Skip to main content

Bo Brøgger Rasmussen

Partner/CFO


Vi skal overraske positivt

Bo er partner i Arkikon og har til dagligt ansvaret for ingeniørerne og økonomiarbejdet. Derudover er han ansvarlig for sikkerhedskoordineringen på byggepladserne, så de altid lever op til arbejdstilsynets krav. Bo har et bredt kendskab til de lovgivningsmæssige, økonomiske og administrative aspekter, der skal gå op, når et projekt fuldføres. ”Vi laver ofte meget teknisk tunge byggerier, hvor maskineriet er essentielt. Her er bygningen intet uden maskinen, så vi bruger vores store erfaring til at sikre, at bygningen altid passer til maskinen og ikke den anden vej rundt.”

For Bo er kundeplejen essentiel hos Arkikon. ”Vi går op i at overraske positivt både i forhold til servicen og økonomien i projektet. Vi kan løse hele opgaven for kunden, og hvis der er specielle krav, har vi dygtige samarbejdspartnere. Vi er gode til at bruge hinanden på tværs af fagene, hvilket også betyder, at vi ofte tænker længere i processen og løser udfordringer, før de bliver til problemer.”

“Men det er ikke kun vigtigt, at vores kunder har det godt. Vores medarbejdere skal også være glade for at komme på arbejde, og derfor planlægger vi mange interne arrangementer og sørger for at have en åben dialog, hvor vi lytter til alles ønsker og behov. For når vi har det godt sammen, bliver vi også bedre til at arbejde sammen på projekterne, så vi kan give kunderne en endnu bedre oplevelse.”

Varme, trivsel og arbejdsglæde er centrale prioriteter for Bo, og det hænger godt sammen med hans positive og afslappede tilgang til livet. Bo er altid i godt humør. Han sørger for, at arbejdet bliver løst med ro, overblik og et smil på læben.

Projektreferencer · Bo Brøgger Rasmussen