Forfatter: Kenneth

En historie med referencer til H.C. Andersens eventyr om den grimme ælling, der voksede op og blev til en smuk svane. Grenaa Dampvæveris forvandling fra ruin til ikon er blevet et symbol på byens evne til at skabe og udvikle i fællesskab. Her hos Arkikon er vi stolte over at være en del af det stærke fællesskab, som kunstneren Ole Grøn har illustreret med en smuk detaljeringsgrad i den nye skulptur.

Arkitektonisk genfortolkning har været tilgangen til vores arbejde med de moderne bygninger på den gamle GD-grund. Inspirationen fra det historiske, der videreføres og opdateres i et moderne byggeri, der harmonerer med omgivelserne, går hånd i hånd med Oles fortælling i kunstværket om grundens og byens udvikling.

Lokationen i hjertet af Grenaa har nu fået endnu et ikonisk vartegn.

Funktionalitet i elegante rammer

Det nye værk skal skabe en fremtidssikret varmeproduktion til borgerne i Egtved, og det udføres i kvalitetsmaterialer, der sikrer en lang levetid og harmonerer med de bygninger, der allerede findes på grunden.

”Materialerne og farverne bliver enkle og lette med rå facader i lysegrå og rødbrun beton. Facaderne etableres med lodrette spor i forskellige rytmer, som afspejler de indvendige funktioner. Disse arkitektoniske træk medvirker til et blødere udtryk af værket”, siger Henrik.

Ved ankomsten bliver ansatte og besøgende mødt af et stort glasparti i to etager, hvor den rødbrune beton markerer administrationsbygningen, mens driftsbygningen udføres i lysegrå beton. De sorte rammer omkring vinduernes udskæringer i facaden fremhæver den lodrette facadestruktur i kedelhallen, mens portåbninger og vandrette vinduesbånd i administrationsbygningen skaber en balance mellem funktionerne i bygningen. Vinduesbåndene giver lys langt ind i kedelbygningen og tilpasser sig efter sporene i facaden.

Med en karakteristisk skorsten, der rager op og drager opmærksomhed til sig, når borgere og besøgende ankommer til byen, kan værket fungere som et pejlemærke for industrien og for byen.

Indbydende lysindfald og harmoniske forbindelser

Indvendigt fortsætter den enkle, harmoniske stil med neutrale overflader, samt hvide og grå vægge med lysindfald, der virker indbydende for værkets besøgende såvel som for de ansatte.

”Fra hver af de lyse og åbne kontorlokaler på første sal bliver der adgang til en central gang, der slanger sig gennem bygningens forskellige funktioner og oplevelser og ender i køkkenet, hvor udsigten over solcelleparken kan nydes så langt øjet rækker. Lyset bryder ind gennem lokalernes langstrakte vinduesbånd og fortsætter ud i gangen, der etableres med ovenlysvinduer, som forstærker lysindfaldet”, forklarer Henrik.

Der er god udsigt over solfangerparken fra de fleste af administrationsbygningens lokaler. På første sal opføres et stort mødelokale, hvorfra der er udgang til en tagterrasse, så det bliver muligt at nyde solen i sin middagspause. Mødelokalet etableres yderligere med en foldevæg, så rummet kan åbnes op med køkkenområdet i endnu en åben forbindelse. Når døren er lukket, tager den form som et stort vægmaleri, der viser værkets forskellige industrielle processer frem og inddrager sit publikum i, hvordan varmeforsyningen fungerer. Denne fleksible og funktionelle indretning skaber en rummelig og levende oplevelse af det moderne varmeværk.

Ambitionerne er høje og idéerne er mange. Hos Arkikon er vi i fuld gang med arbejdet omkring Egtveds nye varmeværk, der forventes at være i drift i løbet af næste år.

For 7-8 år siden opførte vi 53 ungdomsboliger som første fase på en kendt lokalitet i Grenaa. Det gamle dampvæveri blev til ungdomsboliger, og hos Arkikon er vi stolte over at være nævnt i Byggeskadefondens nyeste udgivelse “Guide til kvalitet ved nyt boligbyggeri”.

Læs mere om vores projekt med Grenaa Dampvæveri på side 80 i guiden. Lige her

– og på vores hjemmeside her

#Arkikon #Byggeskadefonden #kvalitet #almeneboliger #nybyg

Tre dage om ugen

Per har sin hverdag på byggepladsen tre dage om ugen fast, og det er der flere fordele ved. Beslutningsvejen er kort, fordi han kan tage mange vigtige og ikke mindst hurtige beslutninger hver eneste dag i samhørighed med bygherre, der også er til stede på pladsen.

”Der er ikke nogen, der skal vente på, at beslutningerne bliver taget. Vi følger projektet på nær hånd og kan træffe de rette valg på stedet. Ved at være her fysisk får vi det hele med, og vi kan drøfte problemstillingerne direkte på pladsen”, forklarer Per.

Tilstedeværelsen på byggepladsen giver samtidig Per et større overblik over projektet. Som byggeleder har han mange kasketter på.

”Min opgave er at bistå bygherre. Kort fortalt er det mig, der er bindeleddet mellem bygherre og folkene på byggepladsen. Der er mig, der koordinerer arbejdsprocessen, og mig alle henvender sig til”, tilføjer han.

Rollen som koordinator byder på daglige henvendelser fra projektets mange aktører. Det kan være alt fra bygherre, til leverandører, håndværkere og så videre, og kommunikationen foregår både på dansk og engelsk.

Sikkert i gang med fase to

Per har arbejdet på projektet i små ti måneder. Han havde sin første arbejdsdag på byggepladsen lige efter sommerferien sidste år, og nu er projektet nået sin anden fase. Udover at være præget af mange beslutninger, er stramme deadlines også en del af arbejdsgangene. Effektiviteten er i højsædet, og det er noget af det, der motiverer Per.

Der er ingen tvivl om, at han nyder sin arbejdsgang på byggepladsen, hvor der ikke er langt fra tanke til handling, og hvor de hurtige beslutninger og løbende løsninger får processen til at glide kontinuerligt i et højt tempo.

”Vi vil hellere være hernede en dag for meget end en for lidt. Det er en rigtig god sikkerhed for bygherre, fordi vi tager os af udfordringerne i fællesskab, lige så snart de opstår. Og det er en sikkerhed for alle byggeriets øvrige aktører, både sikkerhedsmæssigt og konstruktionsmæssigt. Vi er hele tiden til stede. Vi er en del af hverdagen”, fortæller Per.

Ved siden af byggelederrollen er Per også sikkerhedskoordinator. Han har ansvaret for sikkerheden på byggepladsen og pointerer stolt, at de ingen anmærkninger har fået, hvilket kan være en præsentation i sig selv.

Flere projekter i ét

”Der er ikke to dage, der er ens. Du ved ikke, hvad dagen bringer, og det er bare med til at gøre projektet ekstra spændende”, konkluderer Per.

Arbejdsdagens varierende karakter hænger også sammen med projektets omfang. Der arbejdes på flere forskellige byggefelter; et hovedområde, et tankområde, en lagerhal, plansiloer og meget mere. På den måde indeholder projektet flere separate projekter, der kører sideløbende og tilsammen danner helheden.

Et tværfagligt team i aktion

Per trives med den praktiske arbejdsfordeling og sit daglige ansvar, og han anerkender den væsentlige viden om biogas, som Arkikon tilegner sig ved at være en del af projektet. Det er også et projekt, hvor det tværfaglige team viser sig nyttig.

Per er ’bygningsmand’, som han kalder det. Hans spidskompetence er bygninger. Men når der skal tegnes rør, og de skal koordineres, er det guld værd at have en vvs-ingeniør med på sagen, forklarer han:

”Når vi fx skal føre rør gennem hele hovedbygning, så har jeg Jacob med, og han får lov at tegne. På ingeniørsiden har jeg også haft Jonas med, og det er gode eksempler på, hvor dejligt det er, at vi har det hele i samme firma. At jeg ikke skal bruge tid og energi på at lede efter en ekstern ingeniør lige pludselig.”

Arkikons tværfaglige sammensætning er på den måde godt repræsenteret på projektet, og ifølge Per styrker det både effektiviteten og kvaliteten med kortere kommunikationsveje og et mere integreret samarbejde.

Naturbiogas Sode er et ud af mange projekter, hvor Arkikons team af arkitekter, ingeniører og konstruktører arbejder tæt sammen om komplekse byggeopgaver.

Giv os et kald eller send os en mail, hvis det skal være dig. Vi glæder os til at høre fra jer!

#Arkikon #praktik #Grenaa #Randers #arkitekter #ingeniører #konstruktører

Når arkitektoniske fortolkninger af bygherres drømme bliver til virkelige byggerier, kræver det hårdt arbejde og mange overvejelser. Blandt andet statistiske og matematiske beregninger. Det kræver en ingeniør. På Arkikons projekt med vandtårnet på Hadsundvej i Randers er det her Nikolaj kommer på banen.

”Som ingeniør er det min opgave at skabe et design space, arkitekterne kan arbejde ud fra. Normalt tager vi udgangspunkt i en arkitektonisk drøm tidligt i processen, og så foretager vi de første indledende beregninger og finder ud af, hvordan det kan lade sig gøre”, fortæller Nikolaj og fortsætter:

”Med vandtårnet har tilgangen været lidt anderledes, fordi vi arbejder videre på det eksisterende tårn, som er meget højt, og det stiller store krav til de nye konstruktioner. Derfor har vi defineret rammerne helt fra begyndelsen, så vi er sikre på, at vi arbejder videre med holdbare løsninger, der kan realiseres.”

Spørgsmål omkring hvad konstruktionen kan holde til, hvordan tårnet er bygget, og hvor meget der kan ændres i den eksisterende konstruktion, er vigtige problemstillinger, Nikolaj arbejder i dybden med.

Muligheder med parametrisk design

Næste skridt er design og materialer.

”Stålkonstruktionerne i tårnets øverste del er tænkt som synlige konstruktioner. På den måde kommer ingeniørdelen til udtryk i designet. Designet er skabt ved hjælp af parametrisk design, som er baseret på en matematisk model, der fungerer bagved 3D-modellen, hvor den lyser rødt, når man begynder at nærme sig grænseværdien for, hvad konstruktionen kan holde til”, forklarer Nikolaj.

”Den helt store fordel er, at modellen gør det muligt for os at se og teste løsninger relativt hurtigt og tidligt i processen, så vi er fri for at tage uholdbare valg, vi skal lave om igen senere. Her kan vi se konsekvenserne, lang tid før vi bygger det i virkeligheden”, konkluderer han.

Det parametriske design skaber altså en fleksibel 3D-model, hvor man hurtigt kan ændre på sit design inden for det design space, som skaber de realistiske rammer.

En stærk og stabil konstruktion

Et andet interessant element er samspillet mellem materialer. Tårnet bygges i stål og beton, og der arbejdes med kompositløsninger, hvor materialerne spiller sammen og udnytter hinandens egenskaber fremfor at fungere adskilt. Stål er stærkt og nemt at montere, og beton skaber tyngde.

”Fordi tårnet er højt og fanger meget vind, er det vigtigt at skabe tyngde for at holde det stabilt, så det ikke vælter. Den største udfordring ved højden er den væltende effekt, og tårnet er oprindeligt bygget til at indeholde store mængder af vand. Den tyngde skal vi veje op for i konstruktionen”, fortæller Nikolaj.

Han forklarer, at det altid er en udfordring at bygge videre på noget eksisterende, som man ikke selv har designet fra bunden. Vigtige spørgsmål, om hvordan bygningen har det i dag, melder sig, og vandtårnets højde gør kun opgaven endnu mere kompleks.

”Det er nogle ret komplekse stålkonstruktioner, der skal op i toppen. Vi forsøger at gøre det mere simpelt ved at bygge konstruktionen i moduler, som så hejses op og monteres. Den nye stålkonstruktion rager ud fra den eksisterende bundplade, og derfor er stærke materialer, som stål, nødvendigt.”

”De nye, udvendige stålkonstruktioner er en del af designet, men deres funktion er også at stabilisere og sikre, at konstruktionen kan blive stående ved et eventuelt svigt. Det udvendige gitter er trukket ud fra facaden for at give et flot og let udtryk, og det kan også bruges til aktiviteter som vinduespudsning”, forklarer han.

Hver idé har en værdi

Der har været flere arkitekter involveret i projektet med vandtårnet, hvilket er lidt anderledes end normalt på et projekt. Holdningerne er mange, men fra Nikolajs perspektiv har det gjort processen rigere:

”Alle forslag har hver sin værdi, og så er idéerne blevet kombineret hen ad vejen. Det har skabt en spændende proces med nogle helt unikke løsninger, som overvejes fra flere perspektiver.”

De mange idéer fører løbende projektet mod nye horisonter, og uden at afsløre for meget tør vi godt fortælle, at holdet netop nu arbejder på muligheden for endnu flere nye, skæve elementer til byens nye fyrtårn.

Arkikons personaleforening har været ved at samle lidt op på årene, der er gået, og i år har vi intet mindre end 7 kollegaer, der har været hos os i over 10 år. Der skal lyde et kæmpe stort TAK til Per, Bo, Lars, Jesper, Mark, Thomas og Kasper – for jeres bidrag til vores hverdag. I er Arkikon, og vi håber, at I vil fortsætte her mange år endnu!

#Arkikon #plus10år #jubilæum #arbejdsglæde

Det bedste alternativ

Sidste år begyndte Johan Grimsæth at tegne på et nyt projekt med vandtårnet på Hadsundvej i Randers. Udgangspunktet var tre muligheder: Man kunne enten bygge til under, i eller ovenpå den eksisterende vandtank.

”Når vi indleder et projekt, overvejer vi mulighederne og tager nogle principielle valg for, hvad der skal styre projektets udformning. De valg bliver til projektets arkitektoniske koncept. Med vandtårnet var konceptet enkelt fra starten. Respekten for det eksisterende tårn med den originale arkitektur og historie er afgørende, men samtidig skal der tilføjes nye funktioner med et nyt og moderne udtryk”, fortæller Johan.

Helt fra begyndelsen var Johan optaget af tårnets nærmest brutalistiske stil med enkle, geometriske former, stål og beton. En stil, der bliver udgangspunktet for det nye design i et moderne, industrielt look. For at bevare mest muligt af det eksisterende tårn, vandt idéen om at bygge videre på selve vandtanken og lade de karakteristiske slanke ben stå, som de er i dag.

”Tanken har mistet sin gamle funktion som vandtank. Nu skal den have en ny funktion, samtidig med at vi bevarer forbindelsen til fortiden gennem det nye koncept. Konceptet fortæller historien om det, der var, og hvordan vi bygger videre med nye værdier”, forklarer han.

Originale konstruktioner med nye funktioner

Det ikoniske vandtårn bliver til byens nye fyrtårn. Det nye tårn er enkelt og elegant i en moderne, industriel stil, hvor funktionaliteten er i højsædet.

”Konstruktionerne kan aflæses med det samme på det gamle tårn, og sådan skal det også være i den nye del. Vi vil vise tydeligt, hvad der er gammelt, og hvad der er nyt, når vi bygger videre på det oprindelige koncept i det nye”, siger Johan.

Med store, synlige stålkonstruktioner i et luftigt design tegnes volumenen af den gamle tank, og facaden åbnes op med masser af lys ind i de nye rum. Benene og den eksisterende trappekerne består, men der skal også opføres en ny, moderne trappekerne, som følger formen på den gamle trappe og balancerer tårnet, som kommer til at fylde mere i toppen.

”Kunsten er at balancere mellem at bevare og respektere det originale, men på samme tid tilføje noget nyt”, siger Johan.

Et koncept, der holder

At bygge højt er kompliceret. Den nederste etage er højere, end brandbilerne kan nå op, og det har krævet tilpasninger undervejs i projektet, ligesom det påvirker økonomien, der må balanceres løbende.

”Et koncept kan jo ændre sig i løbet af en byggeproces, og det er forskelligt fra projekt til projekt, hvor store ændringerne er. Med vandtårnet havde vi et stærkt koncept fra begyndelsen, og på trods af at projektet har ændret sig meget, siden vi startede, er konceptet stadig det samme”, fortæller Johan.

Inspireret af nordiske tendenser

Idéerne til Byens Fyrtårn er velovervejede, og kreativiteten bunder i inspiration fra flere steder. Johan indledte projektudviklingen med en grundig research om vandværker rundt omkring i Nordeuropa.

”Der findes mange forskellige vandtårne og flere eksempler på tårne med lidt vildere former. Vores tårn er meget enkelt og funktionelt. Der er ingen overflødige elementer”, konkluderer han.

Den moderne, nordiske stil med nye konstruktioner og ærlige materialer, hvor det kolde og det varme harmonerer er særligt karakteristik for Johans stil. Tårnets indre består allerede af beton og stål, og kombineret med naturlige træoverflader på døre og inventar tilføjer den nye indretning varme og en lun atmosfære, hvor elementerne spiller sammen og skaber balance.

Med glasfacaden lukker vi lyset ind i tårnet og åbner op for nye muligheder, hvor byens borgere og besøgende kan få glæde af bygningen på nye måder, med nye funktioner i moderne rammer.

Vi arbejder videre, som vi plejer, og hvis vi ikke er at finde på kontoret, er vi altid klar ved telefonen og computeren et andet sted fra, og vi glæder os som altid til at høre fra jer.

#Arkikon #covid19 #digitalearbejdspladser

Projektet er i sin spæde udviklingsfase, og stilen er præget af naturlige materialer og farver, der passer ind i tidens ånd og leder tankerne hen på en hyggelig tur i skoven.

Følg med her på sitet, når vi fortæller mere om projektet.

#Arkikon #gogreen #midtfynsenergi