
Omgivelserne forpligter: Nyt flisværk i Ringkøbing er bygget til at blive set
Den centrale placering i byen er tænkt nøje ind i designet af Ringkøbing Fjernvarmes nye flisværk. Som rådgiver på projektet har vi sikret, at bygningens udseende også afspejler den vigtige betydning for Ringkøbings grønne omstilling.
Det helt nye flisværk i Ringkøbing er svært at overse.
Den prominente placering lige ud til en af byens hovedveje – og ikke mindst bygningens størrelse – gør, at den for alvor skiller sig ud i omgivelserne.
Flisværkets aftryk på Ringkøbing er dog ikke kun at finde i bybilledet.
Siden Ringkøbing Fjernvarme indviede det i slutningen af 2025, har fliskedlen på 10,5 MW og absorptionsvarmepumpen i bygningen nemlig spillet en væsentlig rolle i at omstille varmeproduktionen fra naturgas.
Det fortæller direktør hos Ringkøbing Fjernvarme, Martin Halkjær Kristensen:
– Projektet har givet en meget positiv effekt på vores varmeproduktion. Allerede fra den første vinter har vi mærket en stor reduktion i gasforbruget.
Inviterer omgivelser og mennesker ind
Det nye flisværks vigtige rolle i byens grønne omstilling afspejler sig også i det visuelle udtryk.
Lige fra starten af projektet var Ringkøbing Fjernvarme nemlig opmærksomme på, at den centrale placering og varmeværkets størrelse er noget, der forpligter overfor omgivelserne.
Derfor tog de fat i os for at få en bygning, der passer ind i byen – og tydeligt viser, hvad der foregår inde bag ydermurene.
Som bygningsrådgiver har vi taget os af alt fra det indledende design og arkitektoniske udtryk til ingeniørarbejdet og løbende kontrol. Med andre ord har vi fulgt byggeriet fra start til slut.
– Bygherren har i projektet været meget åbne overfor vores ideer til at invitere både omgivelser og mennesker ind i varmeværket. Det har gjort, at de i dag står med en bygning, som både skiller sig ud og bidrager positivt til konteksten, siger vores arkitekt på projektet, Henrik Juncker.
Arkitektur væltede ikke budgettet
I Ringkøbing er den nye bygning ikke gået ubemærket hen.
Faktisk har man allerede fået meget positiv kritik fra dem, der færdes i området, fortæller Martin Halkjær Kristensen.
– De er meget imponerede over det udtryk, bygningen har. Derfor er jeg også glad for, at vi valgte at gøre noget ud af det visuelle. Vi skal jo ramme bygningen ind på den ene eller den anden måde – og så får arbejdet i at gøre noget ud af arkitekturen en større betydning, siger han og fortsætter:
– En flot bygning gør ikke varmen billigere, og den giver heller ikke større forsyningssikkerhed. Men jeg synes, beliggenheden giver os en forpligtelse overfor borgerne.
Let facade med kig til produktion
Helt konkret er Ringkøbing Fjernvarmes flisværk præget af store glaspartier med tydelige kig ind til produktion og teknik.
Bygningen er vendt, så man fra teknik- og kontrolrum har overblikket, når der læsses flis af. Og samtidig har vi haft stor fokus på at optimere på pladsen i bygningen – uden at gå på kompromis med de tekniske behov.
Fra hovedvejen ser man direkte ind til fliskedlen gennem det store glasparti, mens lodrette vinduesbånd gør flislageret og transportkran synlig for forbipasserende. Fokus har været på at skabe et synligt varmeværk for byen, både bygningsmæssigt og teknisk, fortæller Henrik Juncker.
– De opretstående sandwichpaneler giver bygningen en mere ren facade, fordi man undgår tydelige samlinger. Imens er betonbunden brudt af et gennemgående glasbånd, som løfter bygningskroppens øvre del og adskiller den tunge fra den lette facade, forklarer han.
Med det nye flisværk er andelen af vedvarende energi i Ringkøbings fjernvarmeproduktion oppe på godt 90 procent.
Efter planen skal der i fremtiden blandt andet tilføjes en luft-vand-varmepumpe og yderligere kapacitet på flisværkets absorptionsvarmepumpe.
Tilsammen skal det sikre Ringkøbing Fjernvarmes mål om at nå tæt på 100 procent VE i produktionen i 2030.


















