Skip to main content
Bygherre
Grenaa Varmeværk A.m.b.A
Årstal
2014
Størrelse
2500 m2
Type
Varmeværk
Anlægssum
45 mio. kr.
Område
Østjylland

Varmeværk Grenaa

Den arkitektoniske tilgang til opgaven for Grenaa Varmeværk har været at skabe et varmeværk, der i sin arkitektur udtrykker byggeriets interne processer og samtidig er tilpasset Grenaas karakter.

Sammenhæng med byen

Det nye varmeværk er placeret i et eksisterende industrikvarter og i et område, hvor der historisk set har været virksomheder, der har betydet meget i Grenaas selvopfattelse som en by med en stærk og markant industriprofil. Denne profil kommer stadig til udtryk i Grenaas “skyline”, hvor industriens mange skorstene stadig vidner om produktivitet. Netop derfor er skorstenen et centralt element i den arkitektoniske fortælling, som symboliserer byens udvikling.

Varmeværkets placering langs en central trafikåre for koblingen mellem by, industri og havn, samt den generelt høje placering i landskabet, er med til at synliggøre bygningen og fremhæve et markant udtryk. Det stiller krav til arkitekturen, der både må respektere de rationelle og funktionelle krav, de varmeproducerende komponenter stiller til bygningskroppenes dimensioner, men samtidig også harmonere med de omkringliggende bygninger og Grenaa i sin helhed.

Logistiske hensyn

For at opnå en effektiv produktion af varme skabes en lige linje fra indlevering af flis til brænderen i kedlen. Samtidig opstilles to identiske kedellinjer, hvilket giver en asymetrisk placering af tragtdæk og modtagegruber.

Fjernvarmerummet er placeret tættest på det eksisterende forsyningsnet langs Bredstrupvej. Faciliteterne for personale og administration er placeret mod syd, hvor der er gode lysforhold på arbejdspladserne, og udsigten over byen og havnen kan nydes både fra kontorer og møderum.

Kontaktpersoner