Danmark står over for betydelige udfordringer og muligheder i forhold til at sikre en stabil, økonomisk og bæredygtig varmeforsyning. I denne debat er det afgørende at forstå vigtigheden af at bygge fremtidssikrede fjernvarme- og kraftvarmeværker, som ikke kun opfylder de aktuelle behov, men også er i stand til at tilpasse sig fremtidens energikrav og udvikling.
I en tid med høje energipriser og et stærkt fokus på grøn omstilling vokser bevidstheden om den fælles energi- og forsyningsstruktur – og dens vitale betydning.
Alles øjne hviler igen på forsyningen:
- Kan I levere den vare, vi som samfund, politikere og lokale kunder forventer?
- Er I åbne for dialogen om fremtidens forsyning?
- Og hvilken rolle ønsker I at spille for det lokalsamfund, I er en del af?
Lavere omkostninger og forlænget levetid på dit byggeri
Uanset hvor mange aspekter, man kan opregne i et nyt fjernvarme- eller kraftvarmeanlæg, er der ét, der altid løber med den største opmærksomhed: Økonomien.
Anlægsøkonomien på den ene side og driftsøkonomien på den anden.
Men faktisk er der et overset aspekt i de fleste økonomiske beregninger:
Det dyreste – og samtidig det mest belastende for klima og miljø – er for hurtige, kortsigtede og ensidigt fokuserede beslutninger, hvor man fokuserer på behovet her og nu.
Det er en udfordring for forsynings- og fjernvarmeselskaber, som oplever at ligge under for et krav om at bygge til deres nuværende behov. Derfor kræver det kreativitet og nytænkning, hvis man vil fremtidssikre sit nye byggeri med respekt for forbrugernes penge.
Her er meget vundet ved at invitere en arkitekt med speciale i komplekst byggeri og fjernvarmeværker tidligt med i processen. Så man kan få alle tanker på bordet, inden man fastlægger rammer, som er dyre at ændre senere.
Spørgsmål når du bygger nyt
Når man overvejer at bygge et nyt fjernvarme- eller kraftvarmeværk, er der flere centrale spørgsmål, man bør stille sig selv:
- Fremtidssikring og masterplan: Hvad er behovet nu – og hvad skal der ske om 10 år? Skal bygningens design og infrastruktur tillade fremtidige opgraderinger uden væsentlige omkostninger?
- Teknik: Hvilke tekniske anlæg skal byggeriet rumme? Hvordan sikrer I det bedste flow og minimerer driftsomkostninger?
- Bæredygtighed: Hvordan sikrer vi, at værket er energieffektivt og miljømæssigt bæredygtigt? Skal materialerne kunne genanvendes helt eller delvist?
- Arbejds- og adgangsforhold: Hvordan sikrer vi et godt arbejdsmiljø for medarbejderne og sikre adgangsforhold, både for dem og for besøgende?
- Relationer: Hvilke faciliteter skal I bruge i forhold til besøg udefra? Hvordan kan projektet understøtte jeres lokale forankring og opbakning?
- Rådgivning: Hvilken type rådgivning har I brug for – bygherrerådgivning, energirådgivning, arkitektrådgivning, andet?
- Organisering: Hvordan ser det rigtige hold ud for jeres projekt – hvilke kompetencer er der brug for?
Ved at stille disse spørgsmål, kan alle aspekter af projektet blive gennemtænkt og optimeret, hvilket fører til lavere omkostninger i projektet og forlænget levetid for værket.
Fleksibelt byggeri fremtidssikrer produktionen
Da Ringsted Forsyning opførte deres nye halmvarmeværk i Benløse, var målet ikke blot at skabe et værk til dagens behov, men at sikre en bygning, der kan tilpasses de energikrav, der opstår i fremtiden. Bygningen er designet med fleksibilitet for øje, så den ikke kun understøtter nutidens teknologier, men også kan rumme fremtidige energikilder og løsninger.
– Ønskerne fra Ringsted Forsyning har særligt kredset om, at byggeriet skal kunne understøtte den fremtidige udvikling i fjernvarmeproduktionen. Vi har derfor sammen udviklet et koncept, hvor halmladen danner ryg for de funktioner, som kan udvides, men som også skal vises frem, fortæller vores arkitekt Ulla Rosenlund Knudsen.
På den måde er Ringsted Forsynings nye byggeri et eksempel på, hvordan man tænker langsigtet og sikrer, at investeringerne holder værdi, selvom teknologi og energikilder skifter karakter.
Martin Overbjerg, projektleder fra Ringsted Forsyning, uddyber:
– Det er med de helt lange briller på, at vi har haft ønsket om, at varmeværket i fremtiden skal kunne rumme andre teknologier. Derfor har vi fået et layout, som gør, at vi ikke låser os selv fast til biomassen. For den måde, vi bruger biomasse på i dag, kommer helt sikkert til at ændre karakter i fremtiden.
Plads til udvidelser og nye energikilder
Lignende tanker ligger bag Egtved Varmeværks design, hvor varmeværket benytter en kombination af varmepumpe, solceller og biomasse for at sikre fleksibilitet og økonomisk stabilitet. Bestyrelsesformand Anders Rønshof fremhæver, hvordan værket er skabt med minimal vedligeholdelse og mulighed for udvidelser:
– Der er tænkt fremtid, minimalt vedligehold og mulighed for øget produktion ind i bygningen. På den plads, der var til rådighed, har Egtved Varmeværk fået det, vi ville. Et byggeri, der holder sig pænt i mange år, hvor der er plads til udvidelser både på produktion og administrationspladser.
Ved at kombinere funktionalitet med langsigtede perspektiver har både Ringsted Forsyning og Egtved Varmeværk sikret, at deres investeringer kan justeres til at møde morgendagens krav og teknologier – uden at skulle igangsætte omfattende og dyre ombygninger.
Langsigtet planlægning gavner alle
Fælles for begge projekter er, at de er skabt til at understøtte den grønne omstilling og sikre en økonomisk fornuftig varmeproduktion, der er robust og fleksibel. Ved at tænke fremtidssikring ind fra starten kan forsyningsselskaber som Ringsted og Egtved tilpasse sig fremtidige energikrav og skiftende markedsvilkår – og dermed bidrage til en bæredygtig og stabil varmeforsyning til gavn for både forbrugere og samfundet som helhed.
Som Anders Rønshof, bestyrelsesformand for Egtved Varmeværk, siger:
-Arkitektydelser er ikke til fordyrelse, de er til berigelse af et byggeprojekt.
