Skip to main content

Guides

Kom godt igang med jeres projektrum

Nogle af funktionerne kræver at jeres mail er oprettet som Microsoft / Office365 konto. Det er gratis at oprette, og kan gøres på dette link: https://account.microsoft.com/account?lang=da-dk

Hvis du fortsætter uden Microsoft konto tilknyttet vil du ved hvert login modtage en ny adgangskode. Hvis du har, eller opretter, en Microsoft konto skal du bruge den adgangskode du har oprettet til denne.

Projektrummet kan tilgås via fremsendte link, eller via overblikket over projektrum.



Advisering

Sådan indstiller du notifikation ved upload / revision af filer

Denne funktion kræver en Microsoft konto tilknyttet jeres e-mail.

For at indstille din advisering skal du trykke på knappen ‘Giv mig besked’ som anvist på billedet.

Hernæst kan du via. dialogboksen indstille hvor ofte du vil blive adviseret omkring ændringer og revisioner på projektrummet.

Hvis den sættes til daglig advisering, vil systemet samle alle ændringer i løbet af dagen sammen og fremsende en mail der beskriver hvilke ændringer der er foretaget i løbet af dagen.

Vi anbefaler som minimum at have en daglig advisering.

Versionshistorik

Se tidligere versioner af reviderede filer

Versionsnummer vil fremgå af listen med filer. Hvis der er revisioner af en fil, vil disse fremgå som version 2.0 .. 3.0 osv.

For at tilgå tidligere versioner af en fil, skal man blot højreklikke på filen og vælge ‘Versionshistorik’.

Hernæst åbnes en dialogboks, hvorfra det er muligt at tilgå alle de tidligere versioner af en given fil.

Synkronisering

Synkroniser filerne ned i din stifinder

Hvis du er logget ind på projektrummet med en microsoft konto, og du har OneDrive på din pc, har du mulighed for at synkronisere filerne direkte i din stifinder.

Det gøres simpelt ved at trykke på knappen ‘Synkroniser’.

Filerne vil herefter fremgå af din stifinder som anvist på billedet, og vil automatisk synkronisere den seneste version, så længe du har adgang til projektrummet.