Skip to main content
Bygherre
Midtfyns Energi
Årstal
2019
Størrelse
1500 m2
Type
Fjernvarme
Anlægssum
21,5 mio. kr.
Område
Fyn

Fjernvarmeværk Ringe

Det nye flisværk i Ringe anvender dansk produceret træflis og CO2-neutralt brændsel i form af overskudstræ fra park og skov til at producere grøn varme til forbrugerne.

En grøn og åben repræsentant

Positionen som et moderne, grønt flisværk er understøttet gennem arkitekturen. Bygningskomplekset består af tre sammensatte enheder; produktionsrum, lager og administration. De tre enheder hører sammen, men de er samtidig differentieret fra hinanden i kraft af bygningernes forskellige funktionelle formål. Differencen fremstår tydeligt i anvendelsen af materialer og formidler overgangen fra en industriel til menneskelig skala. Fra skovgrønne sandwichpaneler omkring kedlens top og stabiliserende betonelementer i bunden til skærme af trælameller som omslutter administrationen og det tilhørende lager.

Helt ude fra vejen får besøgende og forbipasserende indsyn hele vejen gennem administrationens hjerte og primære mødelokale og videre ind til maskinerne i kedelrummet. Den synlige overgang fra menneskerum til maskinrum forstærker oplevelsen af kedlens skala i samspil med personalet i administrationsbygningen. Det er med til at åbne forsyningsprocessen op for befolkningen og sætte fokus på, hvor og hvordan vores energi produceres, og hvem der styrer driften.

Bæredygtighed i varmeproduktion og materialer

Ligesom det CO2-neutrale brændsel fra park og skov formidles bæredygtigheden gennem bygningens materialer, som reflekterer brændslet i sit udtryk. Materialer arbejder samtidig med den bæredygtige linje; Trælameller kan ’leve’ vedligeholdelsesfrit i op til 30 år, de grønne sandwichpaneler har lang levetid og stålet kan genanvendes mange gange.

Kontaktpersoner