Skip to main content
Bygherre
Molslinjen A/S
Årstal
2019
Størrelse
2500 m2
Anlægssum
25 mio. kr.
Område
Østjylland

Færgeterminal Aarhus Ø

I 2020 flyttede Molslinjens færgeleje fra centrum til en ny færgeterminal på Aarhus havn. Projektet omfattede en ny administrationsbygning med ankomst for gående passagerer, en 140 meter gangbro fra afgangshallen til landgangen og en bygning, hvor landgangene samles.

Råt og dynamisk udtryk

De tre dele er alle lavet i et materialevalg, der giver et råt udtryk og i stålgrå farver, så det matcher det øvrige havnemiljø. Gangbroen er lavet i aluminium, og arkitektonisk er det vægtet højt, at landgangen fremstår dynamisk og udtrykker hele anlæggets samlede forløb.

Fokus på funktion

Arkitekturens udgangspunkt har for ankomsthallen, gangbroen og bygningen været at udtrykke sig igennem sin funktion og på den måde indpasse sig med de dominerende konstruktioner af køreramper og andet.
Selve røret er den mest markante del i anlægget, og det er den, bilisterne ser, når de holder i kø samt den, de gående passagerer skal finde hen til. Derfor er der lagt vægt på en form, der fremstår dynamisk og som forhåbentligt er interessant at se på

Kontaktpersoner