Gå til hovedindhold

Forfatter: Maria Voss

Varde Vandværk - Arkikon

Varde Vandværk

Skrevet af Maria Voss d. .

Et markant vandværk med rødder i landskabet

Varde Vandværk leverer nu rent drikkevand til 17.000 husstande – kulminationen på 25 års søgen efter en ny vandkilde. Under en mark i Vittarp fandt DIN Forsyning vandet, og ønsket om et byggeri, der både kunne afspejle vandværkets betydning og falde naturligt ind i det landlige miljø, blev til virkelighed.

Som rådgiver for bygningsentreprisen har Arkikon forenet bæredygtige visioner med de høje tekniske krav, der følger med et vandværk. De bærende konstruktioner er udført i organiske, biobaserede materialer, mens gulve og vægge er skabt til at modstå mange års slid. En særlig fugttransporterende opbygning med to membraner beskytter de organiske dele i det kolde og fugtige miljø.

Undervejs har vi leveret LCA’er på materialerne, så bygherren også kan dokumentere, at bæredygtigheden er tænkt ind.

En bygning med ansvarligt design, hvor LCA er integreret fra projektets begyndelse

Bygningens form og materialevalg trækker tydelige referencer til områdets lader – med sadeltag, stålplader og synligt træ. Store kig til teknikken understreger bygningens funktion, mens bevaret og nyplantet beplantning samt regnvandsbassiner styrker biodiversiteten. Resultatet er et driftssikkert og tidløst vandværk, der er skabt til at fungere i dag – og langt ind i fremtiden.

Læs mere

Et byggeri med stor betydning

Drikkevand til 17.000 husstande.

Så meget strømmer der hver dag ud fra det nye vandværk i Varde Kommune. Men for bygherren, DIN Forsyning, har det været en lang kamp at nå dertil.

Det har nemlig taget hele 25 år at finde drikkevand til kommunen. I sidste ende lykkedes det dog – under en landmands mark i Vittarp lidt uden for Varde by.

Det nye vandværk har med andre ord fået en enorm betydning for byen. Det skulle byggeriet selvfølgelig også afspejle – på én og samme tid med, at det skulle passe ind i de lokale, landlige omgivelser.

Og det var ikke mindst et krav fra bygherren, at bæredygtige løsninger og materialer blev tænkt ind i byggeriet. Uden at gå på kompromis med de funktionskrav, der er til et teknisk byggeri som et vandværk.

Som rådgiver for bygningsentreprisen var vores rolle i Arkikon at sikre, at de mange visioner og ønsker blev forenet i ét funktionelt byggeri.

Materialevalg følger funktionen

En af de helt store opgaver i projektet var at vælge de rette materialer. For industribyggerier som et vandværk stiller nogle strenge krav til materialernes holdbarhed.

Derfor valgte vi primært at tænke de bæredygtige løsninger ind i vandværkets bærende konstruktioner, fortæller vores konstruktionsingeniør, Nikolaj Riisberg Mikkelsen:

– Vandværkets funktion kommer i første række, for bygningen skal fungere i hverdagen og holde i de næste mange år. Derfor giver både materialer og indretning frihed for andre anvendelser i fremtiden. Og derfor har vi valgt holdbare materialer hvor funktionen kræver det, forklarer han og fortsætter:

– Det er jo særligt på de indvendige overflader som gulve og vægge, hvor man virkelig slider på materialet. Til gengæld har vi arbejdet med mere bæredygtige løsninger i de bærende konstruktioner ved at bruge organiske materialer der, hvor vi kunne.

Det samme er tilfældet med isoleringen, som er holdt i biobaserede materialer. Undervejs har vi leveret LCA’er på materialerne, så bygherren også kan dokumentere, at bæredygtigheden er tænkt ind.

– Vores gennemgående tilgang har været at anvende materialer der, hvor deres gode egenskaber udnyttes bedst. Ved for eksempel at bruge stålkonstruktion får vi en solid hovedkonstruktion – og det giver os mere frihed til at anvende træ i tag- og vægkonstruktioner, påpeger Nikolaj Riisberg Mikkelsen.

Unik, fugttransporterende løsning

Nok er de organiske materialer i Varde Vandværks konstruktion mere bæredygtige. Til gengæld gør de bygningen mere sårbar overfor fugt.

Og da et vandværk er koldt hele året rundt, er der en langt større risiko for fugtophobning inde i bygningen, når udetemperaturerne begynder at stige. Det skaber en omvendt situation og et anderledes dugpunkt sammenlignet med de fleste andre bygninger, forklarer Nikolaj Riisberg Mikkelsen:

– Det er selvfølgelig en udfordring, når træet spiller en hovedrolle. Men vi fik løst problemet ved at skabe en konstruktion, som er åben og fugttransporterende. Den har fået to særlige membraner, så den dug, der dannes, kan transporteres ud i det fri gennem konstruktionen, siger han og tilføjer:

– Det krævede en grundig analyse og udførelse, som vi har brugt meget tid på. Det skal gøres rigtigt fra starten – også så de udførende er med på, hvorfor vi gør tingene på en anden måde, end de er vant til.

En tilfreds bygherre

Under hele projektet har vi haft et tæt samarbejde med totalentreprenør Vand og Teknik, som fortæller, at DIN Forsyning er meget godt tilfredse med det endelige resultat.

– Det er meget begrænset, hvad vi har fået ind af mangler. Vi er sammen med Arkikon kommet godt i mål med implementeringen af de krav, der var til bæredygtighed i projektet, fortæller Vand og Tekniks projektleder Flemming Vorup og fortsætter:

– Hele den overordnede dimensionering af både træ, stål og betonkonstruktion, som Arkikon har stået for, er blevet løst på en god måde – og vi har fået meget kompetent rådgivning undervejs. Vi havde dem jo allerede med inde over tilbudsfasen, så det var et naturligt valg også at have dem med til at gennemføre opgaven.

Bygget efter omgivelserne

Rent visuelt trækker Varde Vandværk i høj grad på de landlige omgivelser, det er placeret i.

Men mens sadeltagsbygningen beklædt med traditionelle stålplader integreres godt i områdets øvrige bebyggelser, når det kommer til både form, materiale og størrelse, viser den hurtigt, at den er noget andet, forklarer vores arkitekt Johan Grimsæth:

– Vi har sørget for, at træet kommer til syne, samtidig med at der er kig ind til teknikken, så man får øje på, at bygningen har en vigtig funktion. Bygningens form og volumen henviser til en lade med to siloer – men det er med det samme tydeligt, at det er noget mere markant, der står på marken, fortæller han og tilføjer:

– Vi har valgt at bevare den eksisterende beplantning så godt som muligt, og tilføje mere, så bygningen kommer til at ligge i naturlige, grønne omgivelser. Vi lader naturen stå uberørt og leder samtidig alt regnvand til bassiner på grunden – alt sammen for at booste biodiversiteten, så området omkring vandværket kan være levested for masser af dyreliv.

I april 2025 kunne Varde Vandværk endelig blive taget i brug – lige knap to år efter at første spadestik blev taget.

 

Haslev Varmeværk

Rejsegilde i Haslev

Skrevet af Maria Voss d. .

Der er efterhånden kommet lidt højde på Haslev Fjernvarmes helt nye flisværk og administrationsbygning.

Og i fredags rundede vi så endelig en vigtig milepæl – der blev holdt rejsegilde for byggeriet i Haslev. Efter mange måneders intenst arbejde på byggeriet er det jo helt oplagt at stoppe op og fejre, at vi nu nærmer os et færdigt varmeværk – i hvert fald udenpå.

Allerede i starten af 2026 afleverer vi byggeriet – og det nye varmeværk i Haslev sættes officielt i drift i slutningen af 2026, hvor det skal sikre fjernvarme til godt 2.500 kunder byen.

Vi er selvfølgelig stolte over at bidrage til projektet som totalrådgiver og byggeleder. Alt fra arkitektur, ingeniør- og konstruktørarbejdet til VVS, ventilation og el sidder vi med.

Med andre ord er vi med til at sikre, at det nye flisværk både står på et solidt fundament, fungerer godt i hverdagen for Haslev Fjernvarme – og ikke mindst passer godt ind i omgivelserne.

Igennem hele projektet har vi haft et fantastisk samarbejde med hovedentreprenør Østermark Entreprenørforretning – tusind tak for det.

Nu ser vi sådan set bare frem til at aflevere byggeriet, og til at det bliver taget i brug til næste år.

Den bæredygtige tilgang i byggeri er kommet for at blive

Skrevet af Maria Voss d. .

– Jeg ser en del lavthængende frugter i energi- og forsyningsbranchen, når det kommer til at bygge mere bæredygtigt.

– Og hvis vi skal plukke dem, kræver det egentlig ikke, at vi bygger mindre funktionelt eller mindre arkitektonisk. Det gælder nærmere om at ændre tilgangen til, hvordan vi bygger.

Sådan lyder vurderingen fra vores direktør, Thomas Enevold. Han har været certificeret rådgiver i bæredygtigt byggeri igennem efterhånden tre år – og derfor har han også en bred forståelse for bæredygtighedstankegangen.

Den udnytter han særligt, når han indtager rollen som bygherrerådgiver i branchens projekter – men selvfølgelig også til at brede interessen og forståelsen for bæredygtigt byggeri ud i resten af Arkikon.

Og begge dele er lige præcis der, han gerne vil gøre en forskel som direktør, fortæller han.

– I min funktion er det i høj grad et spørgsmål om at være med i de indledende snakke om et byggeprojekt, fordi jeg har en god ide om, hvordan vi styrer mod et mere bæredygtigt byggeri, forklarer han og fortsætter:

– Det er netop den del af projekterne, jeg gerne vil være med til. Det er fedt at finde løsninger, der både giver mening i en miljømæssig, økonomisk og social sammenhæng. Og jeg synes, det er skidespændende at komme lidt tilbage til, hvordan vi plejede at bruge de materialer, vi har ved hånden.

Bæredygtig tilgang betaler sig

Selvom han er vant til at male med den brede pensel, når han rådgiver bygherrerne i energi- og forsyningsbranchen, ligger Thomas’ interesse på mange måder også i det helt snævre materialenørderi.

Begge hans drenge har gået på arkitektskolen, og igennem dem har han på ny fået øjnene op for gamle materialer og byggerier, fortæller han:

– Tankesættet om hele tiden at bygge nyt – det er på vej væk. Jeg kan tydeligt mærke det på de unge arkitekter. Og i forsyningsbranchen er det jo den helt rigtige vej frem. Vi har så mange gamle industribygninger, som vi kan renovere og bruge til nye forsyningsanlæg, siger han og fortsætter:

– Det kræver bare den rette tilgang til materialitet, arkitektur og funktion. Og så kan det godt være, at prisen bliver en smule højere. Men det giver sig altså også udtryk i bygningens værdi, når den står færdig – både rent økonomisk, men også funktionelt og socialt i forhold til lokalområdet. Alt det er en del af bæredygtighedstankegangen.

Det går én vej med kundernes krav

Heldigvis oplever Thomas, at det ikke kun er ham, der har fået øjnene op for en mere bæredygtig tilgang til byggeri.

Og selvom kunderne måske ikke helt deler hans passion for kalk, ler og strå, kan mindre også gøre det:

– Alle er jo interesserede i at arbejde bæredygtigt, når det giver mening. Jeg oplever helt klart en øget interesse fra vores kunder, selvom de ikke er begyndt at stille krav til konkrete bæredygtighedscertifikater endnu. Men jeg forventer kun, det går én vej med kravene – særligt i energi- og forsyningsbranchen, fortæller han og fortsætter:

– Der er ikke noget at sige til, at vores kunder måske til tider føler sig lidt på udebane, når det kommer til bæredygtigt byggeri. Og her er det jo i høj grad vores opgave som rådgiver at hjælpe dem til at forstå, hvad det går ud på, og hvordan vi kan arbejde med det på en fornuftig måde.

bæredygtige løsninger, bæredygtigt byggeri

Bæredygtigt byggeri kræver blik for helheden

Skrevet af Maria Voss d. .

Arbejdet med bæredygtigt byggeri i energi- og forsyningsbranchen handler både om at dykke ned i detaljerne – og om at have helhedsblikket på projektet lige fra starten.

Når du vælger os som rådgiver i dit byggeprojekt kan du forvente, at vi favner begge dele.

Både materialenørderiet og overblikket fra helikopteren over alle de samarbejdspartnere, som har indflydelse på det endelige resultat.

Det sidste står blandt andet vores tekniske chef og partner René Levinsen Rasmussen for. Han er netop blevet Certificeret Bæredygtighedsleder – og han fortæller, at uddannelsen har givet ham en helt ny bevidsthed om nuancerne i arbejdet med bæredygtighed.

Noget af det, han særligt er blevet opmærksom på, er hele tilgangen til byggeprojekterne. Ifølge ham er det en forandringsproces for både os i Arkikon og forsyningsselskaberne, når man vil arbejde med mere bæredygtige løsninger.

– Hver gang, vi tager et valg i byggeriet, må vi have bæredygtigheden for øje. Hvilken indflydelse har valget på det færdige byggeri, vi står med til sidst? Det er noget, vi må tænke ind fra starten, fremfor at det er noget, som kommer ind, når vi skal til at stikke spaden i jorden, siger han og tilføjer:

– På den måde vil vi gerne være med til at forandre den måde, bygherrerne tænker byggeriet på, når de kommer med projekterne. Det er ikke nødvendigvis fordi, det skal være dyrere. Det er et spørgsmål om at tage de rette valg.

Handler også om at lede kollegaerne

For René handler bæredygtighedsledelse ikke bare om at styre et byggeprojekt i den rigtige retning.

Det handler også om at hjælpe resten af organisationen til at arbejde på nye måder for at skabe bæredygtige løsninger. Og det kræver en bevidsthed om, hvor vi i Arkikon har vores begrænsninger i dag – og hvordan vi henter nye kompetencer ind for at få dem dækket, siger han.

– Jeg forestiller mig, at jeg kommer til at bruge den viden, jeg har fået, til at hjælpe mine kollegaer med at håndtere arbejdet med bæredygtige løsninger, give dem en forståelse for, hvad de kan indebære, og hvordan de på bedst mulig vis kan guide vores bygherrer igennem det, fortæller han og tilføjer:

– Sammen med vores kunder skal vi have slået fast, hvad ambitionen er – for arbejdet med bæredygtighed kan både være omfangsrigt og på et minimum.

Det vigtigste er at tage stilling

Uanset omfanget bør man i energi- og forsyningsbranchen altid tage stilling til bæredygtigheden i sit byggeprojekt, mener René.

Med branchens vigtige samfundsrolle følger der nemlig også en vis forpligtelse, lyder hans argument. Og han oplever da også, at flere og flere selskaber af netop den grund er blevet mere opmærksomme på de muligheder, der ligger i at fokusere på bæredygtige løsninger.

– Det er jo en form for halvoffentlig branche med byggerier, som vi alle sammen i en vis forstand bruger. Derfor er det også helt oplagt, at man går forrest med byggeprojekter, der er mere inkluderende og tænker bæredygtigheden ind, siger han og tilføjer:

– Bæredygtighed er jo ikke bare et spørgsmål om materialer, energiforbrug og CO2-udledning. Det handler også om at bygge noget, der fungerer i hverdagen og er forandringsparat, så det er sikret til fremtiden.

bæredygtige løsninger, bæredygtigt byggeri

Beredskabsstationen i Hornslet er indviet: Bedre faciliteter på mindre plads

Skrevet af Maria Voss d. .

Hornslet har fået en helt ny brand- og redningsstation.

Eller, ny er den jo egentlig ikke helt. For den har stået der siden 1979.

Men for et par år siden stod det klart, at stationen ikke længere kunne understøtte de behov, brand- og ambulancetjenesten i Syddjurs Kommune havde.

Det, der startede med at være en simpel udvidelse af stationens porte til brandbiler, endte derfor hurtigt med at blive til en gennemgribende renovering og modernisering af hele bygningen.

Vi har tegnet og projekteret projektet fra start til slut – og har stået for både projekt- og byggeledelse. Derfor kunne vi ikke undgå at være en smule stolte, da den nye station officielt blev indviet den 14. maj.

Godt flow i bygningen

Er man kørt forbi stationen i Hornslet, før vi gik i gang med renoveringen, vil man nok bemærke, at der mangler noget i dag.

Vi har nemlig fjernet hele overetagen. Simpelthen fordi den del af bygningen ikke var sund længere.

Og det førte helt naturligt en udfordring med sig – for hvordan får man skabt de rette rammer for både brandfolk og ambulancereddernes arbejde på endnu mindre plads, end de havde før?

Vi fik skabt en sammenhæng mellem stationens vigtige velfærdsfaciliteter og udrykningskøretøjerne – og udnyttet en gammel garage, der ikke længere blev brugt.

– Det handlede om at skabe et godt flow i bygningen, så den fungerer til sit formål. Fra hvert rum kan man derfor hurtigt komme ud på det, vi kalder ’indsatsruten’, som fører direkte ud til brandbiler i den ene ende og ambulance i den anden, forklarer vores arkitekt, Ulla Rosenlund Knudsen, og fortsætter:

– Alt fra soverum og omklædningsfaciliter til mødelokaler, køkken og opholdsrum – det har vi placeret centralt i bygningen, så man hele tiden hurtigt kan komme ud til bilen, hvis der skal rykkes ud.

Meget tilfredse brugere

En del af det visuelle udtryk i byggeriet fokuserer på bygningens historie og fortælling med ’rulleskift’ i de gamle teglfacader, hvor der er sket ændringer – herunder den nye murkrone, forklarer Ulla Rosenlund Knudsen.

– Vi har på den måde arbejdet med en synergi mellem eksisterende og nyt – og facaderne med porte til redningskøretøjer, som oprindeligt ikke var i tegl, har fået et nyt, diskret udtryk, som komplementerer de eksisterende teglfacader, siger hun.

Overordnet har vi gennem hele projektet tænkt i bæredygtige løsninger og i at udnytte kvaliteterne fra det eksisterende byggeri

De gode materialer og konstruktioner har vi bevaret – og suppleret med bygningsdele, som både komplementerer det eksisterende, men også moderniserer og kvalitetssikrer bygningen.

Samme oplevelse har bygherren også haft, siger bygningskonstruktør i Syddjurs Kommune, Heidi Scott Lundby.

– Bygningen fremstår i dag flot, brugbar og moderne – og alle faciliteterne er blevet tilpasset til brugerne, så deres arbejdsmiljøforhold er opfyldt, siger hun og fortsætter:

– Samarbejdet med Arkikon har været supergodt, og brugerne er meget tilfredse med resultatet.

Bæredygtigt byggeri handler også om at udnytte det, man har i forvejen

Skrevet af Maria Voss d. .

Bæredygtige løsninger i byggeprojekter er ikke kun et spørgsmål om at vælge de materialer, der er bedst for miljøet.

Det handler i langt højere grad om at have et helhedsblik på projektet – og på den måde have alle muligheder for at tænke bæredygtighed ind for øje.

Og for mange energi- og forsyningsselskaber ligger en af de muligheder ofte i nogle af selskabets gamle bygninger, der måske har udtjent deres formål.

Det ved vores arkitekt, Johan Grimsæth, en hel del om. Han er nemlig certificeret indenfor bæredygtigt byggeri – med fokus på renoveringer. Og netop renoveringer er en af vores helt store passioner i Arkikon, når vi rådgiver energi- og forsyningsbranchen i deres byggeprojekter.

For som Johan selv siger, giver det jo i mange tilfælde mening at genbruge gamle bygninger, som allerede står på grunden. Ikke mindst fordi det rent økonomisk er en fordel at renovere eller bygge om frem for at bygge nyt.

– Certificeringen har givet mig en masse viden om, hvordan vi ændrer selve processen rundt om byggeriet, når vi skal renovere eller bygge om, siger han og fortsætter:

– Jeg forsøger fra starten af et byggeprojekt altid at have fokus på, om bygherren i forvejen har den bygningsmasse, vi har brug for. Det kræver en meget tæt dialog og et tæt samarbejde om at gøre tingene på en ny måde – eller en gammel måde, som det jo egentlig er.

Efterspørgslen stiger

Tænker man processen grundigt igennem, kan man rent faktisk skabe et projekt, der både bliver billigere og har mere fokus på bæredygtigheden, understreger Johan.

– For mig som arkitekt er det jo en del af opgaven at sælge ideen om bæredygtigt byggeri. Men jeg oplever også, at interessen er begyndt at komme af sig selv. Kunderne er virkelig begyndt at efterspørge det, fortæller han og fortsætter:

– For eksempel har vi lige renoveret og ombygget et gammelt vandværk i Taarnby til at huse deres nye kontorlokaler. Man ser flere og flere steder, at forsyningerne indretter deres gamle bygninger, så de kan huse nye produktionsanlæg – ofte med vedvarende energi. Og så giver det jo god mening, at bæredygtigheden også er tænkt ind i det ydre.

bæredygtige løsninger, bæredygtigt byggeri

Vi sikrer et mere bæredygtigt fokus i dit byggeprojekt

Skrevet af Maria Voss d. .

Som rådgiver for energi- og forsyningsbranchens byggeprojekter er det at tænke i bæredygtige løsninger en helt naturlig del af vores hverdag.

Branchen er i nemlig fuld gang med at sikre den grønne omstilling af samfundet – og det mærker vi også i byggeprojekterne.

Vi oplever, at flere og flere af vores kunder sætter fokus på, hvordan de kan få en mere bæredygtig tilgang til deres projekter. Og det er en tendens, vi er enormt glade for.

For i Arkikon har vi en stor passion for at tænke i mere bæredygtige løsninger. Det taler lige ind i vores fokus på at bygge for helheden, fremtiden og hverdagen. Tre ting, der alle er vigtige, når man går til et byggeprojekt med et bæredygtighedsfokus.

Derfor mener vi også, at vi skaber den største værdi for dig som kunde, når vi er med helt fra starten af projektet. Det giver nemlig de bedste forudsætninger for at tage nogle fornuftige valg i arbejdet med bæredygtighed – uden at gå på kompromis med økonomien.

Vi holder os opdaterede på den nyeste viden

Det at arbejde med bæredygtigt byggeri er ikke noget nyt for os. Men der er konstant ny viden at finde om de mindst belastende materialer, metoder og tilgange.

Derfor går vi meget op i at holde os opdaterede med blandt andet certificeringer, som også er vores kunders garanti for, at vi ved, hvad vi taler om.

Indtil videre har tre af vores kollegaer, Johan Grimsæth, René Levinsen Rasmussen, og Thomas Enevold, certificeringer – med hver deres speciale. De er med til at sætte retningen for resten af Arkikon. For os er det nemlig vigtigt, at alle vores kollegaer har forståelsen for bæredygtigt byggeri og kan arbejde med det på en rationel måde.

I de kommende uger fortæller vores kollegaer med certificeringer mere om, hvordan certificeringen og den uddannelse, der ligger til grund for den, har indflydelse på deres arbejde med bæredygtigt byggeri i hverdagen.

Du kan allerede nu læse den første – med vores arkitekt Johan Grimsæth, som har specialiseret sig i renoveringer og ombygninger.

Læs: Johan Grimsæth: Bæredygtigt byggeri handler også om at udnytte det, man har i forvejen

bæredygtige løsninger, bæredygtigt byggeri

Jesper Quist Hauskov

15 år i Arkikon: Jesper har stadig passion for både små og store projekter

Skrevet af Maria Voss d. .

– Den følelse, man får, når alt i et teknisk betonet byggeprojekt går op i en højere enhed – den kan bare noget. Det er der, mit arbejde er rigtig fedt.

Sådan lyder svaret, når man spørger vores partner og projektchef Jesper Quist Hauskov om, hvad der har drevet ham gennem alle de år, han har været en del af Arkikon.

For nylig kunne Jesper fejre sit 15-års jubilæum. Men på trods af sin store erfaring betyder det stadig ikke så meget for ham, om der skal opføres et lille varmepumpeanlæg, eller om han sidder med et kæmpe byggeri. Ligegyldigt hvad skal alle parter og behov tilgodeses, som han siger:

– Det, der er spændende for mig, er at få bygherrer og andre involverede parter til at se løsninger i stedet for udfordringer, få tingene til at ske og formidle det videre i projektet og til menneskerne bag, forklarer han.

Projekterne har været drivkraften

Egentlig var det slet ikke meningen, at Jesper skulle ende i den rolle, han har i dag.

Oprindeligt er han uddannet elektriker og bygningskonstruktør og arbejdede for år tilbage for en totalentreprenør, der tilfældigvis sad med nogle af de projekter, Arkikon udbød.

Derigennem lærte han to af de nuværende partnere, Thomas Enevold og Bo Brøgger, at kende – og da de havde brug for en god bygningskonstruktør, tog de fat i Jesper.

– Jeg tænkte egentlig, at det skulle være på den korte bane, for på det tidspunkt havde jeg fundet ud af, at jeg ville prøve noget andet. Så da Thomas og Bo senere spurgte mig, om jeg ville være en del af partnerkredsen i Arkikon i rollen som en lidt mere hands-on projektleder, slog jeg til, fortæller han og fortsætter:

– Dengang var Arkikon en lidt mindre biks og knap så specialiseret, som vi er i dag. Men efterhånden som vi blev større, fik vi mere behov for at organisere os. Og der har projekterne altid være det, der drev mig. Derfor udviklede det sig helt naturligt til min nuværende rolle som projektchef.

Man leverer ikke bare til en bygherre

En af de helt store grunde til, at Jesper er blevet ”hængende” så længe i Arkikon, er den omskiftelighed, der følger med at arbejde i byggebranchen – og særligt indenfor energi og forsyning.

– Der er bare mange finurligheder i arbejdet, som gør, at ikke to dage er ens. Når jeg møder ind om morgenen kan dagen gå på det, der nogle gange føles som fem minutter, siger han.

Samtidig er det også en tilfredsstillende følelse, når man arbejder med energi- og forsyningsbranchen. Det er ikke bare en bygherre, man leverer til – det er også til lokalmiljøet og samfundet, forklarer Jesper.

– I sådan nogle projekter skal mange behov tilgodeses. Lokalsamfundet skal ses og høres – og maskinanlæg og byggeri skal gå op i en højere enhed. For mig er det spændende at finde den rette balance mellem de mange forskellige behov, der er til byggeriet, forklarer han og fortsætter:

– Der findes Ikke nogen one size fits all-løsninger. Det kræver, at man samler trådene og får alle parter til at tale sammen.

En ny grad af specialisering

Gennem 15 år i samme virksomhed kan man nå at opleve lidt af hvert.

Og én af de ting, Jesper særligt bider mærke i, er den udvikling, der er sket i kravene til byggeri indenfor energi og forsyning.

– Da jeg startede i Arkikon kunne en bygningskonstruktør nærmest sidde og lave et varmeværk for sig selv. I dag kræver det, at mange faggrupper arbejder sammen – alt fra arkitekter og konstruktionsingeniører til installationsfag, energi og brand er inde over, siger han og fortsætter:

– Det skyldes simpelthen, at vi er nødt til at have en helt ny grad af specialisering for at leve op til de krav, der bliver stillet. Og derfor er overblikket i projekterne i form af god projektledelse kun blevet endnu vigtigere.

Arbejder helhedsorienteret

Netop det, at der i dag er brug for så brede kompetencer, når man hjælper energi- og forsyningsbranchen med deres byggeprojekter, ser Jesper som en af styrkerne for Arkikon som rådgiver.

– Det er kundernes behov, der driver os. Vi bliver ved med at kunne levere de gode løsninger, fordi vi er på forkant med udviklingen og sikrer, at vi kan blive ved med at komme med en helstøbt løsning, siger han.

Kompetencer indenfor el- og vvs-installationer, brandsikkerhed, LCA og bæredygtighed er noget af det, Jesper oplever, at forsyningerne har fået et øget behov for rådgivning til.

Derfor er det også her, han og de andre partnere i Arkikon har haft fokus på at hente nye kræfter ind gennem årene, forklarer han.

– Jeg er ikke i tvivl om, at vores prioritering har været rigtig. Det oplever jeg selv, når jeg sidder med projekterne, siger han og tilføjer:

– Det er også noget af det, der gør, at vi som rådgiver stadig kan skabe stor værdi i projekterne. Vi arbejder helhedsorienteret, vi tager ansvar for opgaverne, og vi har en naturlig vidensdeling, fordi vi sidder flere kompetencer i samme virksomhed.

jubilæum

Enormt Power-to-X-anlæg i Kassø kan snart sættes i drift

Skrevet af Maria Voss d. .

32.000 ton grøn metanol.

Så meget kan verdens største kommercielle Power-to-X-anlæg i Kassø producere om året, når det er fuldt udbygget.

Så langt er European Energy dog ikke helt nået endnu. Lige nu er man nemlig i fuld gang med at idriftsætte anlægget, og i løbet af de kommende måneder forventer man at kunne producere den første grønne metanol. Herefter kan man sende den videre til store virksomheder som Mærsk, Lego og Novo Nordisk.

Det bliver en stor milepæl i projektet, som efterhånden har været undervejs i nogle år. Derfor glæder projektleder for byggeri og anlæg Kristoffer Momsen Sloth sig bestemt også til, at man snart kan trykke på start-knappen:

– Lige nu er der fuld damp på kedlerne, og alle mand arbejder på at få systemerne til at virke. Vi er i en virkelig hektisk periode, hvor der arbejdes intenst på at få alt til at køre. Så vi ser frem til, at anlægget kommer i drift inden længe, siger han.

Efter vores snak med Kristoffer Momsen Sloth kunne European Energy melde ud, at anlægget producerede de første 5 tons e-metanol i starten af marts, og det forventes nu at anlægget er fuldt operationelt i andet kvartal af 2025.

Et vigtigt fundament

Som rådgivere og arkitekter på bygge- og anlægsdelen af projektet har vi spillet en rolle helt fra de spæde skridt. Vi har designet al indvendig bygningsmasse og fundamenter til anlægget – og har haft det i udbud.

Derudover har vi rådgivet European Energy igennem myndighedsprocessen, stået for indvendigt kloakarbejde og fagtilsyn – og fungeret som byggeleder helt frem til afleveringen af vores del af projektet i slutningen af 2024.

Vi har med andre ord været med til at støbe fundamentet til det enorme anlæg, der i dag tårner op i Kassø. Både bogstaveligt talt – og i overført betydning.

Og det har ifølge vores byggeleder på projektet, Dennis Frandsen, været en enormt spændende opgave:

– Det har været et vildt byggeri og noget større, end man lige regnede med på papiret. I så stort et projekt dukker der ofte uforudsete udfordringer op undervejs. Især når man bygger noget, der ikke er set noget magen til før, siger han og fortsætter:

– Så det, vi startede med at tegne, er ikke helt det, vi er endt med at bygge. For eksempel måtte vi øge mængden af beton fra 8 til 15 kubikmeter for at kunne klare den last, der skal stå ovenpå.

Store byggerier kræver stor fleksibilitet

Den fleksibilitet og omstillingsparathed, der netop skal til i så stort et byggeprojekt, var en af grundende til, at European Energy valgte Arkikon som samarbejdspartner, fortæller Kristoffer Momsen Sloth.

Ifølge ham havde man fra starten af sat fokus på at skabe et godt samarbejde mellem rådgivere og entreprenører i projektet. Og det var en bold, Arkikon greb, siger projektlederen:

– Vi havde hørt i branchen, at Arkikon er en god og stabil samarbejdspartner, som kan levere praktiske løsninger på store industrianlæg. Og vi fik på mange måder bekræftet, at de har et godt kendskab til, hvilke rammer der kræves for at føre så stort et projekt ud i livet, fortæller han og fortsætter:

– Det er en vigtig erfaring at have med, når man står med det, der jo reelt set er et udviklingsprojekt, hvor rammerne ikke er helt klare fra starten. Min oplevelse er, at Arkikon har været meget fleksible i at finde de gode løsninger og se muligheder frem for begrænsninger.

Lige i vores ånd

Vi er i Arkikon enormt stolte over at have været med til at føre så banebrydende et projekt ud i livet.

Det taler lige ind i vores ånd at kunne bidrage til energibyggeri, der gør en reel forskel i den grønne omstilling.

Tusind tak for et godt samarbejde i projektet til European Energy, entreprenør Chr Johannsen og Soft & Teknik, der har leveret den tekniske del af anlægget.

Vi ser tilbage på et af vores første projekter indenfor energi og forsyning

Skrevet af Maria Voss d. .

I 1998 arbejdede vi på et af vores første byggerier indenfor energi og forsyning:

En hovedpumpebygning, der ligger nede i midten af Ebeltoft og sørger for at sende fjernvarme ud til cirka 1.200 forbrugere i byens centrum.

Projektet skulle vise sig at blive ét af mange, vi har samarbejdet med den danske energi- og forsyningssektor om gennem de sidste godt 25 år.

Vi opdagede nemlig, at det var her, vores passion lå – og den har vi fulgt lige siden.

Og noget må vi jo have gjort rigtigt, dengang i 1998. For pumpebygningen står der stadig den dag i dag – og den spiller stadig en vigtig rolle for fjernvarmen i Ebeltoft.

Driftsleder i Ebeltoft Fjernvarme, Niklas Ringbøl Bitsch, var godt nok ikke med, da vi opførte bygningen. Men dens værdi mærker han bestemt.

– Bygningen huser vores fire store hovedpumper til det område, vi kalder lavzonen. Normalt har man en hovedpumpestation liggende på værket, men fordi Ebeltoft er så kuperet, er vi nødt til at have pumper nede i centrum, så vi kan styre trykket, forklarer han og fortsætter:

– Oprindeligt lå varmeværket nede i byen, men da man flyttede det op, hvor det ligger i dag, var man nødt til at have noget til at ligge dernede. I dag er pumpebygningen nødvendig for at godt og vel halvdelen af vores forbrugere kan få fjernvarme.

Passer godt ind i sin kontekst

Rent visuelt får pumpebygningen også ros med på vejen af Niklas Ringbøl Bitsch.

Den står nemlig nede omkring et torv i byen, og derfor er det vigtigt, at den ikke skiller sig for meget ud.

– Jeg synes, den passer godt ind i området. Når man taler med folk i byen ved de ikke, at der står en masse pumper derinde. Den skriger ikke til himlen, at det er noget teknik, der står og brummer, siger han.

Samme opfattelse har vores arkitekt, Franziska Grant. Hun var for nylig en tur forbi Ebeltoft for netop at tage et kig på et af de projekter, der startede det hele.

– Det er et sympatisk projekt, synes jeg. Man har fået tilpasset bygningen til konteksten – blandt andet med sadeltaget og det røde tegltag, som er typisk og karakteristisk for Ebeltoft, siger hun og fortsætter:

– Derudover ligger bygningen rigtig fint i den kontekst, den er i – og selvom den måske synes anonym set udefra, er den det på ingen måde, når man kommer ind. Man kan virkelig mærke maskineriet og al den larm og varme, der er derinde. Det oplever man ikke, når man står udenfor.

Står der også om tyve år

I Arkikon bygger vi for fremtiden.

Derfor er det på alle måder en fornøjelse for os at opleve, at en bygning vi tegnede for mere end 25 år siden, stadig udfylder sin vigtige funktion i dag.

Og Niklas Ringbøl Bitsch slår da også fast, at pumpebygningen bliver ved med det i de næste mange år:

– Den passer jo egentlig bare sig selv – men vi kan ikke undvære den. Om tyve år skal vi også bruge vores pumper, for det er ledningsnettet jo dimensioneret efter, siger han.