Varmeværk Halskov
En del af landskabet
Halsskov Varmeværk er placeret centralt i landskabet med indsyn fra en af områdets centrale stier. Tilgængeligheden inviterer forbipasserende tættere på og giver dem et indblik i, hvordan varmeforsyningen fungerer.
Funktionel æstetik
Placeringen understøtter samspillet mellem maskiner og mennesker, som også afspejles i arkitekturen. Funktionerne bestemmer bygningsformen og de konstruktive bygningsmaterialer, men i dette tilfælde pakkes teknikken ind i et blødere, svævende materiale i form af trælameller. Trælamellerne præger hele bygningne og giver varmeværket et varmere, æstetisk udtryk. Et udtryk, der forener det industrielle look med en moderne nordisk stil, hvor træ er det bærende, visuelle element.
Halsskov Varmeværk er opført som et komplet halmvarmeværk med halmlager, kedelhal, produktionslokaler og administration samt udenomsarealer.
Årets bygning
Arkikon vandt årets bygningspris 2019 i Slagelse Kommune for arkitekturen i Halsskov Varmeværk.
“Arkikon har på usædvanlig vis demonstreret en helt særlig evne til – symbiotisk – at indtænke funktionalitet i et meget vellykket design”
Jan Østerskov, Direktør for SK Forsyning.