Det nye halmfyrede varmeværk i Auning er en enkelt og funktionel bygning med en arkitektonisk bearbejdning, som tilpasser bygningen til omgivelserne, byen og funktionen.
Som en del af naturen
Værket er placeret ved overgangen mellem by og land, med byen mod nord og vest og det åbne landskab, der strækker sig mod syd og øst.
Det flade, vidtstrakte landskab og de store, bakkede skovområder, der omkranser Auning, er inspirationskilder til udviklingen af det nye varmeværks arkitektur. Bygningen signalerer en forbindelse til landskabet og skovene.
Funktionaliteten bestemmer form og farver
Bygningen består af et værksted, halmlager, kedelhal og pumperum. Kedelhallen er placeret vinkelret på halmlageret som en rationel “T-bygning”, hvor de primære funktioner er varmeproducerende komponenter og oplag af brændsel. T-formen muliggør udvidelser i fremtiden, hvor halmlageret let kan forlænges i det nødvendige omfang, som spejling af det eksisterende lager. På den måde vil kedelsalen blive liggende centralt i det fuldt udbyggede værk.
Funktionaliteten som designparameter danner bygningens arkitektoniske hovedgreb som en base med en boks svævende ovenover. Boksen leder tankerne hen på en træbeklædt bygning med mange lodrette linjer, som skaber skyggespil og reliefvirkning på facaden. På den måde vil bygningen leve og ændre sig ved forskellige lysforhold i løbet af dagen og i løbet af året, som årstiderne skifter.
Farverne er ligeledes valgt for at understrege tankerne om forbindelsen til naturen. Basen fremstår glat, men stadig med de lodrette linjer, der understregerer illusionen. For at opnå et udtryk af, at boksen svæver over basen, er boksen forskudt, så den rækker ud over basen. En effekt, der forstærker facadens inddækninger.
Udskæringer til vinduer og riste fremstår i en levende struktur, hvor de enkelte elementer forskyder sig på langs af facaderne og understreger naturens lys.
