Bæredygtighed er nøgleordet, og ambitionerne er høje. SK Forsyning stræber efter en 98% CO2 -neutral varmeproduktion ved udgangen af 2020, og Trustrup-Lyngby varme- og vandværk har en ambition om at konvertere individuel opvarmning til en bæredygtig grøn andelsform med deres nye Nærvarmeværk.
Se mere om projekterne her.
Vi glæder os til at fejre vinderen på landsmødet nu på torsdag
– og til at hilse på næste års kandidater.
Solvarmebygningen og den tilhørende varmepumpebygning er udført i samme arkitektoniske stil. Bygningerne hænger visuelt sammen med resten af anlægget ved Grenaa Varmeværk. Allerede ved ankomsten kan besøgende opleve det tekniske anlæg indendørs, hvor maskineriet er synligt udstillet.
Facaden understreger forbindelsen til naturen ved at signalere bevægelse og grøn energi, samtidig med at den bidrager til områdets industrielle karakter.
Kjellerup Fjernvarme har fået et moderne varmeværk, hvor Arkikon var med som bygningsrådgivere. Værket består af tre enkle volumener, der hver har en funktion, men som også er i forbindelse med hinanden. Kedlen markerer bygningens højeste punkt. Gårdrummet omslutter værket og giver indblik til kedlen samt adgang til administrationen, som sker via en trappe som er placeret centralt. Der er placeret store vinduespartier mod byen, som skaber en imødekommende stemning for de forbipasserende. Bygningens højdeforskelle og skrå vinkler giver et fint samspil med omgivelserne uden at dominere i landskabet.
Varmeværket har en hel del tung trafik til lagerområder, samtidig med at bygningen også huser et driftsfaciliteter og kontorer. Bygningen adskiller de forskellige flows for at undgå konflikter og sikre sikkerheden. Besøgende kan ankomme til administrationen uden at blive forstyrret af den tunge trafik. Bygningen er desuden designet med mulighed for fremtidige udvidelser.
Korskro Biogas er et anlæg, der skiller sig ud fra mængden. Anlægget ved Esbjerg er et af de største biogasanlæg i verden, når det kommer til storskala-anlæg. Hvert år vil det behandle omkring 710.000 tons biomasse.
Bygningsmassen omfatter en hovedbygning med administration, en aflæssehal og en ingeniørgang mellem dem. Derudover findes veje, befæstede arealer og et større regnvandsbassin på grunden.
Som ansvarlig for ingeniørarbejdet har Arkikon udført de beregninger, der har gjort det muligt at realisere bygherres arkitektoniske mål. Allerede i de indledende faser fastlægges rammerne, så konstruktionerne både opfylder funktionelle behov og høje standarder. Dermed sikrer vi, at bygningerne lever op til moderne krav om bæredygtighed og er fremtidsparate med tanke på deres livscyklus.
Kernehuset ligger i udkanten af Glesborg, hvor naturen er helt nær. Huset er indrettet efter princippet om at skabe et trygt og hjemligt sted for beboerne. Rammerne er sat efter pædagogiske retningslinjer – at skabe tryghed, synlighed og gennemskuelighed for beboere og ansatte.
Den firlængede bygning er indrettet som institution i stueplan med en atriumgård, som er omdrejningspunktet for institutionen. Institutionen er indrettet til 6 beboere, som har hver deres værelse med bad. Fællesrummene er også i Kernehusets stueplan. Her kan de unge tilgå undervisningsrum, aktivitetsrum og atriumgården. Der er mange forskellige rum, hvor hvor de unge kan være sammen. Hele førstesalen er indrettet som administrationsafdeling.
Det nye varmeværk er placeret i et eksisterende industrikvarter, hvor tidligere virksomheder har haft stor betydning for Grenaas identitet som en by med en markant industriprofil. Denne profil ses stadig tydeligt i byens silhuet, hvor industriens skorstene vidner om områdets produktive historie. Derfor er skorstenen et centralt element i den arkitektoniske fortælling, der symboliserer byens udvikling.
Varmeværket ligger langs en vigtig trafikåre, som forbinder by, industri og havn, og den høje placering i landskabet gør bygningen synlig og giver den et markant udtryk. Arkitekturen skal derfor både tage højde for de funktionelle og rationelle krav, som varmeværkets komponenter stiller til bygningens dimensioner, samtidig med at den harmonerer med de omkringliggende bygninger og byen som helhed.
Kalundborg Forsynings nye varmepumpeanlæg udnytter restvarmen i det 25 grader varme spildevand fra renseanlægget til at producere fjernvarme til byen. Anlægget består af tre linjer med i alt tolv varmepumper og har en kapacitet på 10 MW, hvilket dækker cirka en tredjedel af fjernvarmebehovet. Processen, hvor spildevand bliver til en værdifuld ressource, er et innovativt skridt mod grøn omstilling og cirkulær økonomi.
Bygningen er tilpasset den eksisterende pumpestation med en rationel sammenbygning, hvor funktionalitet og plads er i fokus. Bærende stålkonstruktioner og paneler er monteret på betonbagmure, og taget er beklædt med trapezplader. Facaden kombinerer sandwichpaneler med zinkbeklædning øverst og gul-røde mursten med lys gul fuge nederst.
Varmeværket ligger i det flade landskab ved Brønderslevs industrikvarter. Omkring værket er der anlagt ruter, som giver offentligheden mulighed for at komme tæt på og opleve maskinrummet samt energilandskabet. Oplevelsesruten formidler værkets funktion.
Besøgende, herunder turister, borgere og skoleklasser, bruger området flittigt. De kan bevæge sig mellem landskab og bygninger. De kan gå op på den laveste bygning via en gangbro og kigge ind gennem de store vinduer. Indendørs kan man finde undervisningslokaler, som benyttes flittigt af lokale skoleklasser.
Bygningen er placeret op ad fjeldet med den nordnorske skærgård foran som baggrund. I Tromsø, hvor solen ikke altid når over horisonten, er lysforholdene vigtige for designet. Store tanke mod øst er belyst i skiftende farver, og facadens farver er tydeligt markerede. Terrænspringet på tre meter er udnyttet, så affaldslageret ikke er nedgravet i granitten. Lastbiler kan aflevere deres last på det øverste niveau, hvor også administrationen har adgang.
Bygningens arkitektoniske udtryk tager afsæt i funktionaliteten. Basen er udført med lodret træbeklædning, der tilfører facaden struktur og variation gennem skyggevirkninger afhængigt af lys og tidspunkt på dagen. Materiale- og farvevalg er foretaget med henblik på at understøtte bygningens relation til de omkringliggende omgivelser.
Det nye varmeværk er placeret, så det følger terrænets naturlige form og udnytter terrænspringet i det overordnede design. Projektets funktioner er opdelt i separate bygninger, der er vinklet og drejet i forhold til hinanden for bedst muligt at indpasse sig i det eksisterende miljø. Varmeværket understøtter landskabets linjer og skaber en selvstændig struktur med sit eget udtryk. De markante “skiver” bryder bygningens volumen op i mindre enheder og tilpasses landskabet. Kedelbygningen, lageret og biogasbygningen er vinklet, og skiverne er forlænget for at muliggøre fremtidige udvidelser samt skabe et afgrænset gårdrum. Terrænet syd for kedelbygningen er sænket for nemmere askeudtag, hvilket optimerer udnyttelsen af ressourcerne.
