Thomas er Arkikons administrerende direktør, markedschef og én af de fire partnere. Efter mere end 25 år i virksomheden er han særdeles rutineret i at koordinere projekterne og sørge for, at de bliver ført sikkert i mål. Det er også Thomas, der er ophavsmand til den unikke projektproces, der indgående beskriver samtlige faser fra idé til færdigt projekt.
”At styre et projekt handler om at have fokus på kunden, projektet og de involverede medarbejdere på samme tid. Hvis man ikke har fat i alle brikkerne på de rigtige tidspunkter, så får man ikke et godt projekt ud af det. Derfor er vores projektforløb så vigtigt og relevant, fordi det netop sikrer, at vi altid kommer igennem de forskellige faser på den mest fordelagtige måde.”
“Vores mål er at hjælpe kunderne med at finde den bedste måde at realisere deres projekter på. Teknisk byggeri er vores spidskompetence, og vi designer aldrig bare en bygning, hvor de forskellige funktioner skal tilpasses bagefter. Vi designer bygninger med udgangspunkt i funktionerne, så kunden står tilbage med noget smukt og funktionelt.”
Thomas tænker kreativt og teknisk i alt, hvad han gør, og så brænder han for at optimere. Man kan altid gøre tingene lidt bedre. Derfor får de sjældent det samme at spise hjemme hos Thomas. Madlavning er en ud af flere fritidsinteresser, hvor Thomas går meget struktureret til opgaven – ligesom han gør hos Arkikon. Det er vi mange, der nyder godt af.