Skip to main content

Bellinger Huset Risskov

23 apr, 2021

Arkitekturen fortæller tit historier om det, der sker bag murene. I Risskov ved Aarhus har Arkikon været med til at etablere en arkitektonisk fortælling om den internationale virksomhed Bellinger, der designer og producerer unikke briller i høj kvalitet. Bellinger fik et nyt domicil, der skaber funktionelle rammer for de ansatte og fortæller om virksomhedens fokus på funktion, kvalitet og innovation.

Arkitektur, der støtter funktion og arbejdsprocesser

Huset er opført i in-situ støbt beton med udvendig isolering og indfarvet puds i en arkitektur, der med sit enkle udtryk understøtter brandets høje kvalitet. Formen er ny-modernistisk, hvor rene geometriske figurer som rektangler, cirkler og kurver danner en arkitektonisk komposition. Facaden skaber blikfang med det fem meter i diameter store, runde vindue. Som en betragtende monokel er vinduet rettet mod omverdenen og åbner samtidig op for omverdenens indblik i virksomheden. Indenfor er der også gennemkig mellem etagerne via runde glas placeret i etageadskillelsen. På den måde har alle medarbejdere visuel kontakt med hinanden.

Værdifulde rammer for de ansatte i hverdagen

Husets hovedfacade er orienteret mod nord, væk fra den direkte sol, hvor den vender mod ankomstvejen og den foranliggende parkering. Mod vest på bygningens første sal findes de åbne kantine- og opholdsfaciliteter i forbindelse med en stor tagterrasse, der er til gavn og glæde for husets medarbejdere.

Aktuelt