Tak for de mange nye perspektiver fra Landsmøde 2025
Det er tæt på umuligt at komme hjem fra Dansk Fjernvarmes Landsmøde uden ny inspiration, nye ideer og nye bekendtskaber.
Og årets landsmøde i Odense skuffede ikke.
Mens de gamle, snurrende Stirlingmotorer, vi havde udstillet, tiltrak opmærksomhed fra fjernvarmebranchens mange tekniknørder, fik vi også en masse gode snakke om deres byggerier.
Særligt to temaer gik igen i samtalerne
Hvordan får vi energianlæg til at passe ind i lokalmiljøet – både i større og mindre skala?
Flere og flere forsyninger er blevet opmærksomme på, hvor vigtigt det er at få lokal opbakning til deres byggeprojekter. Det hjælper vi med at skabe ved at tænke helheden ind i byggeriet
Hvordan kombinerer vi æstetik med funktionalitet og drift?
Fjernvarmeselskaberne lagde stor vægt på det funktionelle i deres byggerier – og det udgangspunkt deler vi. Vi hjælper med at tænke maskinernes funktionalitet og den daglige drift ind i bygningens udformning.
Det var en fornøjelse at opleve så stor interesse for noget af det, vi brænder allermest for, når det kommer til forsyningssektorens byggeri.
Tusind tak til alle jer, der kom forbi vores stand.
Vi ser frem til at gøre det hele igen til næste år.