Gå til hovedindhold

Faser: Udførelse

Egtved Varmeværk står stadig skarpt efter fem år

Skrevet af Maria Voss d. .

Det var et glædeligt gensyn, da vi for nylig besøgte Egtved Varmeværk – og kunne konstatere, at bygningen stadig står skarpt fem år efter afleveringen.

Byens varmeværk, der kombinerer varmepumpe og biomasse, leverer fortsat stabil og fremtidssikker varme. Og øjnene falder straks på den rødbrune beton og det tydelige kig ind til den teknik, der producerer varmen.

Det fortæller vores bygningskonstruktør, Simon Nygaard, som netop har besøgt varmeværket til en 5-års gennemgang. Som rådgiver deltager vi aktivt i gennemgangen for at sikre, at bygherren får afdækket fejl og mangler – og stiller krav til entreprenøren, hvor det er nødvendigt.

– Selvfølgelig var der nogle småting, som skulle udbedres. Men det var på et minimalt og forventeligt niveau – ikke mindst fordi entreprenøren har været god til at komme, når der har været noget, forklarer han og tilføjer:

– Det er altid rart, når det er de små ting, vi tager fat på. For så ved man, at bygningen fungerer godt i bygherrens hverdag.

Ikke meget at komme efter

Bygherren selv stemmer i.

Han hedder Anders Rønshof og er bestyrelsesformand i Egtved Varmeværk. Og noget af det, der for ham står som en af de vigtigste beslutninger, når han tænker tilbage på byggeprocessen, er valget af materialer.

– Vi oplever at have fået en bygning, som rummer de funktioner den skal – og som vi kun har oplevet småting med. Det bærer frugt i dag, at vi har en bygning i nogle ordentlige materialer, så vi ikke står med noget, der indenfor en årrække skal have en overhaling, fortæller han.

Ved gennemgangen sammen med Egtved Varmeværk blev vi hurtigt enige om de mindre ting, der skal kigges på – blandt andet nogle tagnedløb og enkelte fliser, som er knækket. Manglerne registreres af entreprenøren i en rapport, hvor løsninger og ansvar fastlægges.

Og Anders Rønshof er ikke i tvivl om, at de bliver tilfredse med løsningerne i Egtved. For som han siger, har processen indtil nu været lige efter bogen:

– Arkikon har stået på mål for byggeriet hele vejen igennem og har været gode til både at samarbejde med og stille rimelige krav til entreprenøren, fortæller han og tilføjer:

– Man må ikke spare en arkitekt og en bygningsrådgiver væk. Det er vejen til et bedre byggeri.

Sætter gang i dialogen om hverdagen

Hvad vi helt konkret tager fat i ved en 5-års gennemgang, varierer meget fra sag til sag og afspejler altid bygherrens oplevelser. Men som oftest er det de mere skjulte funktioner i bygningen, der tjekkes igennem, fortæller bygningskonstruktør Simon Nygaard:

– Bygningen har jo været i drift i fem år. Så det er nogle af de ting, der bliver slidt på hver dag, vi ser på. For os er det vigtigt at få dialogen om hverdagens udfordringer i gang – og hjælpe med at rette op på problemer, så bygherren bliver ved med at være glad for bygningen, siger han.

I Egtved var man ikke i tvivl om, at det kunne give værdi også at have rådgiveren med til gennemgangen, fortæller Anders Rønshof:

– Som en lille organisation har vi ikke haft ressourcerne til at stå med projektet selv. Derfor har det været vigtigt at have Arkikon med som rådgiver. Og så var det en naturlig del af deres arbejde, at de også skulle være med til at følge op.

Klar til at levere varme langt ind i fremtiden

5-års gennemgangen er det sidste lovpligtige tilsyn af Egtved Varmeværk.

Det betyder selvfølgelig ikke, at vi helt slipper projektet. Vi står altid klar til at hjælpe bygherren, hvis de har spørgsmål til eller udfordringer med bygningen.

Og det kan også meget vel være, at der i fremtiden opstår et behov for at bygge til eller udvide varmeværket i Egtved. Med tiden håber man nemlig på at få 2-400 boliger mere på fjernvarmen – og så skal varmeproduktionen også følge med tiden, fortæller Anders Rønshof.

– Vi havde jo egentlig en smule for lidt jord at bygge på. Så bygningen er lidt mindre, end vi egentlig havde brug for, siger han og tilføjer:

– Det er jo altid svært at spå om fremtiden, men vi har da fået fremtidssikret varmeværket med plads til yderligere elektrificering – og måske bliver biomassekedlen også kun en trædesten for en mere grøn produktion.

Power-to-X-anlæg i Fredericia

Skrevet af Maria Voss d. .

Med sikkerhed, logistik og hverdag for øje

Sikkerhed, logistik og de daglige arbejdsgange for både produktion og administration er tænkt sammen på Everfuels Power-to-X-anlæg i Fredericia – mens anlægget er gjort helt klar til ambitionerne om at skalere eksporten af grøn, dansk brint.

Samarbejdspartnerne Everfuel og Crossbridge Energy har nemlig planer om at udvide den nuværende kapacitet på 20 MW med yderligere 300 MW.

Arkikon har været totalrådgiver for byggeri og anlægsarbejder på projektet – og har stået for hele processen fra idéoplæg, projektforslag og myndighedsprojekt til udbud, udførelsestegninger og løbende tilsyn under byggeriet.

Som perler på en snor

Arkitektonisk har ambitionen været at skabe en klar fysisk forbindelse mellem bygningerne, så de opleves som elementer, der spiller sammen – næsten som perler på en snor.

Derfor er anlægget opbygget af fem længer, som er forskudt af hinanden for at give plads til de tekniske funktioner. Samtidig bindes de visuelt sammen gennem tynde, vandrette vinduesbånd, der understreger anlæggets horisontale bevægelse og refererer til den energi, produktionen skaber.

Bygningerne er inddelt i zoner og organiseret i et hierarki, hvor produktionen ligger længst væk fra offentligheden for at opnå den højeste sikkerhed. Samtidig samler administrationsbygningen både administrative medarbejdere og produktionsfolk – med direkte kig ud til alle produktionsfaciliteterne.

Bag kulissen i elnettets udbygning: Sådan former vi fremtidens transformerstationer

Skrevet af Maria Voss d. .

Danmark står midt i en massiv elektrificering. Alt fra fjernvarme til biler, busser og tog drives i stigende grad af strøm, og det kræver et elnet, der kan følge med.

Her spiller transformerstationerne en afgørende rolle. De sikrer, at strømmen kan fordeles sikkert og stabilt – og at kapaciteten kan udbygges i takt med behovet. En proces, der kræver tung teknik, store arealer med kabler og sikkerhed i top. Det rimer ret godt på det, vi er bedst til i Arkikon.

Derfor er transformerstationer naturligt nok noget af det, vi har været med til at bygge mest af, siden vi begyndte at specialisere os i energi- og forsyningsbranchens projekter for lige omkring 25 år siden.

Teknisk krævende byggeri

Særligt Bo Brøgger Rasmussen, Partner i Arkikon, har spillet en nøglerolle i arbejdet med stationerne. Han har været involveret i knap 100 projekter gennem tiden – primært i Østjylland for samarbejdspartnere i KONSTANT Net og Dinel.

– Transformerstationer er jo nogle teknisk krævende bygninger – og sådan ser de også ud over jorden. Men det er slet ikke hele historien, for store dele af projekterne foregår under jorden, hvor der ligger kabler overalt, fortæller han og fortsætter:

– Det giver et stort, tomt areal over jorden – med en pladsmæssig udfordring nedenunder, som man skal tage højde for. Samtidig skal bygningen konstrueres med fokus på den daglige drift, udskiftning af komponenter og minimalt vedligehold. Så arkitekturen spiller også en vigtig rolle – selvom det ikke lige ses ved første øjekast.

Ikke to stationer er ens

Med den fart, der er på udbygningen af elnettet, er Arkikon altid involveret i flere transformerstationsprojekter samtidig.

Lige nu arbejder vi blandt andet på en ny station ved Aarhus Havn, der skal understøtte elektrificeringen af færgefarten – mens vi renoverer en ældre station inde i byen ved Trøjborg.

Og helt generelt er der ikke to stationer, der er ens. Nogle opføres i eksisterende bygninger, andre i nye – og nogle helt tredje placeres på en bar mark.

Alt fra materialer, beplantning, eksisterende byggeri og strenge lokalplaner er med til at definere transformerstationerne i byerne – mens det i landområderne særligt er udenomsarealerne, som kommer i spil. Og selvom det visuelle udtryk ofte er konservativt, varierer løsningerne markant.

– Men vi oplever igen og igen, at forsyningsselskaberne er villige til at gøre noget ud af bygningen – også selvom den bare står på en bar mark. Særligt når det gælder drift og vedligehold, er der meget at hente ved at tænke det ind fra starten, forklarer Bo Brøgger og fortsætter:

– Det kræver meget specialiseret viden at bygge en transformerstation – på alt fra el til ventilation, køling og sikkerhed. Derudover har vi altid kollegaer fra mange fagdiscipliner med på projekterne, som på hver deres måde påvirker udformningen af byggeriet. Det er både arkitekter, ingeniører og konstruktører, siger han.

Komplekse bygninger stiller komplekse krav

Fra de første streger til en station står klar, går der typisk omkring to år.

Myndighedsbehandling, projektering og koordinering tager tid, mens selve udførelsen normalt varer 20–40 uger.

Undervejs har vi en projektleder på, som sørger for at holde fast i den røde tråd hele vejen igennem – og binde enderne sammen til sidst. På den måde sikrer vi, at det endelige byggeri lever op til bygherrens krav. Det er blandt andet bygningskonstruktør Kasper Tornbjergs rolle.

– En af vores største opgaver er at få koblet bygningen sammen med ledningstracéerne. Der er mange rørføringer ind i konstruktionen, og derfor er det afgørende at levere en helt tæt bygning. Samtidig er transformerstationer kommet i højere sikkerhedsklasser, hvilket betyder, at vi må skrue på nogle parametre for at beskytte infrastrukturen, siger han og fortsætter:

– Derudover designer vi stationerne med fokus på lang levetid, lav vedligeholdelse og nem drift. Bygningen skal kunne rumme udskiftning af komponenter og fungere stabilt i mange år. Det er vigtigt, at den er funktionel over lang tid.

Erfaring skaber tryghed

Når vi går ind til et transformerstationsprojekt, er udgangspunktet altid bygherrens behov og krav. Dem sørger vi for at få afklaret fra starten – så begge parter er enige om, hvordan resultatet skal se ud. Og det gør en stor forskel, at vi kender processen, forklarer Bo Brøgger:

– Der findes ikke to transformerstationer, der er ens – men mange af de særlige forhold og krav fra bygherrens side går igen, fortæller han og fortsætter:

– Derfor er det også vigtigt, at vi har de rette personer på projekterne, som har prøvet at bygge det før. Når vi går i gang med at projektere ved vi næsten på forhånd, hvordan projektet skal gribes an. Der er en tillid mellem os og vores samarbejdspartnere – som gør det nemt for både dem og os.

Og samarbejdspartnerne har samme oplevelse. Simon Stæhr Kirchheiner, der er projektleder hos KONSTANT Net, fortæller nemlig, at han ser en stor fordel i samarbejdet:

– Vi har samarbejdet med Arkikon i mange år, så vi kender hinanden ret godt efterhånden. Kort sagt bliver vi jo ved med at samarbejde med dem, fordi det går godt, siger han og tilføjer:

– Vi har fået opbygget en fælles forståelse, så Arkikon ved præcis, hvad vi har brug for, når vi går i gang med at etablere en ny transformerstation.

Transformerstation - Hvid bygning med græs i forgrunden

Transformerstation – SHO

Skrevet af Franziska Grant d. .

Transformerstation i Horsens opført for Konstant Net A/S

Arkikon har været totalrådgiver på en ny 60/10 kV-transformerstation i Horsens, opført i samarbejde med Siemens Energy og Morten Friis A/S. Stationen er ubemandet men er digitalt overvåget og bygget med fokus på driftssikkerhed og lang levetid.

Bygningen er udført i vedligeholdelsesvenlige materialer og lever op til nye sikkerhedsstandarder. Det lyse, tekniske anlæg er både funktionelt og æstetisk – og stod endda færdigt tre uger før tid.

Transformerstation

Transformerstation – Mollerup

Skrevet af Franziska Grant d. .

Ny transformergård nord for Aarhus

I forbindelse med udvidelsen af letbanen har det været nødvendigt at opføre nye transformerstationer. I Mollerup har vi bidraget til at realisere projektet med vores ingeniørydelser og solide faglige viden inden for denne type forsyningsanlæg.

Transformerstation i Horsens vise udefra.

Transformerstation – Åboulevarden Horsens

Skrevet af Franziska Grant d. .

Moderniseret transformerbygning fra 1960’erne

I dette projekt har vi moderniseret og renoveret en transformerstation fra 1960’erne. Projektet viser, hvordan man kan optimere og tilpasse eksisterende arealer så de opfylder nutidens krav – i stedet for at bygge nyt fra bunden.

Transformerstation tilpasset tæt bymiljø

Hos Arkikon har vi været med fra starten. Vi har moderniseret og renoveret bygningen fra 1960’erne, så den kan fungere i mange år fremover.

Transformerstation Løsning

Transformerstation – Løsning

Skrevet af Franziska Grant d. .

Enkel og driftssikker teknisk løsning

Hos Arkikon har vi i dette projekt haft fokus på et minimalistisk og robust udtryk. Anlægget er placeret i et industrikvarter, hvor bygningen indgår som en enkel og funktionel del af det tekniske miljø.

Nøgleinfrastruktur for fremtidens energiforsyning

Hos Arkikon har vi været med fra starten. Transformerstationen er én af flere lignende anlæg, vi har tegnet og projekteret. Den er placeret i et industrikvarter og udformet som en enkel og funktionel bygning, der passer naturligt ind i det tekniske miljø.

Teknik - Transformerstation Stilling

Transformerstation – Stilling

Skrevet af Franziska Grant d. .

Teknisk anlæg med fokus på funktion og enkelhed

Hos Arkikon har vi i dette projekt haft fokus på et minimalistisk og robust udtryk. Anlægget er placeret i et industrikvarter, hvor bygningen indgår som en enkel og funktionel del af det tekniske miljø.

Kerneinfrastruktur for grøn energi

Transformerstationen udgør et centralt led i elnettet og muliggør sikker og effektiv strømforsyning ved at omdanne høj spænding til lav. Anlægget bidrager til stabil drift i både bolig- og erhvervsområder og understøtter den grønne omstilling. Med integreret overvågning og moderne sikringsudstyr er stationen bygget til driftssikkerhed – nu og i fremtiden.

Haslev Varmeværk

Rejsegilde i Haslev

Skrevet af Maria Voss d. .

Der er efterhånden kommet lidt højde på Haslev Fjernvarmes helt nye flisværk og administrationsbygning.

Og i fredags rundede vi så endelig en vigtig milepæl – der blev holdt rejsegilde for byggeriet i Haslev. Efter mange måneders intenst arbejde på byggeriet er det jo helt oplagt at stoppe op og fejre, at vi nu nærmer os et færdigt varmeværk – i hvert fald udenpå.

Allerede i starten af 2026 afleverer vi byggeriet – og det nye varmeværk i Haslev sættes officielt i drift i slutningen af 2026, hvor det skal sikre fjernvarme til godt 2.500 kunder byen.

Vi er selvfølgelig stolte over at bidrage til projektet som totalrådgiver og byggeleder. Alt fra arkitektur, ingeniør- og konstruktørarbejdet til VVS, ventilation og el sidder vi med.

Med andre ord er vi med til at sikre, at det nye flisværk både står på et solidt fundament, fungerer godt i hverdagen for Haslev Fjernvarme – og ikke mindst passer godt ind i omgivelserne.

Igennem hele projektet har vi haft et fantastisk samarbejde med hovedentreprenør Østermark Entreprenørforretning – tusind tak for det.

Nu ser vi sådan set bare frem til at aflevere byggeriet, og til at det bliver taget i brug til næste år.