Skip to main content
Bygherre
Region Midtjylland
Årstal
2016
Størrelse
853 m2
Anlægssum
13 mio. kr.
Område
Østjylland

Kernehuset Glesborg

Kernehuset er opført som et nyt, selvstændigt bygningsafsnit til institutionen Grenen Glesborg. Grenen er en fælles betegnelse for Region Midtjyllands, både åbne og sikrede døgninstitutioner for tvangsanbragte unge og børn med svære problemforhold såsom kriminalitet, selvskade, misbrug osv. Institutionen i Glesborg er overordnet en åben afdeling, hvor den nye bygning er en mellemting – en delsikret. Den nye afdeling skal eksempelvis være udslusning for Grenen Dalstrup, der er en særlig sikret institution.

Bygnings omdrejningspunkt

Kernehuset er hovedsagligt institution i stue etagen og en adminstrationafdeling på 1.sal.

Bygningskroppen består af 4 længer, som omslutter en central atriumgård, som er omdrejningspunktet for institionen.

Institutionen er indrettet til 6 unge beboere, som har hver deres værelse med bad. Desuden er der fællesfaciliteter, undervisning, uderum/atriumgård og vagtværelse mv.

En følelse af frihed

Grundprincippet for projekteringen var at skabe et hjem for de unge og et sted, der ikke bar præg af at være en sikret bygning. Andet parameter var – jf. pædagogiske retningslinjer – at skabe synlighed og gennemskuelighed, hvilket har betydning for både det sikkerhedsmæssige og for den emotionelle oplevelse.

Byggeriet bærer i høj grad karakter af kompleksitet. Der er gjort en stor indsats for at integrere kompleksiteten på en måde, så den ikke opleves i de unges dagligdag. Selv meget små forhold og detaljer er vurderet og bearbejdet grundigt, dels for at minimere eventuelle risici for, at beboerne kan gøre selvskade, dels for personalets sikkerhed.

Kontaktpersoner