Arkikon er totalrådgiver på byggeprojektet. I tæt samarbejde med Konstant Net A/S, Siemens Energy og Morten Friis A/S har vi skabt bygningen til en station med et åbent indendørs 60kV-anlæg.
Processen har (som alt andet) været præget af corona-situationen. Derfor var det første gang i dag, at holdet bag byggeprojektet kunne samles fysisk på byggepladsen, og det skulle selvfølgelig fejres med verbale roser og en hotter i hånden.
”Det er en stor glæde, at vi er kommet så langt på så kort tid, og at vi nu står klar hele 3 uger før tid”, sagde Bo Brøgger Rasmussen, Partner og CFO hos Arkikon, i sin tale til gæsterne.
Bygningen er udført som en ubemandet transformerstation, der bliver overvåget og fjernstyret digitalt hos Konstant Net. Det betyder meget lave driftsomkostninger, og kombineret med vedligeholdelsesvenlige materialer og konstruktioner er grundlaget for en bæredygtig station skabt. En station, der kan holde de næste 60-80 år ifølge Søren Bach Jensen, Afdelingschef for Netanlæg 0,4 – 60kV ved Konstant Net.
”Jeg kender jo Bo rigtig godt efterhånden. Vi bygger ca. 1 station om året, og det skyldes, at en stor del af Danmarks elforsyning er ved at nå en alder, hvor anlæggene skal skiftes ud. Bo og Arkikon har mange gode idéer til, hvordan vi kan bruge de rigtige materialer og udføre de nye stationer, så de både er vedligeholdelsesfrie og ekstremt holdbare”, fortæller Søren.
Den nye transformerstation i Horsens er bygget med ekstra højt til loftet og med vinduer, så bygningen er eksplosionssikker. På den måde lever den nye bygning op til nye standarder baseret på tidligere erfaringer fra ældre anlæg. Og så tilføjer bygningens lyse og luftige udtryk et anderledes, æstetisk indslag til nærområdet.
”Elforsyningen er en konservativ branche, men jeg synes, at vi med Arkikon på holdet formår at udfordre normalen lidt, på en god måde,” afslutter Søren.
Transformerstation i Horsens er en ud af flere bygninger, Arkikon har hjulpet Konstant Net med. Læs mere om vores øvrige projekter her.
Muleposen er udviklet i samarbejde med vores dygtige grafiker, Finn Nygaard, der tager vores kreative idéer til et farverigt og kunstnerisk niveau.
Johnsen Graphic Solutions har realiseret posedrømmen ved at levere den helt rette pose i en lækker, eksklusiv kvalitet, hvor trykket står skarpt og fremhæver vores nye farver, lige som vi har drømt om.
Tak til begge parter for indsatsen!
Følg posen, som vi tager med under armen, når vi besøger kunder og samarbejdspartnere på vores projekter, og når vi deltager i forskellige event og på messer, som Dansk Fjernvarmes Landsmøde 2021.
“Visuelt bliver udtrykket let og varieret med en reference til den energi, fabrikken producerer.”– Henrik Juncker, Arkikon
Vi er totalrådgiver på byggeprojektet, der bliver til en ny brintfabrik med tilhørende produktionsfaciliteter, intern workshop med lager, værksted og laboratorie samt en administrationsbygning til 50 medarbejdere.
Fem bygninger, ét mønster
Bygningskomplekset kommer til at indeholde fem individuelle bygninger, der rummer hver deres funktion og derfor ligger forskudt. De forskudte bygninger skal inddeles i zoner, der arrangeres i et sikkerhedsmæssigt hierarki, hvor produktionen er placeret længst væk fra offentligheden.
Her fortæller vores arkitekt på projektet, Henrik Juncker, lidt mere om de arkitektoniske tanker bag projektet:
”Idéen er at skabe en fysisk, intern forbindelse mellem bygningerne, så de interagerer som perler på en snor. De er skubbet fra hinanden for at skabe plads til funktionerne, men de er stadig fast forbundet. Visuelt bliver udtrykket let og varieret med en reference til den energi, fabrikken producerer. Arkitekturen signalerer bevægelse gennem de tynde, vandrette vinduesbånd, der strækker sig ud og binder bygningerne sammen”, fortæller Henrik.
Det vandrette mønster fra vinduesbåndene går på tværs af bygningerne og danner en visuel linje rundt om hele komplekset.
”Man kan forestille sig den visuelle opbygning lidt som en forskudt lagkage. De tværgående vinduesbånd i midten dominerer udtrykket. Kombineret med flere, tyndere vinduesbånd, der placeres højere oppe i bygningerne og i mere vilkårlige placeringer, danner båndene tilsammen et harmonisk spil i facaden”, forklarer Henrik.
Vinduesbåndene skal skabe en anderledes, lysere rumoplevelse indefra, end vi kender fra traditionelle stålhaller. Ved aftenstid, når mørket falder på, fremstår båndene som lysstriber, der danner et mønster på tværs af bygningerne, når besøgende og forbipasserende betragter bygningen udefra.
”Fem er et dejligt tal. Det giver mulighed for variation og flotte parallelforskydninger”, siger Henrik og fortsætter:
”Administrationsbygningen bliver den højeste. De fire etager danner et hjørne i komplekset, der skal fungere som anlæggets pejlemærke udadtil. Det bliver den offentlige del, hvor besøgende ankommer til. Herfra bliver der adgang til en tagterrasse med indbyggede, cirkelformede bede inspireret af de runde standere, der står på Everfuels tankstationer. Den tanke har jeg forsøgt at inddrage i arkitekturen.”
Gule rum og strækmetal, der afspejler Everfuels identitet
Referencerne til Everfuels identitet strækker sig videre til logoet. Den gule farve er tænkt ind i forskellige former i administrationsbygningen, hvor gulmalede gulve og bagvægge i mødelokaler skal lyse op og skille sig ud i tråd med Everfuels innovative tilgang.
”Det må gerne stikke lidt af, og derfor har vi valgt den gule farve med spark i”, tilføjer Henrik.
Med sidevægge i glas bliver den gule farve synlig gennem hele kontorområdet. I baderummet er idéen, at brusenicherne skal monteres med gule, vandfaste plader, der fungerer som skillerum og skaber synlige opdelinger. Udvendigt bliver administrationsbygningen omkranset af en gul base, der også indrammer tagterrassen og fungerer som ankomstportal og indgangsparti til kontorerne.
Kontormiljøet skal give plads til sammenhold og nærhed, men også ro. Ønsket om et semiåbent og varieret miljø er defineret i dialog med de medarbejdere, der skal bruge bygningen til dagligt. Medarbejdernes forskellige funktioner og personlige præferencer bliver imødekommet blandt andet gennem lokalerne med glasvægge. Væggene inddeler kontoret i rolige celler, mens glasset skaber en visuel forbindelse mellem områderne og giver fornemmelsen af et samlet fællesskab, hvor den samme lysstråle kan strømme ind gennem ruderne og oplyse flere kontorpladser.
Valget af strækmetal som materiale kan også spores tilbage til tankstationerne.
”Det er vigtigt for os at skabe en rød tråd til Everfuels verden. Strækmetallet bliver brugt på deres tankstationer ude i verden, og her bruger vi det til at indhegne det tekniske anlæg og til at pynte bygningerne med. Det skal både sættes i vinkler og stå forskudt, så det skaber en rolig dynamik”, fortæller Henrik.
Helhedsorienteret totalrådgiver
Som totalrådgiver er arkitekt- og ingeniørarbejde på bygningsværkerne en del af vores rolle. Og når vi arbejder med brintanlæg, er der høje krav til byggeriet. Derfor bistår vi også Everfuel og Aktive Energi Anlæg A/S med koordineringen mellem værkerne og de tekniske anlæg i forbindelse med projektering og udførelse. Derigennem kan vi styrke processen fra idé til virkelighed og på den måde være med til at sikre det bedste resultat i sidste ende.
HySynergy-projektet er et flagskib i udbredelsen af bæredygtig energi, og hos Arkikon går vi helhjertet og helhedsorienteret til opgaven om at være med til at realisere den grønne rejse.
Casper og Christian er begge ingeniørstuderende, og de næste måneder er de konstruktionsingeniører her hos os. De er allerede godt i gang med opgaverne, og vi glæder os til at lære dem endnu bedre at kende.
Modsat den klassiske sorte bog rummer vores et udpluk af projekter, som vi er stolte over. Bogen er en visuel fortælling om Arkikon med referencer til flere af vores dygtige kunder og samarbejdspartnere og vores komplekse projekter.
Vi har sagt det før, at funktionalitet er summen af teknik og æstetik i vores verden, og med vores nye bog sætter vi et endnu større fokus på den æstetiske oplevelse af vores arbejde. Den skal give en inspirerende pause og et kreativt indblik i, hvad vi, med vores tværfaglige team, kan tilbyde som rådgivere i byggebranchen.
Bogen er nu fast inventar på vores to tegnestuer, og vi glæder os til at have den med under armen og vise den frem til alle, der er interesseret i vores arbejde, byggeri og udviklingen af vores omgivelser.
Følg med her på hjemmesiden og på vores sociale medier, når vi dykker ned i bogens indhold.
Overvejer du selv et praktikforløb hos Arkikon, og vil du gerne vide mere om, hvad arbejdet kan indebære, og hvordan teamet fungerer? Så har du mulighed for at læse mere om det fra nogle, som selv har oplevet det.
”Kvalitetssikringen af et byggeri er en væsentlig del af projektgranskningen. Vi gennemgår samtlige faser i byggeprocessen og dokumenterer, om projektet opfylder de aftalte krav, om der er svigt i projektet, eller om der er løsninger, der med stor sandsynlighed vil medføre et svigt.” – Bo Brøgger Rasmussen, Arkikon
Hos Arkikon er kvalitetssikring en del af alt, hvad vi laver, og derfor ser Bo en klar rød tråd mellem rammeaftalen og måden, vi arbejder på:
“Vi sætter en stor ære i, at det vi leverer, er kvalitetssikret og gransket, så byggeriet ikke kun skaber værdi her og nu, men også mange år frem. Derfor er det en rammeaftale, der passer godt til Arkikon, og det er et stort skulderklap for os at indgå sådan en aftale.”
Vi er stolte af aftalen og glæder os til at påbegynde arbejdet på den anden side af sommeren.
Så er du måske én af vores kommende praktikanter til efteråret.
Nedenfor kan du se praktikopslagene på de praktikanter, vi søger. Her finder du også den direkte kontaktperson, hvis du har spørgsmål til praktikforløbet.
Alle ansøgninger sendes til info@arkikon.dk. Vi behandler ansøgningerne løbende, så skynd dig at sende dit CV, din motiverede ansøgning og evt. din portfolio afsted til os, hvis det kunne være noget for dig.
I Norddjurs er der lige nu en stigende byggeaktivitet på tværs af erhvervslivet og det private. Norddjurs Kommune ønsker at understøtte den positive udvikling og komme de længere behandlingstider til livs. Det samme ønsker vi hos Arkikon, og derfor tager vi i den kommende tid del i behandlingen af byggesager.
Som den lokale byggerådgiver på Djursland er det et vigtigt projekt for os at støtte op om, og Thomas Enevold fra Arkikon ser også en stor værdi i samarbejdet med kommunen: “Vi ønsker alle at gøre nye og gode byggeprojekter mulige i lokalområdet, så det giver rigtig god mening at gå sammen om at nå i mål med projektet.”
Thomas fortæller fortsat, at Arkikon kommer til at varetage opgaven med rådgivningsvirksomheden Nymann & Juhl fra Grenaa for at understøtte kommunens arbejde med et stærkt team: “Vi er to lokale virksomheder, der er gået sammen om opgaven med Norddjurs Kommune for at supplere hinandens kompetencer, og vi ser frem til at styrke vores samarbejde med Nymann & Juhl.”
Norddjurs Kommune udsendte i sidste uge en pressemeddelelse, som kan læses her. Vi ser frem til et stærkt lokalt samarbejde med begge parter!