2025 – Vi kan næsten ikke vente!
Igen i år har vi nemlig været med til at bringe en masse byggeprojekter til live, der kan holde langt ind i fremtiden med praktiske rammer om hverdagen.
Og vi har tydeligt mærket, at der stadig er fuld gang i energi- og forsyningsbranchen.
Bidrag til Danmarks infrastruktur
Alle de varmeværker, vandværker, rensningsanlæg, transformerstationer – og mange andre projekter – vi har været med til at realisere, yder et kæmpe bidrag til udbygningen af vores infrastruktur i Danmark.
Vi har som altid gjort vores for, at æstetikken og funktionen spiller sammen, så infrastrukturen også forankres lokalt – og til næste år får vi mindst lige så travlt med den opgave.
196 projekter i 2024 – og flere på vej
I år har vi igangsat hele 196 projekter, og mange af dem arbejder vi videre med i det nye.
Stor tak til alle vores kunder, samarbejdspartnere og kolleger, der har været med til at få ideerne ud i livet. Det har været en fornøjelse at arbejde sammen med jer, og vi ser frem til endnu et travlt og spændende år med nye opgaver og muligheder.
Nyt liv til vores kontor i Grenaa
2024 blev ikke mindst året, hvor vi fik givet vores kontor i Grenaa nyt liv med en renovering, der har givet bedre rammer i hverdagen til vores medarbejdere fra både Grenå og Randers, samt flere mødelokaler, bedre akustik og opdaterede faciliteter.
Vi er allerede enormt glade for de nye rammer – og vi er slet ikke i tvivl om, at de giver en masse inspiration til de mange projekter, vi skal arbejde på i 2025.
Vi kan næsten ikke vente!
God jul og godt nytår fra alle i Arkikon!