Faser: Indledende rådgivning

Danmark står midt i en massiv elektrificering. Alt fra fjernvarme til biler, busser og tog drives i stigende grad af strøm, og det kræver et elnet, der kan følge med.

Her spiller transformerstationerne en afgørende rolle. De sikrer, at strømmen kan fordeles sikkert og stabilt – og at kapaciteten kan udbygges i takt med behovet. En proces, der kræver tung teknik, store arealer med kabler og sikkerhed i top. Det rimer ret godt på det, vi er bedst til i Arkikon.

Derfor er transformerstationer naturligt nok noget af det, vi har været med til at bygge mest af, siden vi begyndte at specialisere os i energi- og forsyningsbranchens projekter for lige omkring 25 år siden.

Teknisk krævende byggeri

Særligt Bo Brøgger Rasmussen, Partner i Arkikon, har spillet en nøglerolle i arbejdet med stationerne. Han har været involveret i knap 100 projekter gennem tiden – primært i Østjylland for samarbejdspartnere i KONSTANT Net og Dinel.

– Transformerstationer er jo nogle teknisk krævende bygninger – og sådan ser de også ud over jorden. Men det er slet ikke hele historien, for store dele af projekterne foregår under jorden, hvor der ligger kabler overalt, fortæller han og fortsætter:

– Det giver et stort, tomt areal over jorden – med en pladsmæssig udfordring nedenunder, som man skal tage højde for. Samtidig skal bygningen konstrueres med fokus på den daglige drift, udskiftning af komponenter og minimalt vedligehold. Så arkitekturen spiller også en vigtig rolle – selvom det ikke lige ses ved første øjekast.

Ikke to stationer er ens

Med den fart, der er på udbygningen af elnettet, er Arkikon altid involveret i flere transformerstationsprojekter samtidig.

Lige nu arbejder vi blandt andet på en ny station ved Aarhus Havn, der skal understøtte elektrificeringen af færgefarten – mens vi renoverer en ældre station inde i byen ved Trøjborg.

Og helt generelt er der ikke to stationer, der er ens. Nogle opføres i eksisterende bygninger, andre i nye – og nogle helt tredje placeres på en bar mark.

Alt fra materialer, beplantning, eksisterende byggeri og strenge lokalplaner er med til at definere transformerstationerne i byerne – mens det i landområderne særligt er udenomsarealerne, som kommer i spil. Og selvom det visuelle udtryk ofte er konservativt, varierer løsningerne markant.

– Men vi oplever igen og igen, at forsyningsselskaberne er villige til at gøre noget ud af bygningen – også selvom den bare står på en bar mark. Særligt når det gælder drift og vedligehold, er der meget at hente ved at tænke det ind fra starten, forklarer Bo Brøgger og fortsætter:

– Det kræver meget specialiseret viden at bygge en transformerstation – på alt fra el til ventilation, køling og sikkerhed. Derudover har vi altid kollegaer fra mange fagdiscipliner med på projekterne, som på hver deres måde påvirker udformningen af byggeriet. Det er både arkitekter, ingeniører og konstruktører, siger han.

Komplekse bygninger stiller komplekse krav

Fra de første streger til en station står klar, går der typisk omkring to år.

Myndighedsbehandling, projektering og koordinering tager tid, mens selve udførelsen normalt varer 20–40 uger.

Undervejs har vi en projektleder på, som sørger for at holde fast i den røde tråd hele vejen igennem – og binde enderne sammen til sidst. På den måde sikrer vi, at det endelige byggeri lever op til bygherrens krav. Det er blandt andet bygningskonstruktør Kasper Tornbjergs rolle.

– En af vores største opgaver er at få koblet bygningen sammen med ledningstracéerne. Der er mange rørføringer ind i konstruktionen, og derfor er det afgørende at levere en helt tæt bygning. Samtidig er transformerstationer kommet i højere sikkerhedsklasser, hvilket betyder, at vi må skrue på nogle parametre for at beskytte infrastrukturen, siger han og fortsætter:

– Derudover designer vi stationerne med fokus på lang levetid, lav vedligeholdelse og nem drift. Bygningen skal kunne rumme udskiftning af komponenter og fungere stabilt i mange år. Det er vigtigt, at den er funktionel over lang tid.

Erfaring skaber tryghed

Når vi går ind til et transformerstationsprojekt, er udgangspunktet altid bygherrens behov og krav. Dem sørger vi for at få afklaret fra starten – så begge parter er enige om, hvordan resultatet skal se ud. Og det gør en stor forskel, at vi kender processen, forklarer Bo Brøgger:

– Der findes ikke to transformerstationer, der er ens – men mange af de særlige forhold og krav fra bygherrens side går igen, fortæller han og fortsætter:

– Derfor er det også vigtigt, at vi har de rette personer på projekterne, som har prøvet at bygge det før. Når vi går i gang med at projektere ved vi næsten på forhånd, hvordan projektet skal gribes an. Der er en tillid mellem os og vores samarbejdspartnere – som gør det nemt for både dem og os.

Og samarbejdspartnerne har samme oplevelse. Simon Stæhr Kirchheiner, der er projektleder hos KONSTANT Net, fortæller nemlig, at han ser en stor fordel i samarbejdet:

– Vi har samarbejdet med Arkikon i mange år, så vi kender hinanden ret godt efterhånden. Kort sagt bliver vi jo ved med at samarbejde med dem, fordi det går godt, siger han og tilføjer:

– Vi har fået opbygget en fælles forståelse, så Arkikon ved præcis, hvad vi har brug for, når vi går i gang med at etablere en ny transformerstation.