Arkikons sorte bog
Modsat den klassiske sorte bog rummer vores et udpluk af projekter, som vi er stolte over. Bogen er en visuel fortælling om Arkikon med referencer til flere af vores dygtige kunder og samarbejdspartnere og vores komplekse projekter.
Vi har sagt det før, at funktionalitet er summen af teknik og æstetik i vores verden, og med vores nye bog sætter vi et endnu større fokus på den æstetiske oplevelse af vores arbejde. Den skal give en inspirerende pause og et kreativt indblik i, hvad vi, med vores tværfaglige team, kan tilbyde som rådgivere i byggebranchen.
Bogen er nu fast inventar på vores to tegnestuer, og vi glæder os til at have den med under armen og vise den frem til alle, der er interesseret i vores arbejde, byggeri og udviklingen af vores omgivelser.
Følg med her på hjemmesiden og på vores sociale medier, når vi dykker ned i bogens indhold.