Gå til hovedindhold

Bolette Rahder

Brand Manager


Arkikons brand bygges i hverdagen

Bolette er Brand Manager i Arkikon og arbejder i krydsfeltet mellem strategi, kultur og kommunikation. Som cand.scient.pol. med speciale i kvalitative metoder er hun drevet af at forstå mennesker, relationer og organisationer – og af at omsætte indsigter til handling.

I Arkikon har Bolette ansvaret for virksomhedens brand og identitet. Hun arbejder med alt fra kommunikation og markedsføring til employer branding, forretningsudvikling og strategiske initiativer, der skal styrke virksomhedens position og kultur. Med erfaring fra både reklame- og kommunikationsbureauer samt virksomheder i byggebranchen bringer hun et bredt perspektiv ind i arbejdet med at udvikle Arkikons brand.

”Min opgave er at skabe sammenhæng mellem det, vi siger, det vi gør, og den måde, vi bliver oplevet på. Når det lykkes, styrker det både kulturen, relationerne og forretningen.

Arkikons brand bygges hver dag – i samarbejdet mellem kollegaer, i relationerne til kunderne og i de projekter, vi leverer.

Det er netop det, jeg elsker ved Arkikon – samspillet mellem mennesker og fagligheder. Vi er en virksomhed med stærke kompetencer og forskellige perspektiver, men også med en fælles ambition om at skabe værdi gennem samarbejde. Den fortælling er vigtig at værne om og udvikle – både internt og eksternt.”

Når arbejdsdagen er slut, bytter Bolette Arkikon-familien ud med familien derhjemme, fodboldbaner og gode venner. Hun har det allerbedst med mennesker omkring sig.