Udgifter til arkitektoniske løsninger, der har til formål at forbedre fjernvarmebygningers visuelle udtryk, kan godt indregnes i varmeprisen – hvis man har en god grund.
Det viser en afgørelse fra Forsyningstilsynet, der har undersøgt økonomien i forbindelse med designet og opførelsen af Amager Bakke.
Tilsynet vurderer nemlig, at merudgifterne til de særlige arkitektoniske løsninger i det nu ikoniske affaldsenergianlæg godt kan indregnes i varmepriserne.
Helt konkret er det den bynære placering af anlægget, som gør, at man anser designet af bygningen som en nødvendig del af projektet – simpelthen fordi, der er mange tusinde mennesker, som skal se på det hver dag.
Samtidig lægger tilsynet vægt på, at merudgifterne var af ’en beskeden karakter’, da de udgjorde 4,6 procent af den samlede anlægspris.
Generelt set vurderer Forsyningstilsynet faktisk, at fjernvarmeselskaber selv har hjemmel til at vurdere, om udformningen af nye anlæg og bygninger kræver særlige arkitektoniske detaljer, som ikke nødvendigvis har en teknisk funktion.
Efter Forsyningstilsynets vurdering falder det inden for en varmeforsyningsvirksomheds vurderings- og beslutningsskøn at tage stilling til, hvorvidt der er behov for, at et nyt varmeforsyningsanlæg bør designes på en given måde, hvis en sådan disposition efter omstændighederne af virksomheden må vurderes at have betydning eller endog være en forudsætning for den samlede projektering, skriver de.
Varmeværket fortæller en visuel historie om fjernvarmen
Som vi ser det, er afgørelsen enormt vigtig. Den giver nemlig en sikkerhed for fjernvarmeselskaber i at vælge arkitektoniske løsninger, som ikke bare understøtter varmeværkets funktion – men også det miljø, det er placeret i.
Vi mener nemlig, at der altid er en god grund til at integrere teknik og funktion i en helhed, der også æstetisk holder langt ind i fremtiden.
For selvom de fleste nok ikke lige tænker over det i hverdagen, har fjernvarmen en kæmpe betydning for lokalsamfundet – både i større og mindre byer.
Det at være sammen om at sikre billig varme, giver stor værdi for alle. Men når det hele foregår i rør under jorden, kan det være svært at se den værdi rent visuelt. Det eneste, der egentlig stikker op over jorden, er selve varmeværket. Det er altså den eller de bygninger, som skal formidle fjernvarmens værdi for lokalsamfundet.
Og det er en opgave, arkitekturen spiller en vigtig rolle i at løse. Når vi bygger noget, der passer ind i det omkringliggende miljø, og som lokalsamfundet kan se sig selv i, får vi en langt større lokal forankring – vores erfaring er, at det kan gøres uden den store meromkostning.
Der er altså en betydelig samfundsmæssig værdi i at indtænke arkitekturen – og ikke bare den rent funktionelle del – når du som fjernvarmeselskab skal opføre et nyt varmeværk, produktionsbygninger, lagerbygninger eller kontorbygninger.
Fjernvarmebyggeri forpligter
Og spørger du os, gælder det ikke kun, hvis varmeværket ligger midt i byen.
For uanset om varmeværket ligger på en åben mark, i et industriområde eller i udkanten af byen, er der stadig stor værdi i at designe bygningen, så den passer ind i lokalmiljøet.
I et lille land som Danmark er det svært at finde et sted, hvor andre ikke skal forholde sig til bygningens visuelle udtryk – og lige præcis fjernvarmebyggeri har en størrelse, der forpligter.
Som bygherre er det derfor dit ansvar at finde den rette balance mellem et stort byggeri, der på én og samme tid er robust, innovativt, fremtidssikret og visuelt passer ind i omgivelserne.
Det hele er i lige så høj grad forudsætninger for bæredygtigt byggeri som de materialer, der bliver brugt.
