Skip to main content
Bygherre
SK forsyning
Årstal
2012
Størrelse
3700 m2
Anlægssum
23,3 mio. kr.
Område
Sjælland

Varmeværk Slagelse

Anlægget er etableret i forbindelse med en nødvendig forøgelse af SK Forsynings nuværende varmeproduktion. Varmeproduktionen er øget i form af et nyt varmeværk med to separate anlæg; et flis- og et halmfyret anlæg med tilhørende flis- og halmlager. Derudover ønskede kunden også velfærdsfaciliteter samt administration og værksted. Det nye anlæg er opført som en sammenhængende bygningsmasse, så de to anlæg fremstår som én enhed med fælles forsyningsvej for halm og flis og et fælles, centralt placeret askelager.

Arkitekturen og funktionaliteten

De bærende bygningsdele er udført som et bjælke- og søjlesystem i stål. På den bærende konstruktion er der monteret vandretliggende betonelementer, der udgør den primære facade. Den øverste facadebeklædning består af skærmtegl, der skjuler de bagvedliggende ventilationsåbninger, beskytter mod vejret og får bygningen til at skille sig ud.

Skærmteglen har en varm farve og en “blød” overflade, der giver et spændende modspil til den rå, hårde betonoverflade. Materialerne er valgt ud fra et ønske om enkle, lette og robuste løsninger.
Den “bløde” tekstur og farvevalget er med til at understrege den “grønne” tankegang, der overordnet ligger til grund for varme-/energiproduktion ved hjælp af biomasse.

Fordelen ved at bruge skærmtegl som facadebeklædning, i modsætning til træ, eternit eller stål, er, at den har en levetid svarende til almindelige teglsten, og at den betragtes som vedligeholdelsesfri, hvilket vil mindske omkostningerne for bygningens ejere.

Kontaktpersoner