miljø for de fleste materialer.

– Det er lykkedes os at bevare betonen i den dybe ende af bassinet, væggene ind til omklædnings- og bruserum, en del af promenadedækket og ikke mindst springtårnet. Vi skal have skåret cirka en meter ned i bassinet, før vi kommer til beton, som er i en bevaringsværdig tilstand, fortæller han og fortsætter:

– Som en del af renoveringen og levetidsforlængelsen anvendes katodisk beskyttelse, der netop gør det muligt at bevare en del af de eksisterende konstruktioner – både strukturelt og økonomisk.

Løbende justeringer giver et bedre resultat

Lige nu er nedbrydningen af svømmehallens gamle konstruktioner i fuld gang.

Alt fra klinker til slidlag og altså en stor del af den gamle beton, skal udskiftes – og det er et kæmpe arbejde.

Da vi udformede udbudsprojektet i 2025, var svømmehallen stadig i brug. Det betyder også, at der var dele af konstruktionen, vi ikke kunne undersøge helt til bunds.

Mens vi har været i gang med nedbrydningen, har vi løbende revideret udførelsesprojektet, efterhånden som vi har fået ny viden om den gamle svømmehal, forklarer Rasmus.

– Når vi får et større kendskab til konstruktionerne, giver det os mulighed for at lave små justeringer i de metoder og principper, vi bruger i projektet. Det gør vi ikke af nød, men for løbende at optimere projektet og sikre det bedst mulige resultat, siger han.

Holdbare materialer er afgørende

Efter planen fortsætter nedbrydningen ind i maj, hvor bygningen reduceres, indtil kun den rå konstruktion står tilbage.

Og så kan genopbygningen ellers gå i gang med nye og endnu mere holdbare materialer.

– Vi har lagt stor vægt på at vælge de rette materialer til reparation af den gamle beton, men også til de nye membraner og klinker, som bliver sat op. Svømmehallen skal jo gerne holde i mange flere år, når vi er færdige, forklarer Rasmus og tilføjer:

– Inden vi kan gå i gang med det, skal vi dog lige have støbt al den nye beton først. Den kræver en del tørretid, så vi håber på at være i mål med det inden sommerferien.

Fra tømningen af bassinet i marts går der under et år, inden der igen kan fyldes vand i Silkeborg Højskoles svømmehal.

Vi afleverer den renoverede svømmehal i udgangen af 2026 – og allerede i 2027 er den klar til at huse de næste mange årtiers svømmere med en konstruktion, der er bygget til at holde.

Egtved Varmeværk står stadig skarpt efter fem år

Skrevet af Maria Voss d. .

Det var et glædeligt gensyn, da vi for nylig besøgte Egtved Varmeværk – og kunne konstatere, at bygningen stadig står skarpt fem år efter afleveringen.

Byens varmeværk, der kombinerer varmepumpe og biomasse, leverer fortsat stabil og fremtidssikker varme. Og øjnene falder straks på den rødbrune beton og det tydelige kig ind til den teknik, der producerer varmen.

Det fortæller vores bygningskonstruktør, Simon Nygaard, som netop har besøgt varmeværket til en 5-års gennemgang. Som rådgiver deltager vi aktivt i gennemgangen for at sikre, at bygherren får afdækket fejl og mangler – og stiller krav til entreprenøren, hvor det er nødvendigt.

– Selvfølgelig var der nogle småting, som skulle udbedres. Men det var på et minimalt og forventeligt niveau – ikke mindst fordi entreprenøren har været god til at komme, når der har været noget, forklarer han og tilføjer:

– Det er altid rart, når det er de små ting, vi tager fat på. For så ved man, at bygningen fungerer godt i bygherrens hverdag.

Ikke meget at komme efter

Bygherren selv stemmer i.

Han hedder Anders Rønshof og er bestyrelsesformand i Egtved Varmeværk. Og noget af det, der for ham står som en af de vigtigste beslutninger, når han tænker tilbage på byggeprocessen, er valget af materialer.

– Vi oplever at have fået en bygning, som rummer de funktioner den skal – og som vi kun har oplevet småting med. Det bærer frugt i dag, at vi har en bygning i nogle ordentlige materialer, så vi ikke står med noget, der indenfor en årrække skal have en overhaling, fortæller han.

Ved gennemgangen sammen med Egtved Varmeværk blev vi hurtigt enige om de mindre ting, der skal kigges på – blandt andet nogle tagnedløb og enkelte fliser, som er knækket. Manglerne registreres af entreprenøren i en rapport, hvor løsninger og ansvar fastlægges.

Og Anders Rønshof er ikke i tvivl om, at de bliver tilfredse med løsningerne i Egtved. For som han siger, har processen indtil nu været lige efter bogen:

– Arkikon har stået på mål for byggeriet hele vejen igennem og har været gode til både at samarbejde med og stille rimelige krav til entreprenøren, fortæller han og tilføjer:

– Man må ikke spare en arkitekt og en bygningsrådgiver væk. Det er vejen til et bedre byggeri.

Sætter gang i dialogen om hverdagen

Hvad vi helt konkret tager fat i ved en 5-års gennemgang, varierer meget fra sag til sag og afspejler altid bygherrens oplevelser. Men som oftest er det de mere skjulte funktioner i bygningen, der tjekkes igennem, fortæller bygningskonstruktør Simon Nygaard:

– Bygningen har jo været i drift i fem år. Så det er nogle af de ting, der bliver slidt på hver dag, vi ser på. For os er det vigtigt at få dialogen om hverdagens udfordringer i gang – og hjælpe med at rette op på problemer, så bygherren bliver ved med at være glad for bygningen, siger han.

I Egtved var man ikke i tvivl om, at det kunne give værdi også at have rådgiveren med til gennemgangen, fortæller Anders Rønshof:

– Som en lille organisation har vi ikke haft ressourcerne til at stå med projektet selv. Derfor har det været vigtigt at have Arkikon med som rådgiver. Og så var det en naturlig del af deres arbejde, at de også skulle være med til at følge op.

Klar til at levere varme langt ind i fremtiden

5-års gennemgangen er det sidste lovpligtige tilsyn af Egtved Varmeværk.

Det betyder selvfølgelig ikke, at vi helt slipper projektet. Vi står altid klar til at hjælpe bygherren, hvis de har spørgsmål til eller udfordringer med bygningen.

Og det kan også meget vel være, at der i fremtiden opstår et behov for at bygge til eller udvide varmeværket i Egtved. Med tiden håber man nemlig på at få 2-400 boliger mere på fjernvarmen – og så skal varmeproduktionen også følge med tiden, fortæller Anders Rønshof.

– Vi havde jo egentlig en smule for lidt jord at bygge på. Så bygningen er lidt mindre, end vi egentlig havde brug for, siger han og tilføjer:

– Det er jo altid svært at spå om fremtiden, men vi har da fået fremtidssikret varmeværket med plads til yderligere elektrificering – og måske bliver biomassekedlen også kun en trædesten for en mere grøn produktion.

Power-to-X-anlæg i Fredericia

Skrevet af Maria Voss d. .

Med sikkerhed, logistik og hverdag for øje

Sikkerhed, logistik og de daglige arbejdsgange for både produktion og administration er tænkt sammen på Everfuels Power-to-X-anlæg i Fredericia – mens anlægget er gjort helt klar til ambitionerne om at skalere eksporten af grøn, dansk brint.

Samarbejdspartnerne Everfuel og Crossbridge Energy har nemlig planer om at udvide den nuværende kapacitet på 20 MW med yderligere 300 MW.

Arkikon har været totalrådgiver for byggeri og anlægsarbejder på projektet – og har stået for hele processen fra idéoplæg, projektforslag og myndighedsprojekt til udbud, udførelsestegninger og løbende tilsyn under byggeriet.

Som perler på en snor

Arkitektonisk har ambitionen været at skabe en klar fysisk forbindelse mellem bygningerne, så de opleves som elementer, der spiller sammen – næsten som perler på en snor.

Derfor er anlægget opbygget af fem længer, som er forskudt af hinanden for at give plads til de tekniske funktioner. Samtidig bindes de visuelt sammen gennem tynde, vandrette vinduesbånd, der understreger anlæggets horisontale bevægelse og refererer til den energi, produktionen skaber.

Bygningerne er inddelt i zoner og organiseret i et hierarki, hvor produktionen ligger længst væk fra offentligheden for at opnå den højeste sikkerhed. Samtidig samler administrationsbygningen både administrative medarbejdere og produktionsfolk – med direkte kig ud til alle produktionsfaciliteterne.

Bag kulissen i elnettets udbygning: Sådan former vi fremtidens transformerstationer

Skrevet af Maria Voss d. .

Danmark står midt i en massiv elektrificering. Alt fra fjernvarme til biler, busser og tog drives i stigende grad af strøm, og det kræver et elnet, der kan følge med.

Her spiller transformerstationerne en afgørende rolle. De sikrer, at strømmen kan fordeles sikkert og stabilt – og at kapaciteten kan udbygges i takt med behovet. En proces, der kræver tung teknik, store arealer med kabler og sikkerhed i top. Det rimer ret godt på det, vi er bedst til i Arkikon.

Derfor er transformerstationer naturligt nok noget af det, vi har været med til at bygge mest af, siden vi begyndte at specialisere os i energi- og forsyningsbranchens projekter for lige omkring 25 år siden.

Teknisk krævende byggeri

Særligt Bo Brøgger Rasmussen, Partner i Arkikon, har spillet en nøglerolle i arbejdet med stationerne. Han har været involveret i knap 100 projekter gennem tiden – primært i Østjylland for samarbejdspartnere i KONSTANT Net og Dinel.

– Transformerstationer er jo nogle teknisk krævende bygninger – og sådan ser de også ud over jorden. Men det er slet ikke hele historien, for store dele af projekterne foregår under jorden, hvor der ligger kabler overalt, fortæller han og fortsætter:

– Det giver et stort, tomt areal over jorden – med en pladsmæssig udfordring nedenunder, som man skal tage højde for. Samtidig skal bygningen konstrueres med fokus på den daglige drift, udskiftning af komponenter og minimalt vedligehold. Så arkitekturen spiller også en vigtig rolle – selvom det ikke lige ses ved første øjekast.

Ikke to stationer er ens

Med den fart, der er på udbygningen af elnettet, er Arkikon altid involveret i flere transformerstationsprojekter samtidig.

Lige nu arbejder vi blandt andet på en ny station ved Aarhus Havn, der skal understøtte elektrificeringen af færgefarten – mens vi renoverer en ældre station inde i byen ved Trøjborg.

Og helt generelt er der ikke to stationer, der er ens. Nogle opføres i eksisterende bygninger, andre i nye – og nogle helt tredje placeres på en bar mark.

Alt fra materialer, beplantning, eksisterende byggeri og strenge lokalplaner er med til at definere transformerstationerne i byerne – mens det i landområderne særligt er udenomsarealerne, som kommer i spil. Og selvom det visuelle udtryk ofte er konservativt, varierer løsningerne markant.

– Men vi oplever igen og igen, at forsyningsselskaberne er villige til at gøre noget ud af bygningen – også selvom den bare står på en bar mark. Særligt når det gælder drift og vedligehold, er der meget at hente ved at tænke det ind fra starten, forklarer Bo Brøgger og fortsætter:

– Det kræver meget specialiseret viden at bygge en transformerstation – på alt fra el til ventilation, køling og sikkerhed. Derudover har vi altid kollegaer fra mange fagdiscipliner med på projekterne, som på hver deres måde påvirker udformningen af byggeriet. Det er både arkitekter, ingeniører og konstruktører, siger han.

Komplekse bygninger stiller komplekse krav

Fra de første streger til en station står klar, går der typisk omkring to år.

Myndighedsbehandling, projektering og koordinering tager tid, mens selve udførelsen normalt varer 20–40 uger.

Undervejs har vi en projektleder på, som sørger for at holde fast i den røde tråd hele vejen igennem – og binde enderne sammen til sidst. På den måde sikrer vi, at det endelige byggeri lever op til bygherrens krav. Det er blandt andet bygningskonstruktør Kasper Tornbjergs rolle.

– En af vores største opgaver er at få koblet bygningen sammen med ledningstracéerne. Der er mange rørføringer ind i konstruktionen, og derfor er det afgørende at levere en helt tæt bygning. Samtidig er transformerstationer kommet i højere sikkerhedsklasser, hvilket betyder, at vi må skrue på nogle parametre for at beskytte infrastrukturen, siger han og fortsætter:

– Derudover designer vi stationerne med fokus på lang levetid, lav vedligeholdelse og nem drift. Bygningen skal kunne rumme udskiftning af komponenter og fungere stabilt i mange år. Det er vigtigt, at den er funktionel over lang tid.

Erfaring skaber tryghed

Når vi går ind til et transformerstationsprojekt, er udgangspunktet altid bygherrens behov og krav. Dem sørger vi for at få afklaret fra starten – så begge parter er enige om, hvordan resultatet skal se ud. Og det gør en stor forskel, at vi kender processen, forklarer Bo Brøgger:

– Der findes ikke to transformerstationer, der er ens – men mange af de særlige forhold og krav fra bygherrens side går igen, fortæller han og fortsætter:

– Derfor er det også vigtigt, at vi har de rette personer på projekterne, som har prøvet at bygge det før. Når vi går i gang med at projektere ved vi næsten på forhånd, hvordan projektet skal gribes an. Der er en tillid mellem os og vores samarbejdspartnere – som gør det nemt for både dem og os.

Og samarbejdspartnerne har samme oplevelse. Simon Stæhr Kirchheiner, der er projektleder hos KONSTANT Net, fortæller nemlig, at han ser en stor fordel i samarbejdet:

– Vi har samarbejdet med Arkikon i mange år, så vi kender hinanden ret godt efterhånden. Kort sagt bliver vi jo ved med at samarbejde med dem, fordi det går godt, siger han og tilføjer:

– Vi har fået opbygget en fælles forståelse, så Arkikon ved præcis, hvad vi har brug for, når vi går i gang med at etablere en ny transformerstation.

Sådan guider vi din forsyning gennem byggeprocessen

Skrevet af Maria Voss d. .

– Det er en kæmpe opgave at være bygherre. Derfor giver det også god mening at have en erfaren sparringspartner med i processen, som deler din interesse i at skabe et godt projekt.

Ordene er Thomas Enevolds.

Igennem sine 25 år som rådgiver for energi- og forsyningsbranchens byggeprojekter har han været med til at bygge alt fra nye varmeværker og akkumuleringstanke til vandværker og biogasanlæg.

Og hans erfaring er, at forsyningsselskaber får deres sag for – uanset om de har erfaring som bygherre eller ej. Det gælder både, når der skal sættes ord på ønskerne til projektet – og når de ønsker skal føres ud i livet.

– Der er enormt meget, man skal forholde sig til, når man sidder med et blankt stykke papir. Der kommer input mange steder fra – rådgivere, entreprenører og myndigheder. Alle har aktier i projektet, forklarer han.

Sætter fokus på forsyningens behov

Siden Thomas Enevold tegnede sit første varmeværk i 1999, er der kommet en del flere byggeprojekter for energi- og forsyningsbranchen i bagagen – og grå hår i skægget.

Den erfaring brænder han for at give videre, så han kan gøre en forskel i branchens næste projekter. Bare på den anden side af bordet som bygherrens mand.

Som rådgiver med fokus på flere af byggeriets fagdiscipliner har Thomas blik for at skabe samarbejde på tværs af arkitekter, ingeniører og konstruktører i projektet.

Ved at stille skarpt på forsyningens behov i byggeriet sikrer han, at alle projektmål nås inden for de aftalte rammer. Og gennem hele processen hjælper han med at træffe beslutninger, der optimerer resultaterne og minimerer risici i projektet.

– Jeg har efterhånden været med til at bygge rigtig mange energianlæg. Så jeg kender branchen, jeg kender kravene og jeg kender faldgruberne, siger han og fortsætter:

– Det er viden, jeg gerne vil bruge til at guide forsyninger i at tage den bedste vej frem mod det færdige projekt – og til at hjælpe dem godt igennem en byggeproces, som er let at fare vild i.

Skaber mest værdi tidligt i projektet

Hvor Thomas byder ind som bygherrerådgiver på et projekt, kommer helt an på forsyningens behov, understreger han. Men står det til ham, vil han helst ind i projektet så tidligt som muligt.

Det er nemlig særligt i de indledende faser af et byggeprojekt, en bygherrerådgiver kan skabe størst værdi.

– For mig gælder det om at få projektet ind på det rette spor fra starten. Når jeg allerede er med fra afklaringsfasen, kan jeg hjælpe med at få stillet de vigtige spørgsmål til bygherren og de rette krav til dem, der skal føre arbejdet ud i livet, siger han og tilføjer:

– Og jeg byder meget gerne ind på projekter, hvor andre arkitekter og ingeniører end mine kollegaer i Arkikon skal løse opgaven. For mig er det ikke meget anderledes, fordi det i bund og grund handler om at oversætte bygherrens ønsker til handling. Det er der, min passion ligger, og det er det, jeg har arbejdet med de sidste mange år.

Grenaas Motor- og Maskinsamling får et arbejdende museum for savværker

Skrevet af Maria Voss d. .

Det er ikke nogen hemmelighed, at vi godt kan lide teknik i Arkikon.

Vi elsker at nørde alle de banebrydende teknologier, vores arkitekter, ingeniører og bygningskonstruktører er med til at skabe rammerne omkring for energi- og forsyningsbranchen.

Men gammel teknik og teknologi kan være mindst lige så fascinerende.

Så er det jo heldigt, at landets største samling af historisk maskineri ligger et stenkast fra vores kontor i Grenaa.

Og nu får vi endda lov til at bidrage til samlingen med en helt ny bygning, der skal huse et museum om savværkernes historie i Danmark.

To fungerende savværker får hovedrollen

Udstillingen bliver det første i en række projekter, som igangsættes for at udvikle og udvide samlingen.

Vores direktør, Thomas Enevold, er både med i motorsamlingens bestyrelse – og bygherrerådgiver på projektet.

– Det bliver et ret unikt byggeri, fordi vi opfører udstillingen som et arbejdende museum med to fungerende savværker, der skal producere træet til bygningerne, fortæller han.

Vi ser frem til at bidrage til både tekniknørderiet og vores lokale kulturliv i Grenaa med samlingens nye udstilling.

Det er måske ikke helt så teknisk tungt som de store byggerier, vi arbejder på for landets forsyninger – men nogle gange er det de små projekter, der er med til at give inspiration til nye løsninger.

Læs mere om motorsamlingens mange kommende projekter her.

Everfuels nye PtX-anlæg er designet til at skalere grøn brinteksport

Skrevet af Maria Voss d. .

I starten af november 2025 kørte den første lastbil nogensinde med grøn, danskproduceret brint mod Tyskland.

Samme dag kunne brintproducenten Everfuel officielt indvie deres nye 20 MW PtX-anlæg i Fredericia – kaldet HySynergy – og dermed markere startskuddet til et nyt dansk eksporteventyr med grøn brint som omdrejningspunkt.

Arkikon har været totalrådgiver for byggeri og anlægsarbejder på projektet, som er udviklet i samarbejde mellem Everfuel og CrossBridge Energy, der driver det store raffinaderi i Fredericia – nu blandt andet med grøn brint fra anlægget som brændstof.

Som totalrådgiver har vi stået for hele processen fra idéoplæg, projektforslag og myndighedsprojekt til udbud, udførelsestegninger og løbende tilsyn under byggeriet.

Sikkerhed, logistik og hverdag i centrum

I arbejdet med anlægget har vores arkitekter, ingeniører og konstruktører været involveret – alle med et fælles fokus på at skabe et anlæg, der kan understøtte Everfuels ambitioner om at skalere produktionen og eksporten af grøn brint.

Planen er at udvide kapaciteten markant i projektets fase 2, hvor der forventes etableret yderligere 300 MW elektrolysekapacitet inden for få år.

Det krævede et design, hvor sikkerhed, logistik og de daglige arbejdsgange for både produktion og administration var tænkt sammen – og hvor den fremtidige udvidelse var tænkt ind fra starten – fortæller Henrik Juncker.

Han er vores arkitekt på projektet og har hele vejen igennem haft en tæt dialog med Everfuel.

– Bygherren lagde op til en bygningsmasse med god logistik og øje for sikkerheden. Og så havde de et ønske om at få en administrationsbygning, der kunne samle de forskellige funktioner i Everfuel og skabe mere fællesskab på tværs af virksomheden, forklarer han.

Løsningen blev et anlæg opbygget af fem forskudte længer med hver deres funktion. Bygningerne er inddelt i zoner og organiseret i et hierarki, hvor produktionen ligger længst væk fra offentligheden for at opnå den højeste sikkerhed.

– Og for at imødekomme Everfuels ønsker til administrationsbygningen har vi samlet både administrative medarbejdere og produktionsfolk – og placeret vinduerne, så der er direkte kig ud til alle produktionsfaciliteterne, tilføjer Henrik Juncker.

Rammer skabt til medarbejderne

Ud over selve produktionsanlægget rummer HySynergy en workshop med lager, værksted og laboratorium samt en administrationsbygning med plads til 50 medarbejdere.

De fem bygninger bindes sammen af en intern forbindelse, der gør det let for medarbejderne at bevæge sig mellem funktionerne.

Samtidig er der etableret en besøgsrute gennem anlægget, hvor man kan få indblik i teknikken og de centrale processer.

– For os handler det om at få teknik til at spille sammen med funktioner og daglig brug. Derfor har vi været opmærksomme på, hvordan vi skaber gode rammer for dem, der skal arbejde på anlægget, fortæller Henrik Juncker, som har været begejstret for at være en del af projektet:

– Det er jo et ret banebrydende anlæg, og derfor har der også været mange omstillinger undervejs. Men det er netop det, vi er gode til i Arkikon – og så er det meget givende at arbejde med en bygherre som Everfuel, der også er frisk på at tænke nyt en gang imellem.

Arkitektur, der signalerer bevægelse

Arkitektonisk har ambitionen været at skabe en klar fysisk forbindelse mellem bygningerne, så de opleves som elementer, der spiller sammen – næsten som perler på en snor.

Længerne er forskudt fra hinanden for at give plads til de tekniske funktioner, men bindes visuelt sammen gennem tynde, vandrette vinduesbånd, der understreger anlæggets horisontale bevægelse og refererer til den energi, produktionen skaber.

Administrationsbygningen er den højeste i komplekset og fungerer som anlæggets pejlemærke udadtil sammen med det store Everfuel-logo på produktionsbygningen.

– Everfuel har selv beskrevet administrationsbygningen som moderne og funktionel med et råt udtryk – og et strejf af hygge og varme. Og det synes jeg bestemt går godt i tråd med det, vi gik efter, siger Henrik Juncker.

Et godt år for PtX-anlæg

HySynergy i Fredericia er det andet PtX-anlæg med Arkikon som totalrådgiver, der er blevet indviet i 2025. I foråret meddelte European Energy nemlig, at verdens største Power-to-X-anlæg i Kassø var begyndt at producere grønt brændstof til blandt andet skibsindustrien.

Du kan læse mere om vores arbejde på det projekt lige her:

Enormt Power-to-X-anlæg i Kassø kan snart sættes i drift

Kæmpe PtX-anlæg i Kassø står på ikke bare ét – men mange solide fundamenter

Nye fjernvarmeanlæg i Silkeborg er snart klar til at udfase naturgas

Skrevet af Maria Voss d. .

Inden længe vinker Silkeborg Forsyning farvel til store mængder naturgas i fjernvarmeproduktionen – og sænker CO2-udledningerne markant.

Forsyningsselskabet med knap 60.000 fjernvarmekunder er nemlig så godt som klar til at trykke på startknappen til to helt nye produktionsanlæg: et 22 MW biomasseværk, der blandt andet kan udnytte have-parkaffald og et 20 MW varmepumpeanlæg, der kan omdanne strøm fra vindmøller og solceller til fjernvarme.

De to nye anlæg er tegnet af Arkikon og placeret lige på den anden side af vejen fra det store naturgasfyrede kraftvarmeværk, som de skal være med til at udfase.

Som projektchef Mogens Lyhne fortæller, er det en del af Silkeborg Forsynings strategi, at fjernvarmeproduktionen skal være helt fossilfri inden 2030.

– Nu er anlæggene gået i prøvedrift – og hvis alt går vel, er vi klar til at aflevere dem inden årets udgang. Når de indgår i driften, har vi færdiggjort to ud af tre faser i strategien, siger han.

Lokalplan fastlagde markant udseende

Det har længe været planen, at Silkeborg Forsynings kommende produktionsanlæg skulle være genboer til kraftvarmeværket. Det har stillet krav til udtrykket, for lokalplanen fastlægger, at nye bygninger skal have en visuel relation til kraftvarmeværkets skrå linjer og stålfacader.

I opstarten tog Silkeborg Forsyning derfor fat i Arkikon, der er specialiseret i byggerådgivning for forsyningsbranchen.

– Vi havde brug for at slå nogle streger til, hvordan bygningerne skulle se ud – og da vi tidligere har samarbejdet med Arkikon, var de et oplagt valg, fortæller Mogens Lyhne og fortsætter:

– Det var en meget bundet opgave, de fik, men jeg synes, de har løst den fortrinligt. Det er jo ikke lige den billigste byggeform med de skrå facader, men resultatet er blevet godt, og man må virkelig sige, at bygningerne skiller sig ud.

Masterplan blev et vigtigt udgangspunkt

Udover at designe bygningerne til de nye anlæg i Silkeborg, har Arkikon også spillet en stor rolle i planlægningen af det omkringliggende område.

Arkitekt Johan Grimsæth har været Arkikons tovholder på arkitektrådgivningen i projektet og fortæller, at arbejdet startede med en masterplan:

– Det var et vigtigt udgangspunkt, for på grunden skulle der være plads til både servicearealer, vejadgang, manøvrearealer samt bygninger og maskinlayout – og til fremtidige udvidelser. Samtidig har vi brugt biomasseanlægget som støjskærm, så vi beskytter de omkringliggende boligområder mod støj fra både vej og drift, tilføjer han.

Det visuelle tager afsæt i det eksisterende

Bygningerne er designet til at skabe en helhed, der tager højde for både teknik, driftsmedarbejdere og æstetik.

Arbejdet begyndte med at forstå indefra, hvordan teknikken fungerer sammen med arkitekturen, mens udformningen af de nye anlæg tog afsæt i det eksisterende varmeværk.

– Det har været vigtigt for os at videreføre det gamle varmeværks iboende kvaliteter i de nye anlæg, så helheden fremstår som en naturlig videreudvikling af det oprindelige udtryk. Men fordi vi har arbejdet med særlige volumener, har det krævet lidt ekstra koordinering at få anlæggene placeret ind i bygningerne, forklarer Johan Grimsæth og fortsætter:

– Vi har bundet anlæggene visuelt sammen gennem fælles formsprog og materialevalg i de skrå stålfacader – og samtidig er deres funktioner aflæselige i facaden, så forbipasserende fornemmer den energi, der produceres bag murene.

Arbejdet med at gøre tegningerne og ideerne til virkelighed i Silkeborg er sket i tæt samarbejde med Silkeborg Forsynings rådgiver på projektet, COWI, fortæller Johan Grimsæth.

– Det har været et godt samarbejde hele vejen igennem, så dem vil jeg gerne sende en særlig tak til, siger han.

Vi oversætter visioner til virkelighed i Læringslunden

Skrevet af Maria Voss d. .

Ikke ret langt fra vores kontor ved Fornæs på Djursland ligger Læringslunden.

Et vigtigt sted for vores lokalområde – for udover at agere et fantastisk læringsmiljø for eleverne på Gjerrild Friskole, er haverne i Læringslunden med den lokale botanik og kulturhistorie bare et dejligt sted at komme.

Og det er vi heldigvis ikke de eneste, der synes. Området er nemlig for nylig blevet udpeget af By og Land Danmark som en af landets 25 vigtigste haver.

Men udviklingen af Læringslunden er langt fra færdig. Snart ombygges de gamle savværkslader til en helt ny vidensbygning og et madpakkehus. Det giver friskolens elever endnu bedre muligheder for at arbejde med naturen – i naturen.

Projektet er tegnet af Norrøn – og som bygherrerådgiver for Gjerrild Friskole er Arkikons direktør, Thomas Enevold, dybt involveret. En rolle, han er både glad for og stolt af, fortæller han.

– Jeg kender mange af de ildsjæle på skolen, der lægger enorme kræfter i at gøre Læringslunden til et godt sted for eleverne. Derfor vil jeg gerne være med til at hjælpe projektet videre, siger han og fortsætter:

– Og så har jeg længe haft et ønske om at arbejde mere med bygherrerådgivning. Det er enormt spændende at oversætte ønsker og ideer – og facilitere dialogen, så både rådgivere og entreprenører kan føre dem ud i livet.

Trådte til på det rette tidspunkt

Da Thomas Enevold kom ind i projektet, var det på et tidspunkt, hvor både bygherre og arkitekt havde brug for sparring for bedre at forstå hinandens tanker og perspektiver.

Og selvom han egentlig gerne ville have været inde over projektet fra starten, var det et vigtigt tidspunkt at træde til på, siger han.

– Som bygherre kan det være svært at forklare sine tanker, så arkitekten forstår dem. Og omvendt kan det også være udfordrende at afkode arkitektens visioner. I dette projekt har jeg kunnet gøre en stor forskel som oversætter, forklarer han og tilføjer:

– Jeg har oplevet en stærk tillid fra bygherren, og at rådgiverne har sat pris på de byggetekniske og funktionelle input, jeg har bidraget med gennem min erfaring.

Følger projektet til dørs

Dialogen mellem Gjerrild Friskole, entreprenører og rådgivere kører efterhånden på skinner. Og nu ser Thomas Enevold frem til at se de gamle savværkslader få nyt liv.

– For mig er det vigtigt at følge projektet helt til dørs og sikre økonomi, kvalitet og proces gennem hele byggeriet. Hvis det betyder, at jeg en gang imellem må være mere insisterende – eller måske endda udfordre bygherrens tanker, så gør jeg det, siger han og fortsætter:

– Når man er på bygherrens side, handler det om at få skabt det bedst mulige resultat, så projektet giver størst værdi for lokalsamfundet. Det er der, min interesse ligger

Efter planen står Læringslundens nye videnskabslokaler klar i løbet af 2026.