Gå til hovedindhold

Forfatter: Maria Voss

33 meter høj akkumuleringstank i Randers baner vejen for fremtidens fjernvarme

Skrevet af Maria Voss d. .

Snart rejser en 33 meter høj akkumuleringstank sig på Bronzevej i Randers.

Når den tages i brug i anden halvdel af 2026, bliver den med sine 10.000 kubikmeter første skridt mod byens fremtidige decentrale fjernvarme. I løbet af de næste mange år skal energiselskabet Verdo nemlig finde afløsere for det store kraftvarmeværk på havnen, som efter forventningen lukkes ned i 2036.

I stedet vil man etablere flere små, decentrale anlæg rundt omkring i kommunen – det første af dem på Bronzevej ved siden af den eksisterende varmecentral på grunden.

Arkikon er rådgiver på både byggeri og lokalplan på Bronzevej – og i den forbindelse har vi sikret plads til de fremtidige udvidelser, Verdo overvejer på matriklen. Går alt efter planen, vil man nemlig på et senere tidspunkt også anlægge en 60 kV transformerstation, en større elkedel og et fjernkøleanlæg.

Og netop fordi vi har været med på projektet fra starten, har vi kunnet finde plads til det hele, forklarer arkitekt Johan Grimsæth.

– Vi begyndte med at se på, hvordan grunden kunne udnyttes bedst muligt – og tegnede derefter en lokalplan med plads til udvidelser. Afstanden til de omkringliggende grunde, længden på rør, der skal føres, og pladsen, de fremtidige løsninger kræver, er noget af det, vi har kigget på, siger han og tilføjer:

–  Så selvom det ikke er givet, at alle bygninger realiseres, bestræber vi os på at fastholde et åbent og langsigtet perspektiv.

Positive reaktioner trods højden

En af de helt store udfordringer, når man placerer en akkumuleringstank i nærheden af bebyggelse, er naturligt nok højden.

Godt nok ligger Bronzevej midt i et industrikvarter – men en 33 meter høj bygning er stadig svær at overse. Ifølge Rune Skou Møller Laursen, der er Verdos projektleder på byggeriet, har reaktionerne dog været gode.

– Vi vil gerne have så høj en tank som muligt, da det gør den mere effektiv og mindre omkostningstung at opføre. Så vi overvejede da, om det kunne blive en udfordring.  Men vi har fået det løst i lokalplanen – og reaktionerne har været positive. Folk kan godt se, at den faktisk har en vigtig funktion, siger han og roser Arkikons rolle i projektet:

– Arkikon er jo branchens vanlige samarbejdspartner, som virkelig har referencerne i baghånden. De skal ikke bruge tid på at finde ud af, hvordan man designer sådan et industrianlæg eller lave krumspring, når det kommer til at tale sammen med de programmer, vi arbejder i. Så det har kørt rigtig fint, lyder det.

Decentrale anlæg kræver omtanke

Helt generelt har Verdo fokus på at udnytte deres arealer bedst muligt, når decentrale anlæg i fremtiden skal erstatte det store kraftvarmeværk.

Derfor vil man ifølge Rune Skou Møller Laursen have fokus på gøre de mange kommende anlæg så små som muligt. Også for at holde omkostningerne nede.

– Anlægsdesign og bygning skal spille sammen på en måde, så vi ikke skaber ekstra kvadratmeter. Det er forbrugerne, der betaler i sidste ende, så vi skal finde de gode løsninger, der samtidig let kan vedligeholdes, så det ikke giver yderligere omkostninger for vores forbrugere, forklarer han og suppleres af Johan Grimsæth:

– Når man bygger decentralt, som Verdo har planer om, kommer man ofte også tættere på forbrugerne. Det kræver mere omtanke, når vi skalerer ned fra de store industribygninger til mindre anlæg, der passer ind i bybilledet. Så opgaven er tredelt: at skabe noget, der både er økonomisk, effektivt og passer ind i lokalmiljøet.

Lige nu er der ikke konkrete planer på plads for de næste fjernvarmeanlæg i Randers, fortæller Rune Skou Møller Laursen.

Verdo har dog tidligere estimeret, at der udover en lang række nye produktionsanlæg bliver brug for i alt 50-100.000 kubikmeter akkumulering frem mod 2036.

Økonomichef på papiret – ingeniør i hjertet: Bo Brøgger fejrer 20 år i Arkikon

Skrevet af Maria Voss d. .

– Jeg synes, man skal fokusere på det, man er god til. For det hænger ofte sammen med det, man synes er spændende.

Gennem alle sine tyve år i Arkikon har det været tilgangen til arbejdet for Bo Brøgger.

Og for Bo er det de teknisk tunge byggeprojekter, der virkelig tænder en gnist. Som uddannet konstruktionsingeniør er det netop dér, han både har sin styrke – og sin passion.

Derfor viste det sig hurtigt at være et godt match, da Bo blev ansat i tegnestuen, der senere blev til Arkikon, i 2005. Dengang arbejdede man nemlig allerede en del med forsyningsbranchen – noget, der bestemt rimer godt på teknisk tunge byggeprojekter.

Da muligheden for at købe tegnestuen opstod i 2008, greb han chancen – side om side med nuværende CEO, Thomas Enevold.

– Jeg fandt hurtigt ud af, at jeg havde et rigtig godt samspil med Thomas. Vi havde en helt klar vision for Arkikon og et fælles ønske om at udvikle virksomheden med et øget fokus på forsyningsbranchen. Og den vision har vi fulgt sammen, fortæller Bo.

Duer ikke til kun at sidde bag skrivebordet

Konstruktionsingeniør, Partner, CFO – og certificeret statiker.

Bo Brøgger har mange kasketter på i Arkikon. Men den dag i dag ligger passionen stadig i den rolle, han startede i for 20 år siden.

– Jeg er først og fremmest ingeniør – så selvom jeg sidder med det overordnede økonomiske ansvar i Arkikon, blander jeg mig ikke i det daglige. Det er ikke det, jeg er blevet ingeniør for, siger han og tilføjer:

– Jeg kan godt lide den praktiske del af ingeniørarbejdet, og så går jeg meget op i at komme ud og snakke med vores kunder.

For Bo er kemien med kunden enormt vigtig. Derfor skal der også være det rette match med kundens kontakt i Arkikon. Nogle gange er det ham – særligt når det kommer til elsystemerne i forsyningernes byggerier, som han efterhånden har 20 års erfaring med.

– Det gør selvfølgelig, at jeg stadig sidder med fingrene nede i en masse spændende byggeprojekter i min hverdag. Og det er godt, for jeg duer ikke til kun at sidde bag skrivebordet, fortæller han.

Passion for at gøre en forskel

Siden Bo og Thomas overtog Arkikon, er virksomheden vokset markant. Mange nye kolleger med forskellige specialer er kommet til – en nødvendighed i en branche, hvor projekterne bliver stadig mere komplekse.

– Der er ikke ret mange, der kan det samme som os. Vi har samlet en stærk skare af folk, som både forstår forsyningsbranchen og kundernes behov. Vi gør en reel forskel – og det mærker jeg tydeligt på mine kollegaer. Deres engagement smitter, fordi de brænder for at skabe værdi for forsyningerne, fortæller Bo og fortsætter:

– Det er stadig små som store projekter, vi tager ind. Der er rigeligt at tage af – og også for mange til, at vi kan tage dem alle sammen. Så vi forsøger at byde ind på dem, hvor vi kan se, at vi kan gøre en forskel. Og har vi ikke selv kapaciteten, forsøger vi at skabe samarbejder på tværs, så vi kan løse de vigtige opgaver for forsyningerne.

Ansvaret er en hårfin balance

Af samme grund ser Bo også en relevans for Arkikon i fremtidens forsyningsbranche. Så længe man kan fortsætte med at få de rette mennesker og kompetencer ind.

– Vi har brug for al den erfaring, vi kan få. Forsyningsbranchen bliver mere kompleks – og jeg ser ikke udviklingen stoppe. Særligt i elsektoren, hvor jeg ser enorme opgaver forme sig – ikke bare de næste ti år, men helt ind i de næste tre årtier, fortæller han og fortsætter:

– Det er en sektor, hvor der lige nu er nogle både store og spændende problematikker i enorme skalaer. Og det er noget af det, jeg brænder mest for ved forsyningsbranchen.

Udviklingen betyder dog også, at Bo Brøgger skal være god til at slippe ansvaret, erkender han.

– Det er en hårfin balance for mig. Jeg vil stadig gerne arbejde med det, jeg synes er spændende – men man kan heller ikke tage alle opgaverne selv. Heldigvis er det også fedt at opleve den liv og glæde, der er blandt mine kollegaer på kontoret. Man kan mærke, at de brænder for projekterne, siger han og tilføjer:

– Det giver lyst til at blive hængende. Og det er præcis derfor, jeg stadig er her efter to årtier.

10 år i Arkikon: Teknisk byggeri er stadig den helt store passion for Johan

Skrevet af Maria Voss d. .

For arkitekt Johan Grimsæth starter et teknisk byggeri altid med funktionen.

Hvad skal der til, for at teknikken og maskinerne i bygningen fungerer optimalt – og hvordan skaber man samtidig en hverdag med enkle og behagelige arbejdsgange for de mennesker, der bruger den?

Det er spørgsmål, der skaber spændende udfordringer som arkitekt. Og det er netop en af grundende til, at Johan efter 10 år i Arkikon stadig har en stor passion for sit arbejde med forsyningsbranchens byggeprojekter

– For mig skal en bygning give mening hele vejen rundt – både indefra og ud. Når jeg designer tekniske bygninger, lægger jeg derfor vægt på, at hvert rum også er rart og funktionelt for de mennesker, der skal opholde sig der, fortæller han og tilføjer:

– Det sjoveste er, når man får det hele til at gå op i en højere enhed og skaber en perfekt sammenhæng mellem maskiner, bygning, mennesker og udseende.

Plads til at udforske interesserne

Johan er oprindeligt fra Bergen i Norge, men har efterhånden boet i Danmark i 16 år – lige siden han tog den sidste halvdel af sin arkitektuddannelse her.

Inden han kom til Arkikon arbejdede han med at tegne hospitaler. Allerede her fik han for alvor smag for tekniske byggerier, men da det blev tid til at prøve noget nyt, valgte han at søge udenfor Aarhus og ud til vores tegnestue ved Fornæs.

– Som arkitekter er vi trænet i at finde løsninger på komplekse problemstillinger og se de mange vinkler, der skal belyses. Så jeg havde lyst til at komme til en mindre tegnestue med lidt mere variation i hverdagen. Det fandt jeg i Arkikon – selvom der lige var et stykke ud til kontoret, lyder det.

Johans rolle i Arkikon har siden været den samme: Han designer fortsat bygninger – primært varmeværker – til forsyningsbranchen.

– Men egentlig er mit arbejde utroligt varieret. Selvom jeg er arkitekt, arbejder jeg også med både markedsføring, IT og VR. Så i Arkikon har jeg virkelig haft frihed til at udforske mine interesser. Det er nok også en af grundene til, at jeg er blevet hængende, fortæller han.

Branchen flytter sig

Arbejdsopgaverne er måske de samme – men projekternes karakter har ændret sig meget gennem de 10 år, forklarer Johan.

Arkikon er blevet større og projekterne er blevet større – men bygningerne er i mange tilfælde blevet mindre. For bare få år siden var det store biomasseværker, der hittede – i dag er det langt oftere bygninger til for eksempel varmepumpeanlæg.

– Branchen flytter sig hele tiden. Jeg oplever, at der er kommet langt mere fokus på bæredygtighed, renoveringer og på at udnytte det, man har i forvejen, siger han.

Johan er en nøgleperson på tegnestuen, når det gælder LCA og integration af bæredygtige løsninger i byggeriet. Med de stadigt stigende krav til, hvordan vi bygger, er det en stor styrke at have Johan som ekspert på området.

Og som han selv siger, går det jo godt i tråd med fjernvarmebranchens nøglerolle i at sikre, at vi bliver mere bæredygtige her i Danmark.

– Det har jeg sat pris på, lige siden jeg kom ind i branchen – og jeg håber, at fokus på bæredygtighed bliver endnu stærkere i fremtiden. Både i produktionsformerne og i selve bygningernes helhed og funktionalitet, slutter han.

Kæmpe PtX-anlæg i Kassø står på ikke bare ét – men mange solide fundamenter

Skrevet af Maria Voss d. .

I Kassø lidt udenfor Aabenraa står Danmarks første – og verdens lige nu største – kommercielle PtX-anlæg.

Anlægget er anlagt af European Energy og kan snart producere op til 42.000 tons grønt brændstof om året. Og med dets 45.000 kvadratmeter er det til at få øje på i omgivelserne.

En stor del af teknikken står frit, mens andet er gemt væk i mindre bygninger. Men det, der sikrer at PtX-anlægget i Kassø bliver stående i de næste mange år, er ikke så let at spotte: Fundamentet.

Naturligt nok er det lige dét, vi bider mærke i. I Arkikon har vi nemlig været rådgiver på den del af projektet og har tegnet, dimensioneret og beregnet alt, der er støbt i beton ved Kassø – det meste under, men også en smule over jorden.

Fundament i flertal

Og egentlig er det forkert at tale om fundament i ental. For de mange processer, der foregår på et PtX-anlæg, kræver separate bygninger og områder fordelt ud over hele anlæggets areal. Til forskel fra de forsyningsbyggerier, vi oftest arbejder på, kræver det ikke bare ét, men mange fundamenter spredt ud over flere hektar.

Alt fra elektrolysebygning og kompressorbygning til varmepumpeanlæg og reaktortårn står på hvert deres støbte fundament. Noget, der gjorde arbejdet på PtX-anlægget både og unikt og langt mere kompliceret, forklarer vores konstruktionsingeniør, Emil Nørremose:

– Jo mere, man spreder arbejdet med at støbe fundament ud, jo mere er der at tage højde for. Først og fremmest skal fundamenternes bæreevne jo være tilstrækkelig til det, der skal placeres ovenpå. For os kræver det en tæt dialog om laster med bygherrens leverandør til både stål, maskiner, komponenter og alt andet teknik, siger han og fortsætter:

– Der skal en del koordinering til, for der er virkelig mange fundamenter spredt ud på et stort område, sammenlignet med andre byggerier. Så det kræver grundige undersøgelser af plads, afstand og det, der kan ligge i jorden i forvejen såsom kloak og dræn.

Omstillingsparathed var nøglen

Arbejdet med at lægge fundamentet til PtX-anlægget i Kassø har været en løbende proces, da hver funktion på anlægget havde sin egen lokation.

Og det krævede omstillingsparathed, da vi løbende fik mere præcise tal ind for belastningerne, som gjorde, at vi i sidste ende tæt på fordoblede mængden af beton, der skulle bruge.

– Som ingeniør er det bare en del af hverdagen, at man skal kunne sadle om. I det her projekt har det været nødvendigt, fordi hver lokation har stillet nye krav til blandt andet bygningsfundament og fundament til rørbroer, fortæller Emil Nørremose og tilføjer:

– Og når så mange funktioner skal spille sammen i ét anlæg, er det bare nødvendigt at arbejde lidt mere i moduler, som vi har gjort i Kassø.

PtX-anlægget i Kassø blev officielt indviet i maj 2025 – og bevæger sig nu mod den fulde kapacitet.

Nyt vandværk i Varde: Blik for fremtiden og bæredygtige løsninger

Skrevet af Maria Voss d. .

Et byggeri med stor betydning

Drikkevand til 17.000 husstande.

Så meget strømmer der hver dag ud fra det nye vandværk i Varde Kommune. Men for bygherren, DIN Forsyning, har det været en lang kamp at nå dertil.

Det har nemlig taget hele 25 år at finde drikkevand til kommunen. I sidste ende lykkedes det dog – under en landmands mark i Vittarp lidt uden for Varde by.

Det nye vandværk har med andre ord fået en enorm betydning for byen. Det skulle byggeriet selvfølgelig også afspejle – på én og samme tid med, at det skulle passe ind i de lokale, landlige omgivelser.

Og det var ikke mindst et krav fra bygherren, at bæredygtige løsninger og materialer blev tænkt ind i byggeriet. Uden at gå på kompromis med de funktionskrav, der er til et teknisk byggeri som et vandværk.

Som rådgiver for bygningsentreprisen var vores rolle i Arkikon at sikre, at de mange visioner og ønsker blev forenet i ét funktionelt byggeri.

Materialevalg følger funktionen

En af de helt store opgaver i projektet var at vælge de rette materialer. For industribyggerier som et vandværk stiller nogle strenge krav til materialernes holdbarhed.

Derfor valgte vi primært at tænke de bæredygtige løsninger ind i vandværkets bærende konstruktioner, fortæller vores konstruktionsingeniør, Nikolaj Riisberg Mikkelsen:

– Vandværkets funktion kommer i første række, for bygningen skal fungere i hverdagen og holde i de næste mange år. Derfor giver både materialer og indretning frihed for andre anvendelser i fremtiden. Og derfor har vi valgt holdbare materialer hvor funktionen kræver det, forklarer han og fortsætter:

– Det er jo særligt på de indvendige overflader som gulve og vægge, hvor man virkelig slider på materialet. Til gengæld har vi arbejdet med mere bæredygtige løsninger i de bærende konstruktioner ved at bruge organiske materialer der, hvor vi kunne.

Det samme er tilfældet med isoleringen, som er holdt i biobaserede materialer. Undervejs har vi leveret LCA’er på materialerne, så bygherren også kan dokumentere, at bæredygtigheden er tænkt ind.

– Vores gennemgående tilgang har været at anvende materialer der, hvor deres gode egenskaber udnyttes bedst. Ved for eksempel at bruge stålkonstruktion får vi en solid hovedkonstruktion – og det giver os mere frihed til at anvende træ i tag- og vægkonstruktioner, påpeger Nikolaj Riisberg Mikkelsen.

Unik, fugttransporterende løsning

Nok er de organiske materialer i Varde Vandværks konstruktion mere bæredygtige. Til gengæld gør de bygningen mere sårbar overfor fugt.

Og da et vandværk er koldt hele året rundt, er der en langt større risiko for fugtophobning inde i bygningen, når udetemperaturerne begynder at stige. Det skaber en omvendt situation og et anderledes dugpunkt sammenlignet med de fleste andre bygninger, forklarer Nikolaj Riisberg Mikkelsen:

– Det er selvfølgelig en udfordring, når træet spiller en hovedrolle. Men vi fik løst problemet ved at skabe en konstruktion, som er åben og fugttransporterende. Den har fået to særlige membraner, så den dug, der dannes, kan transporteres ud i det fri gennem konstruktionen, siger han og tilføjer:

– Det krævede en grundig analyse og udførelse, som vi har brugt meget tid på. Det skal gøres rigtigt fra starten – også så de udførende er med på, hvorfor vi gør tingene på en anden måde, end de er vant til.

En tilfreds bygherre

Under hele projektet har vi haft et tæt samarbejde med totalentreprenør Vand og Teknik, som fortæller, at DIN Forsyning er meget godt tilfredse med det endelige resultat.

– Det er meget begrænset, hvad vi har fået ind af mangler. Vi er sammen med Arkikon kommet godt i mål med implementeringen af de krav, der var til bæredygtighed i projektet, fortæller Vand og Tekniks projektleder Flemming Vorup og fortsætter:

– Hele den overordnede dimensionering af både træ, stål og betonkonstruktion, som Arkikon har stået for, er blevet løst på en god måde – og vi har fået meget kompetent rådgivning undervejs. Vi havde dem jo allerede med inde over tilbudsfasen, så det var et naturligt valg også at have dem med til at gennemføre opgaven.

Bygget efter omgivelserne

Rent visuelt trækker Varde Vandværk i høj grad på de landlige omgivelser, det er placeret i.

Men mens sadeltagsbygningen beklædt med traditionelle stålplader integreres godt i områdets øvrige bebyggelser, når det kommer til både form, materiale og størrelse, viser den hurtigt, at den er noget andet, forklarer vores arkitekt Johan Grimsæth:

– Vi har sørget for, at træet kommer til syne, samtidig med at der er kig ind til teknikken, så man får øje på, at bygningen har en vigtig funktion. Bygningens form og volumen henviser til en lade med to siloer – men det er med det samme tydeligt, at det er noget mere markant, der står på marken, fortæller han og tilføjer:

– Vi har valgt at bevare den eksisterende beplantning så godt som muligt, og tilføje mere, så bygningen kommer til at ligge i naturlige, grønne omgivelser. Vi lader naturen stå uberørt og leder samtidig alt regnvand til bassiner på grunden – alt sammen for at booste biodiversiteten, så området omkring vandværket kan være levested for masser af dyreliv.

I april 2025 kunne Varde Vandværk endelig blive taget i brug – lige knap to år efter at første spadestik blev taget.

Varde Vandværk - Arkikon

Varde Vandværk

Skrevet af Maria Voss d. .

Et markant vandværk med rødder i landskabet

Varde Vandværk leverer nu rent drikkevand til 17.000 husstande – kulminationen på 25 års søgen efter en ny vandkilde. Under en mark i Vittarp fandt DIN Forsyning vandet, og ønsket om et byggeri, der både kunne afspejle vandværkets betydning og falde naturligt ind i det landlige miljø, blev til virkelighed.

Som rådgiver for bygningsentreprisen har Arkikon forenet bæredygtige visioner med de høje tekniske krav, der følger med et vandværk. De bærende konstruktioner er udført i organiske, biobaserede materialer, mens gulve og vægge er skabt til at modstå mange års slid. En særlig fugttransporterende opbygning med to membraner beskytter de organiske dele i det kolde og fugtige miljø.

Undervejs har vi leveret LCA’er på materialerne, så bygherren også kan dokumentere, at bæredygtigheden er tænkt ind.

En bygning med ansvarligt design, hvor LCA er integreret fra projektets begyndelse

Bygningens form og materialevalg trækker tydelige referencer til områdets lader – med sadeltag, stålplader og synligt træ. Store kig til teknikken understreger bygningens funktion, mens bevaret og nyplantet beplantning samt regnvandsbassiner styrker biodiversiteten. Resultatet er et driftssikkert og tidløst vandværk, der er skabt til at fungere i dag – og langt ind i fremtiden.

Læs mere

Et byggeri med stor betydning

Drikkevand til 17.000 husstande.

Så meget strømmer der hver dag ud fra det nye vandværk i Varde Kommune. Men for bygherren, DIN Forsyning, har det været en lang kamp at nå dertil.

Det har nemlig taget hele 25 år at finde drikkevand til kommunen. I sidste ende lykkedes det dog – under en landmands mark i Vittarp lidt uden for Varde by.

Det nye vandværk har med andre ord fået en enorm betydning for byen. Det skulle byggeriet selvfølgelig også afspejle – på én og samme tid med, at det skulle passe ind i de lokale, landlige omgivelser.

Og det var ikke mindst et krav fra bygherren, at bæredygtige løsninger og materialer blev tænkt ind i byggeriet. Uden at gå på kompromis med de funktionskrav, der er til et teknisk byggeri som et vandværk.

Som rådgiver for bygningsentreprisen var vores rolle i Arkikon at sikre, at de mange visioner og ønsker blev forenet i ét funktionelt byggeri.

Materialevalg følger funktionen

En af de helt store opgaver i projektet var at vælge de rette materialer. For industribyggerier som et vandværk stiller nogle strenge krav til materialernes holdbarhed.

Derfor valgte vi primært at tænke de bæredygtige løsninger ind i vandværkets bærende konstruktioner, fortæller vores konstruktionsingeniør, Nikolaj Riisberg Mikkelsen:

– Vandværkets funktion kommer i første række, for bygningen skal fungere i hverdagen og holde i de næste mange år. Derfor giver både materialer og indretning frihed for andre anvendelser i fremtiden. Og derfor har vi valgt holdbare materialer hvor funktionen kræver det, forklarer han og fortsætter:

– Det er jo særligt på de indvendige overflader som gulve og vægge, hvor man virkelig slider på materialet. Til gengæld har vi arbejdet med mere bæredygtige løsninger i de bærende konstruktioner ved at bruge organiske materialer der, hvor vi kunne.

Det samme er tilfældet med isoleringen, som er holdt i biobaserede materialer. Undervejs har vi leveret LCA’er på materialerne, så bygherren også kan dokumentere, at bæredygtigheden er tænkt ind.

– Vores gennemgående tilgang har været at anvende materialer der, hvor deres gode egenskaber udnyttes bedst. Ved for eksempel at bruge stålkonstruktion får vi en solid hovedkonstruktion – og det giver os mere frihed til at anvende træ i tag- og vægkonstruktioner, påpeger Nikolaj Riisberg Mikkelsen.

Unik, fugttransporterende løsning

Nok er de organiske materialer i Varde Vandværks konstruktion mere bæredygtige. Til gengæld gør de bygningen mere sårbar overfor fugt.

Og da et vandværk er koldt hele året rundt, er der en langt større risiko for fugtophobning inde i bygningen, når udetemperaturerne begynder at stige. Det skaber en omvendt situation og et anderledes dugpunkt sammenlignet med de fleste andre bygninger, forklarer Nikolaj Riisberg Mikkelsen:

– Det er selvfølgelig en udfordring, når træet spiller en hovedrolle. Men vi fik løst problemet ved at skabe en konstruktion, som er åben og fugttransporterende. Den har fået to særlige membraner, så den dug, der dannes, kan transporteres ud i det fri gennem konstruktionen, siger han og tilføjer:

– Det krævede en grundig analyse og udførelse, som vi har brugt meget tid på. Det skal gøres rigtigt fra starten – også så de udførende er med på, hvorfor vi gør tingene på en anden måde, end de er vant til.

En tilfreds bygherre

Under hele projektet har vi haft et tæt samarbejde med totalentreprenør Vand og Teknik, som fortæller, at DIN Forsyning er meget godt tilfredse med det endelige resultat.

– Det er meget begrænset, hvad vi har fået ind af mangler. Vi er sammen med Arkikon kommet godt i mål med implementeringen af de krav, der var til bæredygtighed i projektet, fortæller Vand og Tekniks projektleder Flemming Vorup og fortsætter:

– Hele den overordnede dimensionering af både træ, stål og betonkonstruktion, som Arkikon har stået for, er blevet løst på en god måde – og vi har fået meget kompetent rådgivning undervejs. Vi havde dem jo allerede med inde over tilbudsfasen, så det var et naturligt valg også at have dem med til at gennemføre opgaven.

Bygget efter omgivelserne

Rent visuelt trækker Varde Vandværk i høj grad på de landlige omgivelser, det er placeret i.

Men mens sadeltagsbygningen beklædt med traditionelle stålplader integreres godt i områdets øvrige bebyggelser, når det kommer til både form, materiale og størrelse, viser den hurtigt, at den er noget andet, forklarer vores arkitekt Johan Grimsæth:

– Vi har sørget for, at træet kommer til syne, samtidig med at der er kig ind til teknikken, så man får øje på, at bygningen har en vigtig funktion. Bygningens form og volumen henviser til en lade med to siloer – men det er med det samme tydeligt, at det er noget mere markant, der står på marken, fortæller han og tilføjer:

– Vi har valgt at bevare den eksisterende beplantning så godt som muligt, og tilføje mere, så bygningen kommer til at ligge i naturlige, grønne omgivelser. Vi lader naturen stå uberørt og leder samtidig alt regnvand til bassiner på grunden – alt sammen for at booste biodiversiteten, så området omkring vandværket kan være levested for masser af dyreliv.

I april 2025 kunne Varde Vandværk endelig blive taget i brug – lige knap to år efter at første spadestik blev taget.

 

Haslev Varmeværk

Rejsegilde i Haslev

Skrevet af Maria Voss d. .

Der er efterhånden kommet lidt højde på Haslev Fjernvarmes helt nye flisværk og administrationsbygning.

Og i fredags rundede vi så endelig en vigtig milepæl – der blev holdt rejsegilde for byggeriet i Haslev. Efter mange måneders intenst arbejde på byggeriet er det jo helt oplagt at stoppe op og fejre, at vi nu nærmer os et færdigt varmeværk – i hvert fald udenpå.

Allerede i starten af 2026 afleverer vi byggeriet – og det nye varmeværk i Haslev sættes officielt i drift i slutningen af 2026, hvor det skal sikre fjernvarme til godt 2.500 kunder byen.

Vi er selvfølgelig stolte over at bidrage til projektet som totalrådgiver og byggeleder. Alt fra arkitektur, ingeniør- og konstruktørarbejdet til VVS, ventilation og el sidder vi med.

Med andre ord er vi med til at sikre, at det nye flisværk både står på et solidt fundament, fungerer godt i hverdagen for Haslev Fjernvarme – og ikke mindst passer godt ind i omgivelserne.

Igennem hele projektet har vi haft et fantastisk samarbejde med hovedentreprenør Østermark Entreprenørforretning – tusind tak for det.

Nu ser vi sådan set bare frem til at aflevere byggeriet, og til at det bliver taget i brug til næste år.

Den bæredygtige tilgang i byggeri er kommet for at blive

Skrevet af Maria Voss d. .

– Jeg ser en del lavthængende frugter i energi- og forsyningsbranchen, når det kommer til at bygge mere bæredygtigt.

– Og hvis vi skal plukke dem, kræver det egentlig ikke, at vi bygger mindre funktionelt eller mindre arkitektonisk. Det gælder nærmere om at ændre tilgangen til, hvordan vi bygger.

Sådan lyder vurderingen fra vores direktør, Thomas Enevold. Han har været certificeret rådgiver i bæredygtigt byggeri igennem efterhånden tre år – og derfor har han også en bred forståelse for bæredygtighedstankegangen.

Den udnytter han særligt, når han indtager rollen som bygherrerådgiver i branchens projekter – men selvfølgelig også til at brede interessen og forståelsen for bæredygtigt byggeri ud i resten af Arkikon.

Og begge dele er lige præcis der, han gerne vil gøre en forskel som direktør, fortæller han.

– I min funktion er det i høj grad et spørgsmål om at være med i de indledende snakke om et byggeprojekt, fordi jeg har en god ide om, hvordan vi styrer mod et mere bæredygtigt byggeri, forklarer han og fortsætter:

– Det er netop den del af projekterne, jeg gerne vil være med til. Det er fedt at finde løsninger, der både giver mening i en miljømæssig, økonomisk og social sammenhæng. Og jeg synes, det er skidespændende at komme lidt tilbage til, hvordan vi plejede at bruge de materialer, vi har ved hånden.

Bæredygtig tilgang betaler sig

Selvom han er vant til at male med den brede pensel, når han rådgiver bygherrerne i energi- og forsyningsbranchen, ligger Thomas’ interesse på mange måder også i det helt snævre materialenørderi.

Begge hans drenge har gået på arkitektskolen, og igennem dem har han på ny fået øjnene op for gamle materialer og byggerier, fortæller han:

– Tankesættet om hele tiden at bygge nyt – det er på vej væk. Jeg kan tydeligt mærke det på de unge arkitekter. Og i forsyningsbranchen er det jo den helt rigtige vej frem. Vi har så mange gamle industribygninger, som vi kan renovere og bruge til nye forsyningsanlæg, siger han og fortsætter:

– Det kræver bare den rette tilgang til materialitet, arkitektur og funktion. Og så kan det godt være, at prisen bliver en smule højere. Men det giver sig altså også udtryk i bygningens værdi, når den står færdig – både rent økonomisk, men også funktionelt og socialt i forhold til lokalområdet. Alt det er en del af bæredygtighedstankegangen.

Det går én vej med kundernes krav

Heldigvis oplever Thomas, at det ikke kun er ham, der har fået øjnene op for en mere bæredygtig tilgang til byggeri.

Og selvom kunderne måske ikke helt deler hans passion for kalk, ler og strå, kan mindre også gøre det:

– Alle er jo interesserede i at arbejde bæredygtigt, når det giver mening. Jeg oplever helt klart en øget interesse fra vores kunder, selvom de ikke er begyndt at stille krav til konkrete bæredygtighedscertifikater endnu. Men jeg forventer kun, det går én vej med kravene – særligt i energi- og forsyningsbranchen, fortæller han og fortsætter:

– Der er ikke noget at sige til, at vores kunder måske til tider føler sig lidt på udebane, når det kommer til bæredygtigt byggeri. Og her er det jo i høj grad vores opgave som rådgiver at hjælpe dem til at forstå, hvad det går ud på, og hvordan vi kan arbejde med det på en fornuftig måde.

bæredygtige løsninger, bæredygtigt byggeri

Bæredygtigt byggeri kræver blik for helheden

Skrevet af Maria Voss d. .

Arbejdet med bæredygtigt byggeri i energi- og forsyningsbranchen handler både om at dykke ned i detaljerne – og om at have helhedsblikket på projektet lige fra starten.

Når du vælger os som rådgiver i dit byggeprojekt kan du forvente, at vi favner begge dele.

Både materialenørderiet og overblikket fra helikopteren over alle de samarbejdspartnere, som har indflydelse på det endelige resultat.

Det sidste står blandt andet vores tekniske chef og partner René Levinsen Rasmussen for. Han er netop blevet Certificeret Bæredygtighedsleder – og han fortæller, at uddannelsen har givet ham en helt ny bevidsthed om nuancerne i arbejdet med bæredygtighed.

Noget af det, han særligt er blevet opmærksom på, er hele tilgangen til byggeprojekterne. Ifølge ham er det en forandringsproces for både os i Arkikon og forsyningsselskaberne, når man vil arbejde med mere bæredygtige løsninger.

– Hver gang, vi tager et valg i byggeriet, må vi have bæredygtigheden for øje. Hvilken indflydelse har valget på det færdige byggeri, vi står med til sidst? Det er noget, vi må tænke ind fra starten, fremfor at det er noget, som kommer ind, når vi skal til at stikke spaden i jorden, siger han og tilføjer:

– På den måde vil vi gerne være med til at forandre den måde, bygherrerne tænker byggeriet på, når de kommer med projekterne. Det er ikke nødvendigvis fordi, det skal være dyrere. Det er et spørgsmål om at tage de rette valg.

Handler også om at lede kollegaerne

For René handler bæredygtighedsledelse ikke bare om at styre et byggeprojekt i den rigtige retning.

Det handler også om at hjælpe resten af organisationen til at arbejde på nye måder for at skabe bæredygtige løsninger. Og det kræver en bevidsthed om, hvor vi i Arkikon har vores begrænsninger i dag – og hvordan vi henter nye kompetencer ind for at få dem dækket, siger han.

– Jeg forestiller mig, at jeg kommer til at bruge den viden, jeg har fået, til at hjælpe mine kollegaer med at håndtere arbejdet med bæredygtige løsninger, give dem en forståelse for, hvad de kan indebære, og hvordan de på bedst mulig vis kan guide vores bygherrer igennem det, fortæller han og tilføjer:

– Sammen med vores kunder skal vi have slået fast, hvad ambitionen er – for arbejdet med bæredygtighed kan både være omfangsrigt og på et minimum.

Det vigtigste er at tage stilling

Uanset omfanget bør man i energi- og forsyningsbranchen altid tage stilling til bæredygtigheden i sit byggeprojekt, mener René.

Med branchens vigtige samfundsrolle følger der nemlig også en vis forpligtelse, lyder hans argument. Og han oplever da også, at flere og flere selskaber af netop den grund er blevet mere opmærksomme på de muligheder, der ligger i at fokusere på bæredygtige løsninger.

– Det er jo en form for halvoffentlig branche med byggerier, som vi alle sammen i en vis forstand bruger. Derfor er det også helt oplagt, at man går forrest med byggeprojekter, der er mere inkluderende og tænker bæredygtigheden ind, siger han og tilføjer:

– Bæredygtighed er jo ikke bare et spørgsmål om materialer, energiforbrug og CO2-udledning. Det handler også om at bygge noget, der fungerer i hverdagen og er forandringsparat, så det er sikret til fremtiden.

bæredygtige løsninger, bæredygtigt byggeri

Beredskabsstationen i Hornslet er indviet: Bedre faciliteter på mindre plads

Skrevet af Maria Voss d. .

Hornslet har fået en helt ny brand- og redningsstation.

Eller, ny er den jo egentlig ikke helt. For den har stået der siden 1979.

Men for et par år siden stod det klart, at stationen ikke længere kunne understøtte de behov, brand- og ambulancetjenesten i Syddjurs Kommune havde.

Det, der startede med at være en simpel udvidelse af stationens porte til brandbiler, endte derfor hurtigt med at blive til en gennemgribende renovering og modernisering af hele bygningen.

Vi har tegnet og projekteret projektet fra start til slut – og har stået for både projekt- og byggeledelse. Derfor kunne vi ikke undgå at være en smule stolte, da den nye station officielt blev indviet den 14. maj.

Godt flow i bygningen

Er man kørt forbi stationen i Hornslet, før vi gik i gang med renoveringen, vil man nok bemærke, at der mangler noget i dag.

Vi har nemlig fjernet hele overetagen. Simpelthen fordi den del af bygningen ikke var sund længere.

Og det førte helt naturligt en udfordring med sig – for hvordan får man skabt de rette rammer for både brandfolk og ambulancereddernes arbejde på endnu mindre plads, end de havde før?

Vi fik skabt en sammenhæng mellem stationens vigtige velfærdsfaciliteter og udrykningskøretøjerne – og udnyttet en gammel garage, der ikke længere blev brugt.

– Det handlede om at skabe et godt flow i bygningen, så den fungerer til sit formål. Fra hvert rum kan man derfor hurtigt komme ud på det, vi kalder ’indsatsruten’, som fører direkte ud til brandbiler i den ene ende og ambulance i den anden, forklarer vores arkitekt, Ulla Rosenlund Knudsen, og fortsætter:

– Alt fra soverum og omklædningsfaciliter til mødelokaler, køkken og opholdsrum – det har vi placeret centralt i bygningen, så man hele tiden hurtigt kan komme ud til bilen, hvis der skal rykkes ud.

Meget tilfredse brugere

En del af det visuelle udtryk i byggeriet fokuserer på bygningens historie og fortælling med ’rulleskift’ i de gamle teglfacader, hvor der er sket ændringer – herunder den nye murkrone, forklarer Ulla Rosenlund Knudsen.

– Vi har på den måde arbejdet med en synergi mellem eksisterende og nyt – og facaderne med porte til redningskøretøjer, som oprindeligt ikke var i tegl, har fået et nyt, diskret udtryk, som komplementerer de eksisterende teglfacader, siger hun.

Overordnet har vi gennem hele projektet tænkt i bæredygtige løsninger og i at udnytte kvaliteterne fra det eksisterende byggeri

De gode materialer og konstruktioner har vi bevaret – og suppleret med bygningsdele, som både komplementerer det eksisterende, men også moderniserer og kvalitetssikrer bygningen.

Samme oplevelse har bygherren også haft, siger bygningskonstruktør i Syddjurs Kommune, Heidi Scott Lundby.

– Bygningen fremstår i dag flot, brugbar og moderne – og alle faciliteterne er blevet tilpasset til brugerne, så deres arbejdsmiljøforhold er opfyldt, siger hun og fortsætter:

– Samarbejdet med Arkikon har været supergodt, og brugerne er meget tilfredse med resultatet.