Energioptimering Randers
“Vi udførte en screening af de eksisterende installationer for brugsvand, varme, belysning og ventilation, som dannede baggrund for beslutningsgrundlag og prioritering af løsninger,” fortæller partner og teknisk chef i Arkikon, VVS-ingeniør René Levinsen Rasmussen.
Styring og fleksibilitet
Resultatet blev etablering af et omfattende mekanisk ventilationsanlæg, en komplet renovering og ændring af varmeinstallation og implementering af et CTS anlæg, så både styring og overvågning af alle tekniske funktioner blev samlet i en central styreenhed. “Vi har haft fokus på fleksibilitet, med energioptimering og styring blandt andet med regulering i forhold til behov, natsænkning og mulighed for slukning af anlæg i perioder, hvor der ikke er brug for det.”
Flere i kantinen og nyt storkøkken
Projektet omfattede en renovering, ombygning og udvidelse af de eksisterende installationer uden det kunne ses, men kun mærkes. Ombygningen bestod ligeledes i at få ændret kantinen til at kunne rumme 150 personer med tilhørende komplet nyt storkøkken i den eksisterende bygningsmasse.
“Den ekstra personbelastning, og de høje krav til køkkenet, medførte en væsentlig forøgelse af ventilationsbehovet. Med flere kreative løsninger, lykkedes det at implementere den komplekse styring af de forskellige ventilationsanlæg, varmeinstallation og belysning.” I løsningen er der ikke gået på kompromis med indeklimaet på parametre som CO2, temperatur og energiforbrug, ligesom der er skabt bedre sammenhæng i indregulering og styring af systemerne.