Forfatter: Maria Voss

Og det er den kommende varmepumpebygning i Slagelse, som vi har tegnet for Envafors, et godt eksempel på.

Fokus i projektet har nemlig været at skabe et funktionelt byggeri uden de helt store dikkedarer, som vigtigst af alt kan understøtte arbejdsgangene og hverdagen for fjernvarmeselskabets ansatte.

Bygningen opføres som en del af en større plan for at sikre grønnere og billigere fjernvarme til forbrugerne i Slagelse. Varmepumpen, der får en kapacitet på hele 10 MW, bliver placeret på nabogrunden til Envafors’ eksisterende kraftvarmeværk. Placeringen gør det muligt at udnytte energien fra kraftvarmeværket, og projektet er et vigtigt skridt mod at gøre fjernvarmeproduktionen 100% baseret på vedvarende energi.

Funktionalitet i fokus

Vores opgave har været klar: At designe en bygning, der kan det, den skal – og gøre det nemt at drive en effektiv varmeproduktion. Placeringen i et industrilandskab betyder, at fokus ikke har været på det arkitektoniske udtryk, men på, at varmepumpebygningen fungerer optimalt i hverdagen. Det har resulteret i et funktionelt og fleksibelt byggeri, som vil understøtte Envafors’ ambitioner om en fremtidssikret og grøn varmeproduktion.

Gnidningsfri opførelse med samtidig maskineentreprise

Et vigtigt element i vores tilgang er, at vi sikrer en gnidningsfri byggeproces, der tager højde for de tekniske installationer og entrepriser, der kører parallelt. Vi har stor erfaring med at bygge til fjernvarmebranchen, og netop den erfaring er med til at sikre, at bygningen både opfylder komplekse krav og kan rumme de nødvendige teknologier og maskinanlæg uden forsinkelser i byggeforløbet.

Vi har netop taget første spadestik i Slagelse – og det betyder, at der snart kan produceres endnu mere fjernvarme til forbrugerne i området. Efter planen skal varmepumpen være i drift allerede fra sommeren 2025.

Turen gav os mulighed for at få et indblik i, hvordan store, komplekse projekter kan forvandle industriområder til moderne byrum, og hvordan den polske energisektor står over for en grøn omstilling.

En af højdepunkterne var præsentationen af ombygningsprojektet Elektrownia Powisle, et tidligere kulkraftværk, der nu er omdannet til et levende og funktionelt byområde. Projektet, der blev fremlagt af det anerkendte arkitektfirma APA Wojciechowski, illustrerede tydeligt, hvordan tekniske og designmæssige løsninger kan gå hånd i hånd for at skabe værdifulde byrum, der både bevarer historien og imødekommer fremtidens krav. Det var inspirerende at se, hvordan arkitektur kan bruges som et værktøj til transformation og innovation i et område, der tidligere var præget af tung industri. Vi kunne tydeligt se paralleller til vores egen tilgang med at forene teknik og design i komplekse byggerier.

Gode muligheder for danske virksomheder med solid erfaring inden for energi- og forsyningsområdet

Vi havde også mulighed for at drøfte Polens fjernvarmesituation og fremtidige udvikling med repræsentanter fra Den Danske Ambassade. Her drøftede de mange muligheder, der er for danske virksomheder med solid erfaring inden for energi- og forsyningsområdet. Den polske energisektor står overfor massive investeringer, og det åbner dørene for danske aktører, der ønsker at være med til at præge den grønne omstilling i Polen.

Warszawa viste sig at være et fascinerende knudepunkt for spændende udviklingsprojekter og muligheder for at forene arkitektur, energi og bæredygtighed – til gavn for fremtidige generationer.

Egtved Varmeværk er et eksempel på, hvordan et moderne fjernvarmeværk kan designes til fremtiden, selvom pladsen er trang og kravene store.

I flere år stod Egtved Varmeværk overfor udfordringen om, hvordan fremtidens varmeproduktion skulle sikres. Energiforliget i 2018, præsenteret på Dansk Fjernvarmes Landsmøde, åbnede en ny vej for varmeværket. Egtved Varmeværks bestyrelsesformand, Anders Rønshof, fortæller, hvordan de i samarbejde med Dansk Fjernvarmes Projektselskab (DFP) analyserede forskellige muligheder for fremtiden med udgangspunkt i spørgsmålet: ” Hvordan, af hvad og for hvem skal vi producere i fremtiden?”. Valget faldt på en kombination af varmepumpe, solceller og biomasse, da denne løsning gav den laveste pris og største robusthed for forbrugerne.

Egtved Varmeværks nye anlæg kunne dog ikke realiseres på den eksisterende adresse, og dermed blev nybyggeri nødvendigt. Her blev det vigtigt at skabe en bygning, som var både æstetisk og funktionel. Egtved Varmeværk valgte en betonbygning frem for stål, dels på grund af minimal prisforskel, men også fordi betonbebyggelsen kunne give en vedligeholdelsesfri og smuk struktur. “Vi ønskede et hus, der var pænt, holdbart og funktionelt”, fortæller Anders Rønshof, ”Hvor der er tænkt fremtid, minimalt vedligehold og mulighed for øget produktion ind i bygningen.”

Vigtigheden af fremtidssikring

Når man bygger et nyt fjernvarme- eller kraftvarmeværk, er det afgørende at stille sig selv flere spørgsmål:

• Hvordan kan vi sikre, at bygningen kan tilpasses fremtidens energimix?
• Hvordan kan vi forberede os på udvidelser uden at skulle bygge nyt?
• Hvordan sikrer vi minimal vedligeholdelse og lang levetid for anlægget?

Ved at tænke disse spørgsmål ind fra starten, kan man undgå fremtidige problemer og sikre en bæredygtig og økonomisk drift af varmeværket.

I Egtved Varmeværks tilfælde blev der lagt stor vægt på fremtidssikring. Bestyrelsesformand Anders Rønshof udtaler:

”Der er tænkt fremtid, minimalt vedligehold og mulighed for øget produktion ind i bygningen. På den plads, der var til rådighed (og den var for lille), har Egtved Varmeværk fået det, vi ville. Et byggeri, der holder sig pænt i mange år, hvor der er plads til udvidelser både på produktion og administrationspladser.”

Arkitekt Henrik Juncker, som har baggrund som tømrer og bygningskonstruktør, var en central figur i processen. Han beskriver, hvordan varmeværket i Egtved blev designet med fleksibilitet for øje: ” Da bygherre ønskede en vedligeholdelsesfri bygning, og havde set sig varm på betonbyggeri, arbejdede vi indenfor de rammer. Der er skabt fleksibilitet og fremtidssikring i udformningen, ved at lave store kontorer, som kan inddeles i flere rum, og bygningens pumperum og størrelse er forberedt, så fremtidige udvidelser ikke ville ændre på arkitekturen.”

Når Egtved Varmeværk i fremtiden skal tilpasse sig fremtidige teknologiske fremskridt og energikilder, kan de gøre det uden at skulle bygge nyt eller gennemgå dyre og tidskrævende ombygninger.

Samarbejdet med arkitekten

Det tætte samarbejde mellem Egtved Varmeværk og ARKIKON var afgørende for projektets succes. Henrik Juncker forklarer, hvordan de i Egtved havde en meget engageret bygherre, som de rådgav gennem hele processen, lige fra lokalplansforhold, grundkøb, forhåndsdialog med kommunen, til der stod et færdigt projekt.

Dennis Fähnrich Frandsen, som er byggetekniker i ARKIKON og har 24 års erfaring som tømrer, var byggeleder på projektet, og havde tæt dialog med Egtved Varmeværk. Han fortæller, at det for ham var supervigtigt at forklare processen for bygherre og fortælle i god tid, hvornår de skulle tage nogle vigtige beslutninger. Derved fik de en god proces og en bygherre, der havde et godt overblik.

”Ping pong er et naturligt element i alle facetter af et byggeri. Egtved Varmeværk har i ARKIKON haft en meget lyttende arkitekt. De har netop fanget de signaler, vi havde. Omvendt har ARKIKON også bragt emner på banen som vi ikke havde tænkt på. Derfor var byggeriet ikke bare en glæde, da vi tog det i brug. Det er det også den dag i dag, og det vil det også være i fremtiden” fortæller Anders Rønshof og forsætter: ”Projektmæssigt var det også – med ARKIKON som bygherrerådgiver – den lige vej mod målet. Ikke én dag blev sat over styr i processen. ”

Henrik Juncker forklarer, hvordan de i samarbejdet med Egtved Varmeværk har arbejdet med både store linjer og detaljer for at skabe et helstøbt projekt. ” Vi har kigget meget ind i deres daglige gang og hverdagen for både driftsfolk og administrationsfolk, så alle har et velfungerende hus med et godt arbejdsmiljø.”

Anders Rønshof understreger vigtigheden af en kompetent arkitekt og rådgiver: “Med arkitektens rådgivning har vi fået et hus, der passer til vores behov. Vi færdes i bygningen med ‘blodtrykket’ på plads, fordi arkitekten havde fingeren på pulsen og kunne rådgive os om de rigtige løsninger.”

Resultatet: Et fremtidssikret værk

Egtved Varmeværk har nu en ny produktionsbygning, som ikke kun opfylder nutidens behov, men også er forberedt til fremtidens krav.

Bygningen er skabt til at kunne udvides og tilpasses, hvilket sikrer, at varmeværket kan fortsætte med at levere pålidelig og prisstabil varme i mange år fremover. ”Med de produktionsplatforme vi har i dag, kan vi ud fra mange parametre sammensætte den lavest mulige produktionspris. De mange veje er også et godt værn mod højere priser,” siger Anders Rønshof og understreger, at finansieringen har gjort, at alle forbrugere i gennemsnit, kom til at betale 3.000,00 kr. mindre for opvarmning af et gennemsnitligt parcelhus om året.

”Vi fik i Egtved det nye værk, vi ”drømte” om” fortæller Anders Rønshof og fortsætter, ”Vort byggeri er beviset på, det er godt med hjælp og ydelser fra en arkitekt, der mestrer det teknisk komplicerede byggeri. Det gælder fra start til slut.”

Med ARKIKON som bygherrerådgiver blev projektet gennemført uden forsinkelser, og Egtved Varmeværk står i dag med et anlæg, der er både funktionelt og æstetisk tiltalende.

Som Rønshof konkluderer: ” Spar ikke penge på en arkitekt, og undlad ikke rådgivningen i processen samt kontrollen med det udførte arbejde. Arkitektydelser er ikke til fordyrelse, de er til berigelse af et byggeprojekt.”

Lige om lidt hamres tæt på 500 pæle i jorden på grunden lige overfor varmeværket i Ringkøbing.

Her skal der nemlig opføres et nyt flisværk til Ringkøbing Fjernvarme, som kan udfase en stor del af den naturgas, man producerer fjernvarmen med i dag.

Men jorden under det kommende flisværk består af blød ler og har et højt grundvandsspejl – og derfor skal der først pæle i jorden, før bygningens egentlige fundament støbes.

På vej ind i en afgørende fase

Arkikon er med som bygningsrådgiver i projektet – det betyder, at vi tager os af alt fra det indledende design og arkitektoniske udtryk til ingeniørarbejdet og løbende kontrol af byggeriet. Vi følger med andre ord byggeriet fra start til slut.

Og netop i disse dage står vi i en afgørende fase, fortæller konstruktionsingeniør på projektet, Nikolaj Riisberg Mikkelsen.

– Før vi går i gang med at ramme alle pælene, tester vi de egentlige jordbundsforhold med nogle prøvepæle. Vi har selvfølgelig analyseret på jorden, men nu er tiden kommet til at undersøge, hvad den kan holde til i virkeligheden, siger han og tilføjer:

– Vi er meget fortrøstningsfulde, men det er alligevel et spændende skridt i projektet, fordi vi indtil nu kun har arbejdet med kvalificeret gætværk.

Erstatter naturgassen i varmeproduktionen

Når det nye flisværk efter planen står klar i slutningen af 2025, kommer de mange pæle til at være skjult under jorden, mens byggeriet står ovenpå – en form for ’omvendt pindsvin’ så at sige.

Udover selve flisanlægget skal bygningerne indeholde et flislager, en varmepumpehal og et kontrolrum.

Sammen med en tilhørende absorptionsvarmepumpe vil det nye flisværk potentielt kunne dække hele 60 procent af varmebehovet for Ringkøbing Fjernvarme, fortæller Martin Halkjær Kristensen, der er direktør for selskabet.

Han forklarer, at flisværket giver varmeværket et ben mere at stå på i produktionen og samtidig kan erstatte grundlasten den eksisterende gaskedel.

– Naturgas kommer ikke til at blive brugt til opvarmning i fremtiden, og derfor giver det god mening, at vi udfaser den nu. Samtidig forventer vi, at vi i fremtiden kan lave billigere varme til vores forbrugere på det nye værk, fortæller han og roser det kommende flisværks visuelle udtryk:

– Vi har fået tegnet en virkelig flot bygning af Arkikon – det må man sige.

Det viser en afgørelse fra Forsyningstilsynet, der har undersøgt økonomien i forbindelse med designet og opførelsen af Amager Bakke.

Tilsynet vurderer nemlig, at merudgifterne til de særlige arkitektoniske løsninger i det nu ikoniske affaldsenergianlæg godt kan indregnes i varmepriserne.

Helt konkret er det den bynære placering af anlægget, som gør, at man anser designet af bygningen som en nødvendig del af projektet – simpelthen fordi, der er mange tusinde mennesker, som skal se på det hver dag.

Samtidig lægger tilsynet vægt på, at merudgifterne var af ’en beskeden karakter’, da de udgjorde 4,6 procent af den samlede anlægspris.

Generelt set vurderer Forsyningstilsynet faktisk, at fjernvarmeselskaber selv har hjemmel til at vurdere, om udformningen af nye anlæg og bygninger kræver særlige arkitektoniske detaljer, som ikke nødvendigvis har en teknisk funktion.

Efter Forsyningstilsynets vurdering falder det inden for en varmeforsyningsvirksomheds vurderings- og beslutningsskøn at tage stilling til, hvorvidt der er behov for, at et nyt varmeforsyningsanlæg bør designes på en given måde, hvis en sådan disposition efter omstændighederne af virksomheden må vurderes at have betydning eller endog være en forudsætning for den samlede projektering, skriver de.

Varmeværket fortæller en visuel historie om fjernvarmen

Som vi ser det, er afgørelsen enormt vigtig. Den giver nemlig en sikkerhed for fjernvarmeselskaber i at vælge arkitektoniske løsninger, som ikke bare understøtter varmeværkets funktion – men også det miljø, det er placeret i.

Vi mener nemlig, at der altid er en god grund til at integrere teknik og funktion i en helhed, der også æstetisk holder langt ind i fremtiden.

For selvom de fleste nok ikke lige tænker over det i hverdagen, har fjernvarmen en kæmpe betydning for lokalsamfundet – både i større og mindre byer.

Det at være sammen om at sikre billig varme, giver stor værdi for alle. Men når det hele foregår i rør under jorden, kan det være svært at se den værdi rent visuelt. Det eneste, der egentlig stikker op over jorden, er selve varmeværket. Det er altså den eller de bygninger, som skal formidle fjernvarmens værdi for lokalsamfundet.

Og det er en opgave, arkitekturen spiller en vigtig rolle i at løse. Når vi bygger noget, der passer ind i det omkringliggende miljø, og som lokalsamfundet kan se sig selv i, får vi en langt større lokal forankring – vores erfaring er, at det kan gøres uden den store meromkostning.

Der er altså en betydelig samfundsmæssig værdi i at indtænke arkitekturen – og ikke bare den rent funktionelle del – når du som fjernvarmeselskab skal opføre et nyt varmeværk, produktionsbygninger, lagerbygninger eller kontorbygninger.

Fjernvarmebyggeri forpligter

Og spørger du os, gælder det ikke kun, hvis varmeværket ligger midt i byen.

For uanset om varmeværket ligger på en åben mark, i et industriområde eller i udkanten af byen, er der stadig stor værdi i at designe bygningen, så den passer ind i lokalmiljøet.

I et lille land som Danmark er det svært at finde et sted, hvor andre ikke skal forholde sig til bygningens visuelle udtryk – og lige præcis fjernvarmebyggeri har en størrelse, der forpligter.

Som bygherre er det derfor dit ansvar at finde den rette balance mellem et stort byggeri, der på én og samme tid er robust, innovativt, fremtidssikret og visuelt passer ind i omgivelserne.

Det hele er i lige så høj grad forudsætninger for bæredygtigt byggeri som de materialer, der bliver brugt.