Skip to main content

Rejsegilde i Haslev

20 jun, 2025

Som totalrådgiver og byggeleder har vi haft fingrene i alt fra arkitektur, ingeniør- og konstruktørarbejdet til VVS, ventilation og el på det nye flisværk.

Der er efterhånden kommet lidt højde på Haslev Fjernvarmes helt nye flisværk og administrationsbygning.

Og i fredags rundede vi så endelig en vigtig milepæl – der blev holdt rejsegilde for byggeriet i Haslev. Efter mange måneders intenst arbejde på byggeriet er det jo helt oplagt at stoppe op og fejre, at vi nu nærmer os et færdigt varmeværk – i hvert fald udenpå.

Allerede i starten af 2026 afleverer vi byggeriet – og det nye varmeværk i Haslev sættes officielt i drift i slutningen af 2026, hvor det skal sikre fjernvarme til godt 2.500 kunder byen.

Vi er selvfølgelig stolte over at bidrage til projektet som totalrådgiver og byggeleder. Alt fra arkitektur, ingeniør- og konstruktørarbejdet til VVS, ventilation og el sidder vi med.

Med andre ord er vi med til at sikre, at det nye flisværk både står på et solidt fundament, fungerer godt i hverdagen for Haslev Fjernvarme – og ikke mindst passer godt ind i omgivelserne.

Igennem hele projektet har vi haft et fantastisk samarbejde med hovedentreprenør Østermark Entreprenørforretning – tusind tak for det.

Nu ser vi sådan set bare frem til at aflevere byggeriet, og til at det bliver taget i brug til næste år.

Aktuelt