Skip to main content

Mark Fænø Simonsen

Arkitekt


Jeg har fokus på at skabe balance

Mark er arkitekt hos Arkikon. Med sig i bagagen har han erfaring både som bygningskonstruktør, arkitekt og tømrer. Den brede kompetenceramme betyder, at han er involveret i mange af projekterne lige fra idéudviklingen til det færdige byggeri afleveres. “Min faglige bredde har givet mig et grundigt kendskab til de mange forskellige aktører, der indgår i et projektforløb. Og derfor er det vigtigt for mig at holde den røde tråd igennem hele processen – lige fra idéen til det færdige resultat.”

Mark beskæftiger sig også med mange specialområder. Brandtekniske forhold, handicapboliger og bæredygtighed er blandt hans spidskompetencer, og han lærer gerne fra sig som mentor for praktikanter og andre, der har brug for et kvalificeret blik. ”Jeg har fokus på at skabe balance mellem det arkitektoniske, byggetekniske og projektets økonomiske forudsætninger, så vi opnår så helstøbt og bæredygtigt et projekt som muligt.”

“Bæredygtighed er ikke kun aspekter som energi og genbrug. Det handler også om at danne sammenhæng i projektet som helhed, så der balanceres mellem slutbrugerens oplevelse af arkitektur og funktion, valget af de byggetekniske principper og materialer, samt at alt løses inden for projektets økonomiske rammer.”

Arkitektur er et æstetisk udtryk af en funktion, som Mark ville sige det. Når han ikke samler tråde og tænker i helheder og smukke streger, udfordrer han sig selv som Grus Entusiast i Sverige, mens han drømmer om en endurotur til Gobi-ørkenen.