”Som ingeniør er det min opgave at skabe et design space, arkitekterne kan arbejde ud fra.”
Når arkitektoniske fortolkninger af bygherres drømme bliver til virkelige byggerier, kræver det hårdt arbejde og mange overvejelser. Blandt andet statistiske og matematiske beregninger. Det kræver en ingeniør. På Arkikons projekt med vandtårnet på Hadsundvej i Randers er det her Nikolaj kommer på banen.
”Som ingeniør er det min opgave at skabe et design space, arkitekterne kan arbejde ud fra. Normalt tager vi udgangspunkt i en arkitektonisk drøm tidligt i processen, og så foretager vi de første indledende beregninger og finder ud af, hvordan det kan lade sig gøre”, fortæller Nikolaj og fortsætter:
”Med vandtårnet har tilgangen været lidt anderledes, fordi vi arbejder videre på det eksisterende tårn, som er meget højt, og det stiller store krav til de nye konstruktioner. Derfor har vi defineret rammerne helt fra begyndelsen, så vi er sikre på, at vi arbejder videre med holdbare løsninger, der kan realiseres.”
Spørgsmål omkring hvad konstruktionen kan holde til, hvordan tårnet er bygget, og hvor meget der kan ændres i den eksisterende konstruktion, er vigtige problemstillinger, Nikolaj arbejder i dybden med.
Muligheder med parametrisk design
Næste skridt er design og materialer.
”Stålkonstruktionerne i tårnets øverste del er tænkt som synlige konstruktioner. På den måde kommer ingeniørdelen til udtryk i designet. Designet er skabt ved hjælp af parametrisk design, som er baseret på en matematisk model, der fungerer bagved 3D-modellen, hvor den lyser rødt, når man begynder at nærme sig grænseværdien for, hvad konstruktionen kan holde til”, forklarer Nikolaj.
”Den helt store fordel er, at modellen gør det muligt for os at se og teste løsninger relativt hurtigt og tidligt i processen, så vi er fri for at tage uholdbare valg, vi skal lave om igen senere. Her kan vi se konsekvenserne, lang tid før vi bygger det i virkeligheden”, konkluderer han.
Det parametriske design skaber altså en fleksibel 3D-model, hvor man hurtigt kan ændre på sit design inden for det design space, som skaber de realistiske rammer.
En stærk og stabil konstruktion
Et andet interessant element er samspillet mellem materialer. Tårnet bygges i stål og beton, og der arbejdes med kompositløsninger, hvor materialerne spiller sammen og udnytter hinandens egenskaber fremfor at fungere adskilt. Stål er stærkt og nemt at montere, og beton skaber tyngde.
”Fordi tårnet er højt og fanger meget vind, er det vigtigt at skabe tyngde for at holde det stabilt, så det ikke vælter. Den største udfordring ved højden er den væltende effekt, og tårnet er oprindeligt bygget til at indeholde store mængder af vand. Den tyngde skal vi veje op for i konstruktionen”, fortæller Nikolaj.
Han forklarer, at det altid er en udfordring at bygge videre på noget eksisterende, som man ikke selv har designet fra bunden. Vigtige spørgsmål, om hvordan bygningen har det i dag, melder sig, og vandtårnets højde gør kun opgaven endnu mere kompleks.
”Det er nogle ret komplekse stålkonstruktioner, der skal op i toppen. Vi forsøger at gøre det mere simpelt ved at bygge konstruktionen i moduler, som så hejses op og monteres. Den nye stålkonstruktion rager ud fra den eksisterende bundplade, og derfor er stærke materialer, som stål, nødvendigt.”
”De nye, udvendige stålkonstruktioner er en del af designet, men deres funktion er også at stabilisere og sikre, at konstruktionen kan blive stående ved et eventuelt svigt. Det udvendige gitter er trukket ud fra facaden for at give et flot og let udtryk, og det kan også bruges til aktiviteter som vinduespudsning”, forklarer han.
Hver idé har en værdi
Der har været flere arkitekter involveret i projektet med vandtårnet, hvilket er lidt anderledes end normalt på et projekt. Holdningerne er mange, men fra Nikolajs perspektiv har det gjort processen rigere:
”Alle forslag har hver sin værdi, og så er idéerne blevet kombineret hen ad vejen. Det har skabt en spændende proces med nogle helt unikke løsninger, som overvejes fra flere perspektiver.”
De mange idéer fører løbende projektet mod nye horisonter, og uden at afsløre for meget tør vi godt fortælle, at holdet netop nu arbejder på muligheden for endnu flere nye, skæve elementer til byens nye fyrtårn.
