Skip to main content

Når vi løfter i flok

26 jul, 2020

Sidste fredag blev B45s nye skulptur på GD-grunden i Grenaa indviet med Arkikon som medsponsor. Skulpturen “Når vi løfter i flok” markerer 75-års jubilæet og fortæller historien om Grenaa Dampvæveri og historien om Grenaa.

En historie med referencer til H.C. Andersens eventyr om den grimme ælling, der voksede op og blev til en smuk svane. Grenaa Dampvæveris forvandling fra ruin til ikon er blevet et symbol på byens evne til at skabe og udvikle i fællesskab. Her hos Arkikon er vi stolte over at være en del af det stærke fællesskab, som kunstneren Ole Grøn har illustreret med en smuk detaljeringsgrad i den nye skulptur.

Arkitektonisk genfortolkning har været tilgangen til vores arbejde med de moderne bygninger på den gamle GD-grund. Inspirationen fra det historiske, der videreføres og opdateres i et moderne byggeri, der harmonerer med omgivelserne, går hånd i hånd med Oles fortælling i kunstværket om grundens og byens udvikling.

Lokationen i hjertet af Grenaa har nu fået endnu et ikonisk vartegn.

Aktuelt