Renovering frem for nybyggeri: Vores kontor i Grenå får nyt liv
Hos Arkikon har vi netop afsluttet en spændende renovering af vores kontor i Grenå. Resultatet? Et dynamisk og funktionelt arbejdsrum, der ikke blot matcher vores voksende virksomheds behov, men også afspejler vores værdier og tilgang til mere ansvarligt byggeri.
Fra plan til færdigt projekt
Med væksten i Arkikon blev det nødvendigt at gentænke kontorets indretning. Vi havde brug for bedre rammer i hverdagen til vores medarbejdere fra både Grenå og Randers, samt flere mødelokaler, bedre akustik og opdaterede faciliteter.
Efter et års planlægning og fem måneders udførsel står vores 180 m² store underetage nu som en inspirerende arbejdsplads, der kombinerer æstetik, funktionalitet og miljø.
Unikke løsninger, der afspejler Arkikon
Vi fokuserede på skræddersyede detaljer og materialer, der afspejler de naturlige omgivelser ved vores kontor. Køkkenet og det fleksible arbejdsrum er skabt med materialer valgt med omtanke for miljøet, inspireret af farverne fra stranden.
Som en ekstra detalje har vi tilføjet 3D-printede lamper designet efter Arkikons logo, som binder rummets æstetik sammen.
Teamet bag transformationen
Ombygningen blev muliggjort af et dedikeret team:
- Thomas Enevolds vision satte retningen for projektet.
- Mark Fænø Simonsen udviklede den arkitektoniske plan.
- Costanza Angeloni tog sig af indretningen.
- Johan Grimsæth tilpassede de tekniske elementer.
- Michael Salling Nielsen holdt byggeriet på rette kurs og sikrede en succesfuld afslutning.
Et nyt liv til vores kontor
“Det er fantastisk at se ideerne fra visualiseringerne blive til virkelighed og opleve dem hver dag. Rummet er blevet mere dynamisk og funktionelt, og vi er utrolig stolte af resultatet,” siger Costanza, arkitekt hos Arkikon.
Hos Arkikon mener vi, at renovering er den bedste vej frem, hvis man har rammerne. Både økonomisk, miljømæssigt og menneskeligt giver det rigtig god mening, at se på det man har, og om de rammer kan opfylde ens nye behov – frem for med det samme at springe til nybyggeri.
Og vi vil med glæde hjælpe andre, med at få overblik over deres muligheder.